Jeg kan godt følge dig. På en eller anden absurd måde har man i dansk fodbold accepteret præmissen fra Brøndby og Viasat om, at Brøndby bare skal have et økonomisk forspring. Ikke nok med at de har en milliardær til at sikre dem et vanvittigt overforbrug. Konkurrenter som AaB, AGF, OB, Esbjerg og FCM lukker også øjnene for, at de får endnu flere millioner takket være en absurd tv-aftale.634 skrev: ↑8. sep 2019, 21:45Jeg vil foreslå dig at kontakte Thomas Bælum angående det. Jeg orker ikke selv kampen, fordi jeg i mange sæsoner har fået den ene mavepuster efter den anden i mange spille-runder, og jeg tror den manglende tilskuer fremmøde til mange Superliga kampe på mange Stadions skyldes dette.sulakvelidze skrev: ↑8. sep 2019, 21:32Her er en tanke: Jeg har et firma med en halv million til rådighed til sponsorat af en lokal eliteklub. Jeg kunne tænke mig at lægge dem i AaB, men hvorfor fanden i helvede skulle jeg det, når AaB bakker op om en aftale, der som udgangspunkt giver Brøndby og FCK så mange millioner ekstra, at min halve million ikke gør nogen forskel?
Jeg lægger i stedet den halve million i Aalborg Pirates eller Aalborg Håndbold, for der har den lokale klub ikke sagt ja til at forære rivalerne fra København et forspring.
Jeg ved ikke, hvem i AaB, AGF, OB og de andre klubber, der har sagt ja til en tv-aftale, der pr definiton forgylder Brøndby. Jeg ved bare, at det er en ny konstruktion, som i den grad pisser på lokale tilhængeres og lokale sponsorers forsøg på at hjælpe AaB i konkurrencen med ikke mindst Brøndby.
Og det gør mig sur, at det får lov til at ske.
Jeg elsker AaB, og jeg er i bund og grund pis hamrende ligeglad med Aalborg Håndbold og Aalborg Pirates. Om de bliver mestre, vinder sølv eller rykker ned rager mig så uendeligt lidt. Men hvis jeg virkelig havde et firma med en halv million til rådighed for sponsorater, og hvis jeg ellers havde mine ansattes ve og vel kær, så ville jeg sgu ikke lægge den halve million i AaB. Slet ikke når AaB stiltiende (pinligt stiltiende!!!) accepterer et så elendigt kamptidspunkt for kampen mellem de to største byer i Jylland som søndag klokken 12. Og slet ikke når Pirates og især Aalborg Håndbold skaber en helt anderledes god eksponering af mit firma for den halve million.
Jeg har ikke et gram af bebrejdelse af Brøndby for den tv-aftale. De har spillet deres kort klogt og godt. Det er AaB, AGF, OB, Esbjerg og FCM og de andre, der har ageret nyttige idioter for Brøndby og Viasat. Til gavn for Brøndby og til ulempe for AaB og de andre tabere.
Vi kan herinde skændes stolpe op og stolpe ned om transfers, sportschefens kompetencer, klubbens strategi med talenter, den bedste måde at skabe stemning på stadion osv. Men det rækker alt sammen så lidt, når AaB samtidig har accepteret en tv-aftale, der giver ikke mindst Brøndby et forspring de ikke har gjort sig sportsligt fortjent til.
De har i forvejen en milliardær til at dække deres vilde overforbrug. Hvorfor AaB og de andre har accepteret en tv-aftale, der giver dem endnu mere, kan jeg overhovedet ikke forstå. Man skal anstrenge sig meget for at overbevise mig om, at det er i AaBs interesse - og ikke mindst i tilhængeres og sponsorers interesse.