Indlæg
af budo » 23. maj 2012, 23:25
Dybt, dybt skuffende kamp i dag og en pinlig indsats af næsten samtlige spillere.
Jeg mener dog, at det er temmelig forfejlet, når lynch stemningen breder sig og folk her kræver Lynge, Kent, halvdelen af holdet og deres kæledyr fyret. Ud over at det er en økonomisk absurd tanke, at AaB skulle have råd til at fyre så meget som en bolddreng, så synes jeg også lige at vi skal vurdere situationen i et lidt bredere perspektiv, end den traditionelle elendige afslutningskamp.
Jeg gætter på, at ca. 8 ud af 10 forum medlemmer ville have solgt denne sæson for en midterplacering, før sæsonstart. Og det er jo netop hvad Kent og Kuhn og holdet har opnået. Endda på trods af, at vi også mistede Wähler, som i den grad var krumtappen på holdet.
Der hvor det gør ondt, er selvfølgelig at man byttede en 5 plads og eurobold, ud med en 7 plads og røv og nøgler. Ved at spille 2 fornærmende dårlige kampe, af de sidste 3. Men i det store billede, ligger vi stadig lunt, med 14 point og 3 hold mellem os og nedrykningsstregen.
Hvis Helenius bliver hjemme og holder niveauet, så vi i det mindste har en angriber der kan score, og Kent og Kuhn kan gøre resten af de unge knægte bare 10% mere stabile, så anser jeg det ikke for umuligt, at vi kan redde skindet en sæson mere. Men jeg erkender at der skal noget held til, bl.a. i forhold til skader.
"At komme hjem til det her - og jeg mener virkelig hjem, for AaB er min klub - det er helt fantastisk." - Rizzi efter pokaltriumfen