Raptorr skrev: ↑10. sep 2022, 10:13
Salget af Ross er nu og her en svækkelse af midterforsvaret, og timingen kunne være bedre. Men på alle andre parametre giver det jo god mening. AaB får gang i at sælge til udlandet, oven i købet til en storklub. Ross får opfyldt ambitioner og der bliver sendt et signal til kommende spillere, om at man fra AaB kan komme videre til større adresser. Der kommer penge i kassen til videre udvikling af holdet og klubben.
Nu står man så med en udfordring i midterforsvaret, og det er op til Inge (og Friis) at løse det. Jeg tror på, at det lykkedes, og at vi vil se yderligere (og tiltrængt) fremgang for holdet i år. Hvis det lykkedes at hive en kapacitet (Nordtveit) ind i forsvaret, og man kan få Makaric til at fungere (score), så mangler der vel kun en kapacitet på CM, og det kan man så arbejde på i vintervinduet. Kan Makaric ikke bringes til at fungere, så må han videre, og så skal der også en angriber ind i næste vindue.
Og det giver jo langt hen af vejen god mening udover, at Inges og Friis's forudsætninger for at løse den udfordring er mere eller mindre umuligt + vi er svækkede alt andet lige. Havde de solgt Ross inden vinduet så der var mulighed for at reparere på det havde jeg ikke været så skeptisk, men at sælge på en nøgleplads hvor vi er svagt besast udenfor vinduet er ganske enkelt for dumt. Forudsætningerne for at løse det der er virkelig ringe!
1) Mathias Ross er en markant bedre spiller end Daniel Granli så alene der er voldsomt svækkede.
2) Vi har kun to beviste stoppere på Superliganiveau (Kramer og Granli), hvor den ene oven i købet af skadet
3) En del af forudsætningen for den fremgang vi har set er også, at det nye forsvar svar begyndt at være spillet sammen.
4) Vi har ingen spillere på andre pladser der åbenlyst kan spille en stopper i en fire-back kæde som vi lige har implementeret. Pallesen og Ahlmann kunne på en god dag godt gå som sidestoppere i tre-back kæde, men ingen af dem fungerede specielt godt der og de har slet ikke den pondus der skal til for at spille stopper. Det vil være absolutte nødløsninger og ikke troværdige eller holdbare løsninger. De ville begge være voldsomme forringelser på den plads.
5) Sebastian Otoa er givet et talent, men ingenlunde en spiller man har set i retning af i opstart osv. Ergo må han være langt fra de øvrige stopperes niveau og skal vi spille med ham vil det alt andet lige være en svækkelse. Ikke mindst til i morgen, hvor vi skal spille en seks points kamp ifht. at få isoleret Lyngby på dumbopladsen.
6) Det der transferfrie marked du nævner der skulle være fuldt med kanoner kan du jo godt finde nogle gode CV'er på. Det så bare også lige skal huske er, at de fleste spillere har været transferfrie siden juli og altså overhovedet ikke er i kampform og den fysiske form kan også mangle. Ergo det er ikke spillere der går ind og løser den voldsomme svækkelse på en nøgleposition nu og her. Der vil også tit være tale om spillere der enten ikke har spillet meget i den klub de forlod eller måske endda har været skadede. Det er jo ikke bare som i FIFA eller CM, hvor en free transfer bare går ind og kan spille fra dag et.
Det er et kæmpe gamble med klubbens liv i Superligaen.