Indlæg
af Kenneth K » 10. nov 2009, 00:51
Nå, jaja, så fik jeg da alligevel skubbet den ud i den forventede, evindelige Aalborg vs. København-debat, hvor folk føler sig nødsaget til at argumentere på en usaglig og meget sort/hvid-facon.
Min pointe i starten var bare, at jeg ikke kan tilslutte mig hadet til byen København. Personligt synes jeg, at København som by på mange måder er utrolig charmerende, og den har meget af den mangfoldighed, som jeg nogle gange kan savne i Aalborg - uagtet at jeg elsker Aalborg. Der er i København en større personlig mangfoldighed, ligesom der er en større kulturel og kunstnerisk mangfoldighed, og disse to ting betyder meget for mig, og for den måde jeg trives i en by.
Den personlige mangfoldighed kommer til udtryk ved, at der kvantitativt er flere hippier, punkere, hiphoppere, junkier, brilleaber og you name them i København. Og det nyder jeg; jeg synes, at det er fedt at få indtryk fra andre livsverdener end min egen, selvom det er liv, jeg aldrig kunne forestille mig selv at leve. Mit indtryk er samtidig at der er mere plads til disse "andre mennesker" i København. Selvfølgelig fysisk qua Københavns størrelse kontra Aalborgs ditto, men også på et mere mentalt plan. Københavnere, kontra aalborgensere, har det ikke med i lige så høj grad med at skele mod og kigge underligt på mennesker, der ikke nødvendigvis anskuer og lever livet, ligesom de selv gør - og det er sgu egentlig meget befriende, synes jeg.
Hvis vi så tager den kulturelle og kunstneriske mangfoldighed, så er det vel nærmest hævet over diskussion, at København her har flere og større udbud? Ikke at det nødvendigvis er nogen kvalitet i sig selv, men det giver trods alt en større mulighed for at man støder på ting, som man tiltrækkes af. Hvis jeg forsøger at tage udgangspunkt i mig selv, så er musik min klart største interesse indenfor det her kulturelle og kunstneriske felt. Og her har Aalborg ikke meget at byde ind med, desværre. På den front er Studenterhuset vel det eneste spillested, der bare en lille smule prøver at udfordre og pirre ens nysgerrighed. Det gør de for så vidt OK, når man tager med i overvejelserne, at de ikke har synderligt mange midler at gøre godt med. Men netop disse begrænsede midler gør, at der desværre tit kan gå i hvert fald en måned mellem, at man falder over noget, som man føler, at man er villig til at give penge for. Som kontrast til dette meget snævre udbud, har København først og fremmest VEGA, Rust, Loppen og Stengade 30 til at pirre og udfordre ens nysgerrighed. Og er disse kulturelle og kunstneriske udbud vigtige for én, ligesom det fx er for mig, så er det da en tungtvejende faktor, når man skal sammenligne de to byer. Og den interne kamp ender København sgu desværre med at vinde på ret overlegen vis.
Det var i hvert fald lige et kort forsøg på at opridse mine meninger i den her debat, hvor jeg ikke helt forstår, at man tilsyneladende og absolut skal hade den ene by og elske den anden. Begge byer har sine kvaliteter, og nu har jeg i hvert fald forsøgt at fremlægge nogle af Københavns kvaliteter... Lidt som modvægt til den ofte indædte "hader, hader, hader København"-retorik.