FlæskeFrank skrev:Endelig er det blevet forår - undtagen uden for mit vindue. Superligaen åbner på fredag med AaBs kamp mod Silkeborg.
Jeg mindes kampen for to år siden, da vi åbnede foråret som bundprop mod Silkeborg. Kom foran og havde godt fat, indtil Lumb lavede et klodset straffespark 5 min før tid og pludselig endte en optur i foråret med 1-1 og sluttede med det grumme nederlag til FCK og Janssens scoring. Men nu er vi oppe og Silkeborg nede. DErfor kunne jeg godt forestille mig det omvendte forløb.
Startelleveren er vel tæt på
Det er samme opstilling, som i nederlaget mod Randers i lørdags. Jeg tror ikke Due og Augustinussen bliver klar. Men håber det for jeg tror Due kan gøre underværker på kanten med den nye angriberkonstellation. Augustinussen er Augu, så han skal selvfølgelig også spille. Curth er klar på bænken, hvilket er et fornemt angreb.
Kasper Pedersen gjorde det, hvad jeg kan forstå, fornuftig mod Randers og får genvalg, mens Blåbjerg står klar.
Modstanderne har skiftet træner, og fået finsk/finsk liga angrebsspiller. De synes ikke stærkere på papiret end efteråret, men Viggo Jensen har formentlig fået bedre styr på trupperne end i Keld Bordinggaards tid.
På papiret er det vel en kamp Silkeborg skal vinde for at overleve, men jeg tror ikke Viggo tør risikere et nederlag mod os og pludselig skulle halse efter de andre hold.
Derfor en blød åbning begge hold kan leve med. 1-1. Tror dog, at kommer vi foran, så vinder vi. Vores hold sprudler når de får plads. Så en AaB føring i første halvleg og så en tur til bookmakeren og en AaB scoring på 2-0
Premierekampe ender pr. definition ofte uafgjort, hvor især resultatet 1-1 er hyppigt forekommende. Når det er sagt så er kravet meget enkelt, kun en sejr tæller! Alt andet end en sejr på fredag vil være en fiasko i min optik. Topstriden er uhyre tæt så der er bestemt ikke råd til at smide point mod superligaens svageste mandskab, som jeg helt klart mener Silkeborg er.
Selvfølgelig bliver det på ingen måde let på fredag, vi har desværre en dårlig statistik på Silkeborg Stadion. Hvorfor ved jeg ikke rigtig, men måske de triste omgivelser kan være en del af forklaringen. Derudover har vores defensiv ofte sejlet når vi har mødt Silkeborg på udebane, vi er jo også det eneste hold som Silkeborg har formået at besejre på hjemmebane i denne sæson!
Hævnens time er inde på fredag, det forsmædelige nederlag i september skal hævnes.
Vejret er pt. meget lovende årstiden taget i betragtning, men vi må alligevel nok forberede os på at skulle spille på en temmelig dårlig græsbane. Silkeborg har heldigvis endelig fået indstalleret varme i græsset, men banerne er pr. definition altid dårlige på denne årstid (især Parkens grønsvær/grusbane ser frygtelig ud). Lørdagens generalprøve mod Randers blev heldigvis spillet på græs, hvilket forhåbentlig betyder at spillerne har vænnet sig nogenlunde til, hvordan det er at spille på græs på denne årstid.
Silkeborg sluttede efteråret fornuftigt af, men de har ikke rigtig forstærket sig i vinterens transfervindue. Gamle Viggo Jensen har haft vinteroptakten til at optimere holdet i deres indædte kamp mod nedrykning, men selv Viggo kan ikke udrette mirakler med det dårlige spillermateriale, som han har til rådighed. Især defensivt har Silkeborg store problemer, holdet har superligaens dårligste defensiv. På fredag må de endnu engang undvære forsvarskrumtappen Thorbjørn Holst, hvilket er en klar svækkelse af deres hold.
Den største udfordring på fredag bliver at stå kompakt på banen, samt at skabe tilstrækkeligt med store chancer. Det var meget tydeligt at modstanderne havde læst os i 2. halvdel af efterårssæsonen, nu skal holdet vise at der er arbejdet med nye angrebs variationer. Generalprøven i Randers var skræmmende dårlig især offensivt, men måske er det meget godt at holdet fik en lærestreg om, at de gode resultater/spil ikke kommer af sig selv.
Det er lidt svært at forudse startopstillingen da det endnu er uklart om Augu og Due bliver klar. Augu har trænet begrænset og mangler kampform, så jeg tror ikke at han starter inde.
Hvis Due bliver klar forventer jeg følgende line up:
Larsen
Dalsgaard - Lasse - Kasper Pedersen - Ahlmann
Kusk - Würtz - Wichmann - Due
S. Frederiksen - Helenius
Vil ikke gætte på et specifikt resultat, men jeg forventer helt klart at vi vinder. Alt andet vil være en kæmpe fiasko!
