DBU Pokalen 26/27

[DenSataniskeHest]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Han rammer det sku meget godt!

AaB er blevet en ligyldighed. Min egen interesse for fodbold i dk faldt da man indførte liga ændringingen, jeg forsatte dog med AaB..

men de sidste par år, er minm interesse blevet drænet.. jeg tog turen med ned første gang i 1 div.. men da man kunne se hvor det pejede hen igen, har jeg i år simpelthen været mere ligeglad, jeg orker ikke den ligegyuldighed der er over klubben og det den foretager sig. Man dukker op til kampe uden en kamp plan, eller kan ikke udføre dem, selv om man er fuldtids fodbold spiller og træner det.

Jeg nøjes med at se kampene hvis jeg ikke har andet at lave men heldigvis har jeg det for tiden..

Jeg tror ikke jeg er ene om at miste interessen.. Spørgsmålet er hvor let man kan få folk tilbage når de først opgiver... andre ting for fokus, andre hobbyer....

Man kan bare sige at det er flot AaB har formøblet den position de havde i ligaen og landet.. det kræver sku talent at pisse så meget væk og forsætte sådan..

Højer og Bodega Bo skal bare ud...

Jeg tror sagtens man kan få folk tilbage sådan set.
Jeg tror bare der skal en større ting ændring til for at folk kan mobilisere kræfter/følelser i AaB igen. Der skal være noget der kan kickstarte et vendepunkt.

Og her taler vi en tretrins raket af;
- BPTC/NFG helt ud gerne inkl. rulning i tjære og fjer på Nytorv
- En slagkraftig og troværdig ledelse der kommer et stærkt projekt og knowhow.
Man kan jo sagtens komme med et solidt projekt i 1. division og bygge derfra - ingen beder om Superliga top 6 fra dag et.
Det kommer nok til at tage 10 år som det tog AGF.
- At der vælges en spillestil og rekrutteres spillere der i højere grad passer til at være Aalborg/Nordjyllands hold.
Her tænker jeg ikke det skal være nabosønner hele banden, men vi skal have nogle spillere der værdi og spillemæssigt passer til det her sted. Ikke flere Jasson'er, Adedejier osv.

Nej, jeg kunne også godt drømme mig tilbage til dengang, hvor man havde en stamme af solide, danske spillere, og man så toppede et niveau op med et par skandinavere (Ståle, Greven, Jozo, Strandli, Bård, Wæhler, Prica den ældre, Rinne, Winsnes, Melker etc) eller tre og så lige et kirsebær på toppen med en sydafrikaner, brasilianer eller noget, der kan det ekstraordinære.

Men nej, vi kører lige en stribe lange kontrakter med gulvopfej fra elendighedens bord af rester.

Det andet KAN komme igen, men det kræver penge, vilje og kompetencer. Tre ting, der glimrer ved deres fravær i AaB.

Jeg tror det bedste vi kan gøre for AaB lige nu er kampen mod BPTC.
Hvordan får vi vores utilfredshed med de er her og deres greb om klubben til at være allestedsnærværende i deres hverdag. De skal blive så trætte af at blive konfronteret med AaB at de kommer kravlende på deres grædende knæ til en potentiel køber.

hjælper jo ikke hvis ingen gider betale.. selv om man får dem ud, hvem gider så smide penge i klubben?

[Superior]

Morten Bruun har en fremragende analyse af klubbens tilstand: https://sport.tv2.dk/fodbold/2026-08-25 ... savner-ord

"Pointen er, at AaB er blevet en ligegyldighed i dansk fodbold"

Skulle lige til at dele den - en poetisk og sober analyse af klubbens tilstand. Det her kommer ikke til at ændre sig før tyskerne er helt ude - og der er sat en helt ny retning for AaB.

Og det er jo hele pointen, for pokker da. Klubben er syltet ind i SSE-fæces fra top til tå, herunder den samlede direktion og bestyrelse. De er dem, der bærer det fulde ansvar for trænerteam og en komplet håbløs spillertrup. Det er dem, der skal fordrives 100 % fra denne klub, før der kommer til at ske en dyt.

Med andre ord: Hvis nogen ønsker at se bedre spillere og andre trænere i den her klub - eller rettere: Hvis nogen ønsker AaB tilbage - så før krigen mod dem, der er ansvarlige for det nuværende morads: Og det er i lige så høj grad deres kollaboratører i den nuværende direktion og bestyrelse, som det er ejerkreds!

[jens fup]

Vi fans er åbenbart også blevet ligegyldige for spillerne. Jeg har længe undret mig over den her ting: Når holdet kom på banen til anden halvleg, løb de der var tættest på, altid ud mod langsiden og klappede op til tilhængerne. Det har de ikke gjort i lang tid. Men det har jo så også den effekt, at man som tilhænger ikke længere føler sig forbundet med holdet og spillerne, og vejen til kritik er blevet ekstremt kort.

[Hovedet]

Også jeg savner den tid, hvor resultatet af AaBs kamp var definerende for min sindstilstand resten af dagen; barnagtigheden, rusen, farverne, det sort/hvide, at kunne tage mig selv i at tilsvine en knægt på alder med min egen søn, fordi vedkommende havde brændt en stor chance, at opleve mig selv, min bror og min far (!) blive irettesat af min mor, min kone og min datter (!) over reaktionen på et AaB-pointtab i overtiden.

Jeg så et billede af mig selv forleden dag, hvor jeg havde min datter med på stadion for første gang ledsaget af min fodboldignorante hustru, der ville med af "pædagogiske årsager". Det var mod Silkeborg tilbage i 2009. Der resterer 5 minutter af kampen. AaB er bagud 0-1, men det behøver man ingen måltavle for at se. Jeg har mord i øjnene, jeg er ildrød i hovedet. Jeg er 35 år gammel, min datter er ... 6 år!

I går var første gang i lang tid, hvor jeg ikke havde nerver til at følge afslutningen på en AaB-kamp. Jeg var bange for ... at AaB skulle udligne!!!

Dér er det kommet til!

Bevares, det har været undervejs meget længere end SSE. Det begyndte for mit vedkommende i foråret 2016. AaB gik ind i forårssæsonen som nr. 2 et mulehår bag FCK - at placeringen "kun" rakte til en foreløbig sølvmedalje skyldtes alene en halvsløv start på efteråret. I den sidste halvdel af efterårssæsonen var AaB slet og ret det bedste hold i Danmark. Og ikke bare det - det var samtidig det mest underholdende og velspillende. Derpå faldt det sammen i foråret; AaB sluttede på en dybt skuffende 5. plads og kiksede samtidig en oplagt pokalfinale efter semifinaleexit mod - nyoprykkede (!) - AGF.

Jeg er aldrig rigtig kommet tilbage til AaB siden da. Ikke blot fordi klubben stagnerede på et niveau lige omkring skillelinjen mellem den øverste og nederste halvdel af Superligaen, hvilket var en skuffelse til og med 2023! Endnu mere på grund af den kønsløshed og bullshit-kommunikation, der i stadig stigende grad begyndte at kendetegne AaB post-Lynge. I dag vil jeg, jævnfør det sidste, vove den lidt dramatiske og naturligvis følelsesladede påstand, at AaB simpelthen døde med Lynge Jakobsen!

For så vidt kunne jeg godt lide Allan Gaarde. Ingen kan betvivle hans spillemæssige meritter i klubben eller et hjerte, der bankede for samme klub, skønt manden jo kommer fra Vejen. Ej heller mandens intelligens eller at han skulle løfte på en tung arv i forhold til kommunikation med omverdenen. Ikke desto mindre: Dér begyndte det! Det verdensfjerne sniksnak om "nordjyder", "nabosønner" og "talenter".

Da Gaarde lod budskabet forkynde om AaB som et Danmarks svar på Athletic Bilbao kombineret en "3. plads på en CIES-liste (efter blandt andre tjekkiske Sigma Olomouc) over en eller andel af yngre spillere på holdet" havde kommunikationen med omverdenen antaget karakter af Sovjetunionens sidste dage. Samtidig stod - og står - samme Gaardes ord om "en lille klub i Nordjylland" i kølvandet på doublen i 2014 som en dyster selvopfyldende profeti, som Gaarde medvirkede til at skabe grundlaget for andre til at realisere på grusomste og mest perverse vis.

Jeg selv oplevede en mindre opblomstring i sæsonen 2023/2024. Det var i grunden lidt morsomt at få et timeout fra endnu en leverpostejssæson og det samme hurlumhej mod de samme modstandere gennem æoner i Superligaen, og jeg var næppe den eneste den følelse, når man ihukommer et tilskuersnit på knap 7500 tilskuere på hjemmebane og en tilskuermæssig bundrekord samme sæson på 6.023! Og med den udenlandske investor, der nu havde oceaner af tid til at forberede sig på virkeligheden i Superligaen, var der skabt et berettiget håb om, at det AaB, der på sløjeste vis havde pisset et guddommeligt udgangspunkt væk i 2014, atter kom tilbage på sporet.

Enhver form for optimisme var for mit vedkommende som blæst væk i en efterårsorkan, allerede inden den nye sæson i Superligaen efter den uundgåelige oprykning begyndte. Jeg var slet og ret i chok over den ageren, som den nye udenlandske "investor" udviste i den korte sommerpause mellem de to sæsoner og var direkte flov over det bras af et hold, som SSE sendte ud i AaB-forklædning til hån, spot og spe her, der og allevegne. Ligegyldigheden gled over i direkte foragt, da SSE stak halen mellem benene i maj 2025 og nu overlod det til diverse proselytter og kollaboratører at fortsætte deres hærgen i klubben oven på den totale katastrofesæson. Meldingen om "omgående tilbagevenden til Superligaen" blev til "hurtigst mulig tilbagevenden til Superligaen" og siden til "at spille med i toppen af 1. division" - en decideret tragikomisk målsætning; som man ikke var i stand til at opfylde! Uordentlighed og bullshit i et omfang, der aldrig har kendt sin lige i dansk fodbolds historie, end ikke da Brøndby og AGF var allerværst!

Jeg kunne ikke holde ud til at se AaB i sæsonen 2024/2025. Det var så pinligt, så uværdigt, så modbydeligt. Til gengæld begyndte jeg lejlighedsvis at overvære AaB-kampe i forrige sæson. Nu for at være neutralt og skraldgrinende vidne til det største freakshow i dansk fodbolds historie, der reelt intet har med AaB at gøre. I forhold til sidstnævnte havde jeg uden tvivl foretrukket, at klubben havde skiftet navn og spilledragt (f.eks. gårsdagens mintgrønne!), da SSE kom til. Så kunne man have holdt AaBs gode navn og ry uden for denne forfaldshistorie.

Og så er vi tilbage til i går. Nederlaget var en velsignelse, i den forstand at det er meget længe siden, at nogen uden for denne klub (og efterhånden også inden for denne klub!) har gjort notits af AaB. Vi kom så at sige tilbage på landkortet! Til stor fortrydelse for de mennesker i denne klubs ejerkreds, direktion og bestyrelse, der utvivlsomt ønsker et liv i så megen anonymitet som muligt. Den var gået et stykke tid endnu, hvis AaBs udvalgte havde holdt stand mod Jyllandsserieklubbens afsluttende pres og "kriget" en 1-0-sejr i land!

Og så var det ærlig talt også ret morsomt. Vi manglede lige præcis en kæmpemæssig, ja direkte ufattelig, skandale i pokalturneringen for at sætte trumf på freakshowet. Og jeg som håbede, at AaB ville fucke op i Holstebro runden forinden, hvor AaB var ualmindelig godt i færd med at sætte en 2-0-føring over styr mod et 3. divisionshold! Det gjorde de ikke - de havde øjnene rettet mod den helt store skalp, som de tog i går!

Summasummarum: Det er langt fra givet, at AaB kommer tilbage til nogenlunde standsmæssig forfatning, selv om man slipper helt af med SSE. Og dermed menes helt af, hvilket indebærer en total udskiftning af det samlede setup i denne klub: bestyrelse, direktion, noget nær den samlede spillertrup - og bevares, så kan man begynde at diskutere den stakkels Steffen Højer. Det er måske ikke engang særligt sandsynligt.

Til gengæld er det helt sikkert, at ovenstående er en forudsætning; ikke bare for Superligafodbold i Aalborg, men for at der i det hele taget skal spilles fodbold i Aalborg, altså i form af AaB. Som det er nu, ender klubben enten i en de facto konkurs med fyraftensprofessionalisme i lavere divisionrækker, eller en de jure konkurs der sender klubben en tand længere ned endnu (dvs. to rækker over gårsdagens modstander!).

[R Rosenberg]

Vi fans er åbenbart også blevet ligegyldige for spillerne. Jeg har længe undret mig over den her ting: Når holdet kom på banen til anden halvleg, løb de der var tættest på, altid ud mod langsiden og klappede op til tilhængerne. Det har de ikke gjort i lang tid. Men det har jo så også den effekt, at man som tilhænger ikke længere føler sig forbundet med holdet og spillerne, og vejen til kritik er blevet ekstremt kort.

Det er jo, hvad man kan forvente, når en flok udenlandske fantaster køber klubben og engagerer spillere på gennemrejse fra alle verdens hjørner.

En udenlandsk spiller kan sagtens være AaB'er med hud og sjæl, når han spiller blandt AaB'ere, men når 9 ud af 10 I en trup er journeymen, vil det uvilkårligt ske, at forbindelsen til fans og omgivelser forsvinder.

[Jakobsen]

Også jeg savner den tid, hvor resultatet af AaBs kamp var definerende for min sindstilstand resten af dagen; barnagtigheden, rusen, farverne, det sort/hvide, at kunne tage mig selv i at tilsvine en knægt på alder med min egen søn, fordi vedkommende havde brændt en stor chance, at opleve mig selv, min bror og min far (!) blive irettesat af min mor, min kone og min datter (!) over reaktionen på et AaB-pointtab i overtiden.

Jeg så et billede af mig selv forleden dag, hvor jeg havde min datter med på stadion for første gang ledsaget af min fodboldignorante hustru, der ville med af "pædagogiske årsager". Det var mod Silkeborg tilbage i 2009. Der resterer 5 minutter af kampen. AaB er bagud 0-1, men det behøver man ingen måltavle for at se. Jeg har mord i øjnene, jeg er ildrød i hovedet. Jeg er 35 år gammel, min datter er ... 6 år!

I går var første gang i lang tid, hvor jeg ikke havde nerver til at følge afslutningen på en AaB-kamp. Jeg var bange for ... at AaB skulle udligne!!!

Dér er det kommet til!

Bevares, det har været undervejs meget længere end SSE. Det begyndte for mit vedkommende i foråret 2016. AaB gik ind i forårssæsonen som nr. 2 et mulehår bag FCK - at placeringen "kun" rakte til en foreløbig sølvmedalje skyldtes alene en halvsløv start på efteråret. I den sidste halvdel af efterårssæsonen var AaB slet og ret det bedste hold i Danmark. Og ikke bare det - det var samtidig det mest underholdende og velspillende. Derpå faldt det sammen i foråret; AaB sluttede på en dybt skuffende 5. plads og kiksede samtidig en oplagt pokalfinale efter semifinaleexit mod - nyoprykkede (!) - AGF.

Jeg er aldrig rigtig kommet tilbage til AaB siden da. Ikke blot fordi klubben stagnerede på et niveau lige omkring skillelinjen mellem den øverste og nederste halvdel af Superligaen, hvilket var en skuffelse til og med 2023! Endnu mere på grund af den kønsløshed og bullshit-kommunikation, der i stadig stigende grad begyndte at kendetegne AaB post-Lynge. I dag vil jeg, jævnfør det sidste, vove den lidt dramatiske og naturligvis følelsesladede påstand, at AaB simpelthen døde med Lynge Jakobsen!

For så vidt kunne jeg godt lide Allan Gaarde. Ingen kan betvivle hans spillemæssige meritter i klubben eller et hjerte, der bankede for samme klub, skønt manden jo kommer fra Vejen. Ej heller mandens intelligens eller at han skulle løfte på en tung arv i forhold til kommunikation med omverdenen. Ikke desto mindre: Dér begyndte det! Det verdensfjerne sniksnak om "nordjyder", "nabosønner" og "talenter".

Da Gaarde lod budskabet forkynde om AaB som et Danmarks svar på Athletic Bilbao kombineret en "3. plads på en CIES-liste (efter blandt andre tjekkiske Sigma Olomouc) over en eller andel af yngre spillere på holdet" havde kommunikationen med omverdenen antaget karakter af Sovjetunionens sidste dage. Samtidig stod - og står - samme Gaardes ord om "en lille klub i Nordjylland" i kølvandet på doublen i 2014 som en dyster selvopfyldende profeti, som Gaarde medvirkede til at skabe grundlaget for andre til at realisere på grusomste og mest perverse vis.

Jeg selv oplevede en mindre opblomstring i sæsonen 2023/2024. Det var i grunden lidt morsomt at få et timeout fra endnu en leverpostejssæson og det samme hurlumhej mod de samme modstandere gennem æoner i Superligaen, og jeg var næppe den eneste den følelse, når man ihukommer et tilskuersnit på knap 7500 tilskuere på hjemmebane og en tilskuermæssig bundrekord samme sæson på 6.023! Og med den udenlandske investor, der nu havde oceaner af tid til at forberede sig på virkeligheden i Superligaen, var der skabt et berettiget håb om, at det AaB, der på sløjeste vis havde pisset et guddommeligt udgangspunkt væk i 2014, atter kom tilbage på sporet.

Enhver form for optimisme var for mit vedkommende som blæst væk i en efterårsorkan, allerede inden den nye sæson i Superligaen efter den uundgåelige oprykning begyndte. Jeg var slet og ret i chok over den ageren, som den nye udenlandske "investor" udviste i den korte sommerpause mellem de to sæsoner og var direkte flov over det bras af et hold, som SSE sendte ud i AaB-forklædning til hån, spot og spe her, der og allevegne. Ligegyldigheden gled over i direkte foragt, da SSE stak halen mellem benene i maj 2025 og nu overlod det til diverse proselytter og kollaboratører at fortsætte deres hærgen i klubben oven på den totale katastrofesæson. Meldingen om "omgående tilbagevenden til Superligaen" blev til "hurtigst mulig tilbagevenden til Superligaen" og siden til "at spille med i toppen af 1. division" - en decideret tragikomisk målsætning; som man ikke var i stand til at opfylde! Uordentlighed og bullshit i et omfang, der aldrig har kendt sin lige i dansk fodbolds historie, end ikke da Brøndby og AGF var allerværst!

Jeg kunne ikke holde ud til at se AaB i sæsonen 2024/2025. Det var så pinligt, så uværdigt, så modbydeligt. Til gengæld begyndte jeg lejlighedsvis at overvære AaB-kampe i forrige sæson. Nu for at være neutralt og skraldgrinende vidne til det største freakshow i dansk fodbolds historie, der reelt intet har med AaB at gøre. I forhold til sidstnævnte havde jeg uden tvivl foretrukket, at klubben havde skiftet navn og spilledragt (f.eks. gårsdagens mintgrønne!), da SSE kom til. Så kunne man have holdt AaBs gode navn og ry uden for denne forfaldshistorie.

Og så er vi tilbage til i går. Nederlaget var en velsignelse, i den forstand at det er meget længe siden, at nogen uden for denne klub (og efterhånden også inden for denne klub!) har gjort notits af AaB. Vi kom så at sige tilbage på landkortet! Til stor fortrydelse for de mennesker i denne klubs ejerkreds, direktion og bestyrelse, der utvivlsomt ønsker et liv i så megen anonymitet som muligt. Den var gået et stykke tid endnu, hvis AaBs udvalgte havde holdt stand mod Jyllandsserieklubbens afsluttende pres og "kriget" en 1-0-sejr i land!

Og så var det ærlig talt også ret morsomt. Vi manglede lige præcis en kæmpemæssig, ja direkte ufattelig, skandale i pokalturneringen for at sætte trumf på freakshowet. Og jeg som håbede, at AaB ville fucke op i Holstebro runden forinden, hvor AaB var ualmindelig godt i færd med at sætte en 2-0-føring over styr mod et 3. divisionshold! Det gjorde de ikke - de havde øjnene rettet mod den helt store skalp, som de tog i går!

Summasummarum: Det er langt fra givet, at AaB kommer tilbage til nogenlunde standsmæssig forfatning, selv om man slipper helt af med SSE. Og dermed menes helt af, hvilket indebærer en total udskiftning af det samlede setup i denne klub: bestyrelse, direktion, noget nær den samlede spillertrup - og bevares, så kan man begynde at diskutere den stakkels Steffen Højer. Det er måske ikke engang særligt sandsynligt.

Til gengæld er det helt sikkert, at ovenstående er en forudsætning; ikke bare for Superligafodbold i Aalborg, men for at der i det hele taget skal spilles fodbold i Aalborg, altså i form af AaB. Som det er nu, ender klubben enten i en de facto konkurs med fyraftensprofessionalisme i lavere divisionrækker, eller en de jure konkurs der sender klubben en tand længere ned endnu (dvs. to rækker over gårsdagens modstander!).

Genkender meget af det der. Jeg er begyndt at overveje at stoppe med at følge AaB på SoMe, opsige mit nordjysk abonnement, opsige sæsonkortet og droppe stadion helt. Så vil det være et spørgsmål hvornår jeg også holder op med at læse herinde, følg #SuperAaB på Twitter og stille og roligt stopper med at checke bold.dk for transfernyheder og AaBsport.dk. Helt igennem deprimerende udvikling i vores hensynende klub.

Jeg tænker også efterhånden på hvad man eventuelt kunne skabe på ruinerne, hvis man gik sammen med de øvrige Nordjyske klubber eller en mere Aalborg centreret model ala. hvad Randers Freja og naboklubberne gjorde.
Det ville ikke være det samme, men AaB har også kørt sig selv i sænk fra Cubic-ejerskabet og frem til et punkt, hvor der ikke er meget tilbage udover minderne og en fandens masse vrede mod de mennesker der har kørt skuden i sænk Post-Lynge. SSE/NFG er skurkene nu, men Engaard og Cubic folkene har i lige så høj grad ansvaret for det her. Indadskuende inkompetente gamle mænd. De er brug for en eller anden reset, der er brug for at skabe en ny kultur i klubben og der er brug for at blive kastet end sund håndgranat. Jeg havde håbet, at SSE ejerskabet var den gode version af en teknokratregering AaB virkelig havde brug for, men den illusion brast desværre hurtigt og nu er vi endnu værre stillet.

Og bare se på truppen. Der er jo ingen spiller i den trup man som fan holder af udover Helenius. Vores unge dreng kan blive favoritter, men ignen af dem har vist personlighed på et niveau hvor de er det og bliver de gode nok er de væk efter en sæson.

[DenSataniskeHest]

Jeg tror for mange fans er dette sidste chance AaB har, rykker kan ikke op vil endnu flere falde fra.. De overnævte indlæg beskriver nok meget godt den gense tilgang.

Det er en sygdom i denne klub der bedst viser sig at man altid taber den ene vigtige kampe, eller smider alt på gulvet (2016) den nuværende ledelse / bestyrelse kan ikke slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele. Og ideen blandt nogle om euro wind snart vil bruge deres penge på AaB er forkert og kommer ikke til at ske.

[Hovedet]

Også jeg savner den tid, hvor resultatet af AaBs kamp var definerende for min sindstilstand resten af dagen; barnagtigheden, rusen, farverne, det sort/hvide, at kunne tage mig selv i at tilsvine en knægt på alder med min egen søn, fordi vedkommende havde brændt en stor chance, at opleve mig selv, min bror og min far (!) blive irettesat af min mor, min kone og min datter (!) over reaktionen på et AaB-pointtab i overtiden.

Jeg så et billede af mig selv forleden dag, hvor jeg havde min datter med på stadion for første gang ledsaget af min fodboldignorante hustru, der ville med af "pædagogiske årsager". Det var mod Silkeborg tilbage i 2009. Der resterer 5 minutter af kampen. AaB er bagud 0-1, men det behøver man ingen måltavle for at se. Jeg har mord i øjnene, jeg er ildrød i hovedet. Jeg er 35 år gammel, min datter er ... 6 år!

I går var første gang i lang tid, hvor jeg ikke havde nerver til at følge afslutningen på en AaB-kamp. Jeg var bange for ... at AaB skulle udligne!!!

Dér er det kommet til!

Bevares, det har været undervejs meget længere end SSE. Det begyndte for mit vedkommende i foråret 2016. AaB gik ind i forårssæsonen som nr. 2 et mulehår bag FCK - at placeringen "kun" rakte til en foreløbig sølvmedalje skyldtes alene en halvsløv start på efteråret. I den sidste halvdel af efterårssæsonen var AaB slet og ret det bedste hold i Danmark. Og ikke bare det - det var samtidig det mest underholdende og velspillende. Derpå faldt det sammen i foråret; AaB sluttede på en dybt skuffende 5. plads og kiksede samtidig en oplagt pokalfinale efter semifinaleexit mod - nyoprykkede (!) - AGF.

Jeg er aldrig rigtig kommet tilbage til AaB siden da. Ikke blot fordi klubben stagnerede på et niveau lige omkring skillelinjen mellem den øverste og nederste halvdel af Superligaen, hvilket var en skuffelse til og med 2023! Endnu mere på grund af den kønsløshed og bullshit-kommunikation, der i stadig stigende grad begyndte at kendetegne AaB post-Lynge. I dag vil jeg, jævnfør det sidste, vove den lidt dramatiske og naturligvis følelsesladede påstand, at AaB simpelthen døde med Lynge Jakobsen!

For så vidt kunne jeg godt lide Allan Gaarde. Ingen kan betvivle hans spillemæssige meritter i klubben eller et hjerte, der bankede for samme klub, skønt manden jo kommer fra Vejen. Ej heller mandens intelligens eller at han skulle løfte på en tung arv i forhold til kommunikation med omverdenen. Ikke desto mindre: Dér begyndte det! Det verdensfjerne sniksnak om "nordjyder", "nabosønner" og "talenter".

Da Gaarde lod budskabet forkynde om AaB som et Danmarks svar på Athletic Bilbao kombineret en "3. plads på en CIES-liste (efter blandt andre tjekkiske Sigma Olomouc) over en eller andel af yngre spillere på holdet" havde kommunikationen med omverdenen antaget karakter af Sovjetunionens sidste dage. Samtidig stod - og står - samme Gaardes ord om "en lille klub i Nordjylland" i kølvandet på doublen i 2014 som en dyster selvopfyldende profeti, som Gaarde medvirkede til at skabe grundlaget for andre til at realisere på grusomste og mest perverse vis.

Jeg selv oplevede en mindre opblomstring i sæsonen 2023/2024. Det var i grunden lidt morsomt at få et timeout fra endnu en leverpostejssæson og det samme hurlumhej mod de samme modstandere gennem æoner i Superligaen, og jeg var næppe den eneste den følelse, når man ihukommer et tilskuersnit på knap 7500 tilskuere på hjemmebane og en tilskuermæssig bundrekord samme sæson på 6.023! Og med den udenlandske investor, der nu havde oceaner af tid til at forberede sig på virkeligheden i Superligaen, var der skabt et berettiget håb om, at det AaB, der på sløjeste vis havde pisset et guddommeligt udgangspunkt væk i 2014, atter kom tilbage på sporet.

Enhver form for optimisme var for mit vedkommende som blæst væk i en efterårsorkan, allerede inden den nye sæson i Superligaen efter den uundgåelige oprykning begyndte. Jeg var slet og ret i chok over den ageren, som den nye udenlandske "investor" udviste i den korte sommerpause mellem de to sæsoner og var direkte flov over det bras af et hold, som SSE sendte ud i AaB-forklædning til hån, spot og spe her, der og allevegne. Ligegyldigheden gled over i direkte foragt, da SSE stak halen mellem benene i maj 2025 og nu overlod det til diverse proselytter og kollaboratører at fortsætte deres hærgen i klubben oven på den totale katastrofesæson. Meldingen om "omgående tilbagevenden til Superligaen" blev til "hurtigst mulig tilbagevenden til Superligaen" og siden til "at spille med i toppen af 1. division" - en decideret tragikomisk målsætning; som man ikke var i stand til at opfylde! Uordentlighed og bullshit i et omfang, der aldrig har kendt sin lige i dansk fodbolds historie, end ikke da Brøndby og AGF var allerværst!

Jeg kunne ikke holde ud til at se AaB i sæsonen 2024/2025. Det var så pinligt, så uværdigt, så modbydeligt. Til gengæld begyndte jeg lejlighedsvis at overvære AaB-kampe i forrige sæson. Nu for at være neutralt og skraldgrinende vidne til det største freakshow i dansk fodbolds historie, der reelt intet har med AaB at gøre. I forhold til sidstnævnte havde jeg uden tvivl foretrukket, at klubben havde skiftet navn og spilledragt (f.eks. gårsdagens mintgrønne!), da SSE kom til. Så kunne man have holdt AaBs gode navn og ry uden for denne forfaldshistorie.

Og så er vi tilbage til i går. Nederlaget var en velsignelse, i den forstand at det er meget længe siden, at nogen uden for denne klub (og efterhånden også inden for denne klub!) har gjort notits af AaB. Vi kom så at sige tilbage på landkortet! Til stor fortrydelse for de mennesker i denne klubs ejerkreds, direktion og bestyrelse, der utvivlsomt ønsker et liv i så megen anonymitet som muligt. Den var gået et stykke tid endnu, hvis AaBs udvalgte havde holdt stand mod Jyllandsserieklubbens afsluttende pres og "kriget" en 1-0-sejr i land!

Og så var det ærlig talt også ret morsomt. Vi manglede lige præcis en kæmpemæssig, ja direkte ufattelig, skandale i pokalturneringen for at sætte trumf på freakshowet. Og jeg som håbede, at AaB ville fucke op i Holstebro runden forinden, hvor AaB var ualmindelig godt i færd med at sætte en 2-0-føring over styr mod et 3. divisionshold! Det gjorde de ikke - de havde øjnene rettet mod den helt store skalp, som de tog i går!

Summasummarum: Det er langt fra givet, at AaB kommer tilbage til nogenlunde standsmæssig forfatning, selv om man slipper helt af med SSE. Og dermed menes helt af, hvilket indebærer en total udskiftning af det samlede setup i denne klub: bestyrelse, direktion, noget nær den samlede spillertrup - og bevares, så kan man begynde at diskutere den stakkels Steffen Højer. Det er måske ikke engang særligt sandsynligt.

Til gengæld er det helt sikkert, at ovenstående er en forudsætning; ikke bare for Superligafodbold i Aalborg, men for at der i det hele taget skal spilles fodbold i Aalborg, altså i form af AaB. Som det er nu, ender klubben enten i en de facto konkurs med fyraftensprofessionalisme i lavere divisionrækker, eller en de jure konkurs der sender klubben en tand længere ned endnu (dvs. to rækker over gårsdagens modstander!).

Genkender meget af det der. Jeg er begyndt at overveje at stoppe med at følge AaB på SoMe, opsige mit nordjysk abonnement, opsige sæsonkortet og droppe stadion helt. Så vil det være et spørgsmål hvornår jeg også holder op med at læse herinde, følg #SuperAaB på Twitter og stille og roligt stopper med at checke bold.dk for transfernyheder og AaBsport.dk. Helt igennem deprimerende udvikling i vores hensynende klub.

Jeg tænker også efterhånden på hvad man eventuelt kunne skabe på ruinerne, hvis man gik sammen med de øvrige Nordjyske klubber eller en mere Aalborg centreret model ala. hvad Randers Freja og naboklubberne gjorde.
Det ville ikke være det samme, men AaB har også kørt sig selv i sænk fra Cubic-ejerskabet og frem til et punkt, hvor der ikke er meget tilbage udover minderne og en fandens masse vrede mod de mennesker der har kørt skuden i sænk Post-Lynge. SSE/NFG er skurkene nu, men Engaard og Cubic folkene har i lige så høj grad ansvaret for det her. Indadskuende inkompetente gamle mænd. De er brug for en eller anden reset, der er brug for at skabe en ny kultur i klubben og der er brug for at blive kastet end sund håndgranat. Jeg havde håbet, at SSE ejerskabet var den gode version af en teknokratregering AaB virkelig havde brug for, men den illusion brast desværre hurtigt og nu er vi endnu værre stillet.

Og bare se på truppen. Der er jo ingen spiller i den trup man som fan holder af udover Helenius. Vores unge dreng kan blive favoritter, men ignen af dem har vist personlighed på et niveau hvor de er det og bliver de gode nok er de væk efter en sæson.

Ah, jeg synes ikke, at vi helt skal opgive ævred med AaB - altså for tid og evighed. Det nuværende "setup" har selvsagt ikke for fem potter lunken pis fremtid, og fodboldholdet er reelt bare en nødvendig Potemkin - kulisse for ejerkreds, direktion og bestyrelse inden deres uundgåelige exit fra klubben. Alle opholder sig her på lånt tid, og formålet er blot at trække dette lån ud så længe som muligt inden det ligeså uundgåelige totale kollaps - som gårsdagens bizarre resultat forhåbentlig har medvirket til at fremskynde!

Når dét er sagt, kan vi måske finde en vis trøst i at kigge små 12 år tilbage i historien, nemlig til efteråret 2014. FCM var en ruin før Bentham, og AGF var rykket ned for tredje gang på få år og fristede i slutningen af samme efteråret en tilværelse som nummer 5 i den daværende 1. division (på 16 hold!) 8 point fra oprykning med et tilskuergennemsnit på omtrent 4500 tilskuere, eller det samme som AaB stadig er i stand til at kunne fremvise (hvilket i sig selv er utroligt!). AaB var danske mestre og pokalvindere, havde kvalificeret sig til og avanceret fra Europa League, fuldstændig gældfri, balance i regnskabet og en likvid egenkapital på omtrent 120-130 millioner kroner. Dette var i 2014, så ikke blot kan man i forhold til inflation smide omtrent 40 millioner kroner oven i dette beløb overført til nutiden. Vigtigere endnu var, at man på daværende tidspunkt kunne nå markant længere i dansk fodbold, end tilfældet er i dag. Dertil kom, at AaB var omgærdet af dyb respekt og agtelse, både som følge af afsindig flotte sportslige resultater på en afsindig vanskelig baggrund oven på bygninger og finanskrise, og fordi klubben stadig trak på Lynge Jakobsens markante virke og status i dansk fodbold.

Hvem fanden kunne på daværende tidspunkt have forestillet sig, at dansk fodbold omtrent 10 år siden ville have udviklet sig ... som det gjorde!

Men så kan det vel for pokker også gå den anden vej. Dels er fodbold ingen statisk størrelse, dels rummer AaB altså stadig et potentiale, der - om end mishandlet udi det groteske - tilsiger en helt anderledes position end den nuværende, der er mindst ligeså unaturlig som Hobros 4 år i den danske Superliga på 5 sæsoner var det.

Hvis det vitterlig ender i regulær konkurs (og vi her forudsætter en tilsvarende skæbne som den, langt mindre Lyngby led for et kvart århundrede siden og ikke et FC Nordjylland!) vil AaBs udgangspunkt hedde enten 3. division eller Danmarksserien. Om end det vil være noget lettere, hvis vi dog bevarer divisionsstatus, kan jeg også godt se et AaB, der i løbet af 5-7 år kan genvinde sin gamle status, jævnfør f.eks. Rangers i Skotland. Der vil pludselig skylle en uhørt flodbølge af sympati ind over AaB, og for mit eget vedkommende vil jeg vende tilbage som den trofaste tilhænger, jeg engang var, naturligvis under forudsætning af at der i klubben nu vil findes kræfter, der rent faktisk vil noget med klubben. Det er klart. Uanset hvordan og hvorledes kan jeg ikke tage en klub alvorligt, der ikke tager sig selv og sin omverden, herunder tilhængere og sponsorer alvorligt.

[634]

Der er en kamp tilbage før transfer vinduet lukker, hvor spillerne kan få ro i deres hoveder, om hvad der skal ske med dem frem til næste transfer vindue åbner.
En anden årsag til indsatsen tror jeg er frygten for stort nederlag ved en næste pokal runde mod superliga hold. Den er nu afværget.
Vatanspor var klart bedst til at vinde nedfalds bolde og få den spillet videre til medspillere, det er jo faktisk altid bedste hold på banen som vinder den del af spillet.
Jeg tror Grønkjær havde afværget begge mål i foråret.

Jeg skal lige se, om jeg har forstået dig ret: AaB - der for en god ordens skyld er et fuldtidsprofessionelt hold i landets næstbedste række med en umiddelbar forhistorie på årtiers uafbrudt ophold i den bedste halvdel af Superligaen, danske mesterskaber og en håndfuld europæiske gruppespil inden for de sidste knap 20 år - tabte til et nyoprykket hold i Jyllandsserien 2, eller samme niveau som Nibe Boldklub, i den danske pokalturnering, i hvis finale klubben har været 13 gange, senest i 2023, fordi: “… AaB var bange for potentielt at skulle møde et hold fra rækken over, eller den række som AaB i øvrigt har spillet uafbrudt i gennem 40 år med langt flere sejre end nederlag til følge”.

Nå ja, kombineret med frygt i spillernes hoveder for - og jeg forsøger at citere: “… hvad der kommer til at ske med dem, inden transfervinduet lukker?” - Østfronten? Deportation til Madagascar? Måske sågar for et par stykkers vedkommende et selvønsket klubskifte?

Et sagte lys i fimbulfodboldvinterens mørke lader du heldigvis tænde til sidst: AaB havde vundet med 1-0, havde vi i foråret stået over for Vatanspors daværende serie 1-hold og haft Grønkjær på mål

Ja jeg tror du kunne forstå det jeg skrev. Spillerne har for meget forstyrrende om ørene. Der er nok ingen som vælger et skifte til Madagascar, hvis muligheden er der

[Superior]

Der er en kamp tilbage før transfer vinduet lukker, hvor spillerne kan få ro i deres hoveder, om hvad der skal ske med dem frem til næste transfer vindue åbner.
En anden årsag til indsatsen tror jeg er frygten for stort nederlag ved en næste pokal runde mod superliga hold. Den er nu afværget.
Vatanspor var klart bedst til at vinde nedfalds bolde og få den spillet videre til medspillere, det er jo faktisk altid bedste hold på banen som vinder den del af spillet.
Jeg tror Grønkjær havde afværget begge mål i foråret.

Jeg skal lige se, om jeg har forstået dig ret: AaB - der for en god ordens skyld er et fuldtidsprofessionelt hold i landets næstbedste række med en umiddelbar forhistorie på årtiers uafbrudt ophold i den bedste halvdel af Superligaen, danske mesterskaber og en håndfuld europæiske gruppespil inden for de sidste knap 20 år - tabte til et nyoprykket hold i Jyllandsserien 2, eller samme niveau som Nibe Boldklub, i den danske pokalturnering, i hvis finale klubben har været 13 gange, senest i 2023, fordi: “… AaB var bange for potentielt at skulle møde et hold fra rækken over, eller den række som AaB i øvrigt har spillet uafbrudt i gennem 40 år med langt flere sejre end nederlag til følge”.

Nå ja, kombineret med frygt i spillernes hoveder for - og jeg forsøger at citere: “… hvad der kommer til at ske med dem, inden transfervinduet lukker?” - Østfronten? Deportation til Madagascar? Måske sågar for et par stykkers vedkommende et selvønsket klubskifte?

Et sagte lys i fimbulfodboldvinterens mørke lader du heldigvis tænde til sidst: AaB havde vundet med 1-0, havde vi i foråret stået over for Vatanspors daværende serie 1-hold og haft Grønkjær på mål

Ja jeg tror du kunne forstå det jeg skrev. Spillerne har for meget forstyrrende om ørene. Der er nok ingen som vælger et skifte til Madagascar, hvis muligheden er der

Åh, hvem ved i disse tider hehe

Bortset fra det: Uagtet den forfatning, som AaB for nærværende måtte befinde sig i, lettere udskiftning i startopstillingen, behersket motivation, undervurdering af modstanderen ,baneforhold osv.; så burde det rent faktisk passerede i går simpelthen ikke kunne finde sted.

Slet ikke i en situation, hvor AaB kommer foran og nu bare skal forsvare i slutfasen af en kamp, hvor den pågældende modstander må have været segnefærdig. Endnu vildere bliver det, at Vatanspor kunne gå sejrrigt ud af en halv times forlænget spilletid oven i de 90 minutter. Man skulle et stykke ind i 2. halvleg- altså af forlængelsen (!) - før der etableredes et regulært AaB - pres, hvor der så også rimeligvis var et skud på overstolpen.

Igen: Uagtet hvad man kan nu hælde af eder og forbandelser over AaB ; så leverede modstanderne altså en præstation, som i mine øjne simpelthen ikke burde være mulig af et hold i den nedre ende af Jyllandsserien, der faktisk ikke burde have en reel chance mod AaBs andethold (i hvert fald efter nogenlunde gammelkendt Danmarksserieniveau) eller AaBs U 19-hold.