Pastorius skrev:Et par kommentarer til kampen og debatten her:
Vi spiller ikke godt. Holdet hænger slet ikke sammen, og der får nogle af vores spillere til at se rigtig dumme ud (KEP fx) og Nicolaj Larsen for mulighed for at vise sine evner frem.
Jeg mener ikke KEP er skylden til alt ondt (selvom jeg ikke er den store fan), men vi spiller som hold på en måde der udstiller hans svagheder alt for tydeligt. Det hjælper ikke at have en usikker og flagrende makker (jeg er slet ikke enig med dem der mener KP spillede en ok kamp). Generelt satser vi forsvarsmæssigt alt for hårdt på at bryde angreb og pille boldene fra modstanderne en mod en - I dag lykkedes det rigtig skidt for både KEP, KP og Würtz. Sidst nævnte spillede noget nær hans ringeste kamp defensivt i dag. Han fik ikke fat i noget, men han bliver også meget alene.
Vores forsvar mod dødbolde er endnu ringere end i starter af sæsonen sidste år. Det SKAL rettes hurtigt. Resten af vores defensive spil er baseret på at vi lægger et højt genpres når vi taber boldene. Vi bliver med den nuværende trup, aldrig et hold der kommer til at stå godt når vi er passive. Men lige nu er tilliden til vores presspil væk, og så bliver det halvhjertet hele vejen rundt.
Til dem der kritiserer Helenius. Han spiller som han altid har gjort - også inden han tog til Villa. Han har samme attitude og træffer samme håbløse valg i kampsituationer som han også gjorde i kampsituationer inden han tog afsted - når han ikke lige kom ind i en medgangsperiode med mål i støvlerne. Det eneste der mangler der de to-tre kampafgørende situationer pr. kamp han kunne lave, når det gik godt. Vil vi se det igen, er vi nødt til at give ham et par kampe mere, og vente på det kommer. Han har den attitude han har, jeg kan slet ikke begribe det overrasker nogen. Sådan har han altid set ud!
Er meget enig. Desværre er det i mine øjne blevet meget tydeligt hvor vigtig Kusk var. Hvis man genser nogle af kampene fra sidste sæson, især fra efteråret er Kusk med i stort set alt. Han er boldsikker og hurtig samt kan udfordre og lægge en god aflevering. Derudover har han også et godt skud.
Vi scorede primært på to måder sidste efterår:
1. hurtigt omstillingspil startende med en bolderobring og derefter 3-5 første gangsafleveringer (Jönsson, Thomsen, Kusk..) indtil en afslutning tæt under mål.
2. En lang aflevering i dybden til primært Kusk (eller Curth når han var med). Som gik direkte på mål eller fører bolden helt ind i feltet hvor han afleverer (eller får straffe). I foråret ofte til PK, som fik meget plads.
Selvfølgelig scorede vi også andre typer mål, men langt størsteparten af farlige situationer blev frembragt på den måde.
Efterfølgende lærte de andre hold at stå længere tilbage og samtidigt genere den spiller som lægger den lange direkte aflevering. I foråret havde vi det derfor svært mod hold som stod dybt og i nogle tilfælde blev Kusk helt neutraliseret da han ikke havde plads mellem kæderne at bevæge sig i.
Vi fvndt mesterskabet primært på grund af efteråret samt gode præstationer mod de andre tophold i foråret, som alle gav mere plads.
Vi har brug for at Kent og Allan genopfinder vores spillesystem en lille smule.
Jeg synes at vi til tider spiller alt for meget rundt med bolden i forsvaret når modstanderen står lavt og så ender det tit med en farlig flad aflevering dybt som bliver opfanget, Kep og PK er ofte eksponenter for det og derfor får de nu en del kritik.
Ville det ikke være bedre om vi varierede mellem:
Enten sparke den langt mod Helenius eller Risgaard (jeg vurderer at det er de to mest hovedstødsstærke) i den situation for at få flyttet bolden frem på banen uden at risikere en decideret omstilling fra midten og så fokusere på andenbolden (Thomsen, Wurtz, Wichmann, Børsting).
og
Opfandt en Pirlo-type. Jeg synes Wurtz fungerer meget begrænset som opspilsstation. Måske det var bedre om det blev Risgaard eller måske Wichmann som gik med ned og samlede bolden op. Det kræver selvfølgelig at der er noget bevægelse omkring ham så han har afleveringsmuligheder.
Hvad tænker I er løsningen?
/556