Køllen I Møllen skrev:Provst i Brovst skrev:Køllen I Møllen skrev:Man taber sig når man forbrænder mere energi end man indtager.
Vrøvl.
Jamen så er diskussionen jo lukket.
Problemet er, at det ikke er en metode, man kan tage og bruge, hvis man har erfaring med, at man tager på af den kost, man spiser sig mæt i.
Det er vanskeligt at tælle præcis, hvor mange kalorier, man indtager, og det er næsten umuligt at vide, hvor mange kalorier, man har forbrændt, hvis ikke man går rundt med laboratorieudstyr.
Man hører den ellers ofte fra folk, der siger, at det er SÅ simpelt at tabe sig: "Spis bare mindre, end du forbrænder," siger I, men det er ingen brugbar metode. Kalorier er så abstrakt et begreb, som det kan være - en måleenhed over energi.
At bruge den simple matematik som et råd, svarer til at rådgive en pc-bruger, som gerne vil komprimere indholdet på sin harddisk for at få mere ledig diskplads ved at sige: "Nemt nok!" Og derefter sige en masse om vandringen af 1-taller og nuller i stedet for at pege på, hvilket brugerprogram, brugeren skal klikke på og eksekvere for at nå sit mål.
Appetitten er naturens helt idéelle vægtkontrollør, og den virkede i millioner af år, før nogen brugte kaloriemåleenheden. Men i vores kultur er brugen af visse fødevareemner med til at forstyrre naturens egen reguleringsmekanisme. For eksempel hvis man har spist sig mæt i franskbrød. Så bliver man sulten igen efter en time og spise en ny røvfuld franskbrød. Men spiste man derimod et fedt måltid med kød og grøntsager, så ville mætheden have holdt i timevis og reguleringsmekanismen ville have kommet til sin ret.