sulakvelidze skrev:jonas386 skrev:Jeg er også på FCN. Men derudover må jeg indrømme at jeg hellere ser et mesterskab til FCM end til Brøndby. Et BIF mesterskab vil være helt ulideligt. Hvis ikke de vinder i år, så tror jeg der går lang tid før de får muligheden igen.
Enig i alt bortset fra sidste sætning. Intet tyder på, at Brøndbys sugar daddy bliver træt af at pumpe penge ind i en klub, der ligesom FCM lever skamløst over evne med et spillerbudget, de slet ikke har råd til - under normale omstændigheder. Hvis der vat Financial Fair Play til i dansk fodbold, var ingen af klubberne i toppen af ligaen - om overhovedet i live. Jeg tror dog, at Benham bliver træt af legen før Oscar, som nok har mere hjerte i det end den engelske milliardær. Og han lader hellere Brøndby overforbruge mange sæsoner frem uden titler frem for at trække stikket og se klubben synke i grus. Derfor (men ikke kun derfor) ser jeg hellere mesterskabet til Herning end til Brøndby.
Det er jeg helt enig i. Min pointe er nærmere, at jeg ikke tror FCK er lige så langt væk til næste sæson. Det er i denne sæson, at BIF har muligheden for at vinde. FCK er ude af spillet og BIF har topholdenes held, hvor de vinder kampe selv når de spiller dårligt. Ståles Øst-europa projekt har vist sig at være knap så holdbart som forventet og derfor tror jeg, at FCK vil vende tilbage til succesformlen med stærke nordiske spillere, der er i og/eller omkring deres landshold. Derudover tror jeg, at bestyrelsen (i FCK) godt kan se, at man ikke har "råd" til at misse ChL, når vilkårene er så gunstige som de var i år, og at det godt kan være lidt farligt at undervurdere konkurrenterne.
FCKs "problem" er, at de har haft så meget succes de sidste mange år, at de ikke kan tåle for mange af de her mellemsæsoner. Folk bliver i forvejen væk, når det er Superliga-fodbold, hvis man så samtidig ikke kan tilbyde lidt europæisk kræs, så forsvinder hele glamouren omkring FCK og så bliver det svært at tiltrække sponsorere/tilskuere osv. Man kan mene hvad man vil om FCK som forretning, men de har trods alt formået at gøre deres europæiske kampe (navnligt Champions League) til et tilløbsstykke, hvor folk (det vil sige mere eller mindre offentlige personer) kommer for at blive set, ligesom med biografpræmierer og sådan. Dette gør også FCK til en fin platform for erhvervsklubber mv. Det vil derfor, vil jeg mene, være en katastrofe for PSE (altså selskabet bag), hvis de ikke længere kan tilbyde de her kampe på regulær basis, da hele eksistens- og kundegrundlaget forsvinder. Dermed ikke sagt, at FCK må gå nedenom og hjem grundet 2-3 mellemsæsoner, så grelt står det trodsalt ikke til, men hvis ikke man vil have en nedtur alá BIF, så er man nødt til at komme igen hurtigt.
Det er selvfølgelig noget forsimplet, men FCK har selv sat sig i en position, hvor de ikke har andet at tilbyde end succes. Det er selvfølgelig også nok sålænge succesen er der, men når succesen ophører, hvad er det så der skal få folk til at hænge ved? God fodbold? Ikke rigtigt. Lokal identitet? Vist mest for tidligere sovjetborgere.
Derfor; det korte af det lange: FCK er nødt til at fastholde deres position i toppen. Og man har vel indset (uanset Ståles sø-forklaringer i pressen), at man ikke kan blive en dansk pendant til Basel, Celtic, Anderlecht, Ajax (indsæt selv lignende klubber) uden at man har en stærk grundstamme, med en solid kultur samt et investeringsniveau der ligger niveauet over resten af ligaen.
Det kan ende med at blive en langt dyrere fornøjelse for FCK, hvis ikke de foretager den saltvandindsprøjtning som der er behov for.