Lynge har i dag aflagt sin første periodemeddelelse som direktøren for det der er tilbage.
Der står jo ikke meget men det falder i hvert fald i øjnene at periodemedelelsen er bygget på at vi klarer os på samme niveau so i år (7. plads) og "kun" skal have transferindtægter for 5 mill. Det ændrer årsforventningen til et mindre underskud (mit bud er i omegnen af 5-10 mill hvis forudsætningerne holder), fremfor vi lige kan få det til at løbe rundt, på urealistiske forventninger.Periodemeddelelse 1. kvartal, Aalborg Boldspilklub A/S
I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Aalborg Boldspilklub A/S periodemeddelelse for 1. januar – 31. marts 2012.
I perioden er der gennemført aftrædelsesaftaler med fodboldspillerne Chris Rolfe og Louay Chanko, ligesom AaB Ishockey og AaB College er under fortsat afvikling.
AaB Ishockey opnåede i sæsonen en plads i DM-semifinalerne, som blev endestationen efter fire nederlag mod Odense.
AaB Fodbold sluttede Superliga-sæsonen 2011/2012 på en syvendeplads.
Den samlede omsætningsudvikling er på samme niveau som for samme periode i 2011.
Det fremadrettede perspektiv for AaB tegner pr. 1. juli 2012 en ny, slankere og fokuseret fodboldvirksomhed inkluderende et optimeret talentudviklingsprogram og en tilpasset administrativ organisation.
Regnskabsåret er forbundet med usikkerhed. De væsentligste påvirkninger vedrører AaB Fodbolds præstationer, der i særlig grad får direkte indvirkning på TV-penge, sponsorindtægter, entreindtægter og transfer.
Selskabets nye direktion har anlagt en mere konservativ tilgang, således nedjusteres forventningerne for regnskabsåret 2012 fra et nul-resultat til et mindre negativt resultat.
Forudsætningerne herfor er, at der i andet halvår 2012 opnås en placering på samme niveau som i sæsonen 2011/2012, og at der realiseres transferindtægter i niveauet fem mio. kr.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Lynge Jakobsen
Direktør
Det betyder ikke at den hellige gral er velforvaret - vi har formentlig stadig en anstrengt likviditet og behov for at få tilført kapital - men det varsler altså en ny kurs. Nemlig at det er vigtigere at lave realistiske budgetter vi kan holde, end at melde ud at regnskabet løber rundt - selvom det så godt nok næsten kræver at vi kvalificerer os til Europa og sælger 17 spiller til et større millionbeløb.
Det er måske lidt meget at læse ud af lidt lidt, men det er en af de mest positive regnskabsmeddelelser jeg har set i nyere tid.


