Ja til 1700 Euro, 100.000 eller hvilke tal I nu slynger op. Jeg påstår bare at man godtnok skal være idealist for at sige nej til 500.000 kroner fra en tidligere arbejdsgiver.Kunji skrev: Min påstand er, at langt de fleste almindelige mennesker ville sige nej tak. At enkelte (eller mange) spillere er blevet snydt for deres feriepenge er en helt anden sag.
Vi må huske på to ting. Spillerne er i denne sag lønmodtager. Derfor er de naturligvis ekstremt beskyttede - endda til en sådan grad at de kan tage røven på klubben, når man prøver at imødekomme deres udbetalingsønsker. Sådan er reglerne bare, og jeg tror ikke ret mange ville have det anderledes. Feriepengesagen er på alle måder en ekstrem outlier af en overenskomstsag, men det ændrer ikke på at arbejdsgiveren har omgået overenskomsten, hvilket ALTID straffes til arbejdstagerens fordel - uanset hvilke kontrakter, der så måtte være lavet.
Hvis man har givet sig tid til at høre på fornuftige stemmer i Spillerforeningen (og ikke tågehornet Thomas Lindrup) vil man jo også høre at klubberne i mange tilfælde har unddraget sig at betale feriepenge i kollektive bonusordninger og måske endda har presset yngre og svagere spillere til at acceptere overenskomststridige forhold. Det er fx blevet dokumenteret at Brøndby slet ikke har haft en fast etableret pensionsordning, men i stedet bare har inviteret en sælger fra SEB ned i omklædningsrummet ind imellem. Forestil jer at det ikke var vores højt elskede AaB, men Bilka i Skalborg, der havde ageret sådan. Ville man så stadig synes at medarbejderne var nogle slyngler?



