NeverDefeated skrev:Hvis vi nu et øjeblik bevæger os tilbage til bevæggrundene for at søge mod det sikrede rum, fremfor at redde barnebarnet, så beskriver Kurt Westergaard i dag i EB, hvordan PET har belært ham om at terrorister er så tilpas målrettede, at de altid går direkte efter deres mål, og ikke efter pårørende. Denne lærdom fulgte han da han forskansede sig på badeværelset. At denne somalier så tydeligvis har levet fulgt ud op til dette, ved udelukkende at koncentrere sig om Kurt Westergaard vidner jo om det rette valg. Til trods for at den lille pige var skræmt fra vid og sans ænsede han hende ikke.
Men hele denne bevæggrund er baseret på et faktum:
1) At det er en faktisk terrorist, i ordets egentlige definition,
2) At manden er "tilpas mårettet" eller rational om man vil.
Jævnfør 1), så har manden muligvis været igang med at ville nakke Hillary Clinton i Afrika - En udenrigsminister der i langt højere grad end den tidligere administration i USA vil freden, og have amerikanske tropper hjem. At slå hende ihjel virker i min verden ikke som en handling udført af terrorister, som i en gruppe med organiseret struktur, en liste over potentielle mål, økonomisk fundament osv. At man kalder en mand med en økse og en kniv der forsøger at nakke ham tegneren terrorist, synes jeg nok åbner op for en afsindig bred definition af ordet. Jeg ville nærmere have kaldt ham mentalt ustabil, og særdeles irrationel når han vælger en økse som våben.
Hvilket leder os til nummer 2). Jeg synes virkelig ikke at en mand der tager et tog og så derefter angriber med en økse og en kniv for rationel. Ejheller virker det særlig planlagt. I modsætning til fx 9/11, hvor der var brugt lang, lang tid på at planlægge og uddanne folk, samt at koordinere det. Derfor synes jeg godt nok stadig det er noget af en chance at tage, at satse på at øksemanden er en rational tænkende terrorist, og ikke en sindslidende, traumatiseret galning, der er blevet besat af at ville nakke "den onde tegner".
Men det endte naturligvis "lykkeligt", så mine kommentarer er for såvidt overflødige. Jeg tror bare ikke at jeg selv i den situation ville løbe en risiko at overlade barnet i selskab med sådan en psykopat.