AaB - OB

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
Besvar
Martino
Allstar
Allstar
Indlæg: 3788
Tilmeldt: 4. aug 2005, 11:10
Geografisk sted: Aalborg

Re: AaB - OB

Indlæg af Martino » 3. mar 2013, 22:21

Synes egentlig Wichmann spillede godt i første halvleg mod Silkeborg.

jensemand57
Allstar
Allstar
Indlæg: 2060
Tilmeldt: 12. feb 2008, 21:49

Re: AaB - OB

Indlæg af jensemand57 » 3. mar 2013, 22:35

Jesper Schmidt skrev:
jensemand57 skrev:Jeg forstår stadig ikke, hvorfor Augo ikke blev brugt i fredags. Er en spiller på bænken, kan han også spille, måske ikke hel kamp, men så evt. bare 45 -30 minutter, hvis ikke en spiller ikke er klar, er det spild af god bænkeplads.
Ifølge Augo selv, i et eller andet interview i ugen op til Silkeborg kampen, ville han ikke være i stand til at spille mere end 10-15 min. Jeg er overbevist om at man havde ham med på bænken for at kunne smide ham ind mod slutningen, hvis vi havde et resultat som skulle forsvares... og han kunne vel ligeså godt sidde på bænken som at man efterlod en plads tom.

Men alt bør krydses for at Augo snart kan spille fra start igen, vi kan satme ikke ret godt undvære ham.
1 hvis han kunne spille 10-15 minutter kunne han også have været smidt ind, da vi skulle forsøge at hente Silkeborgs føring. Jeg vil faktisk hellere ha taget en eller ande u19 spiller med ( Spalvis), som måske ikke har hverken fysik eller rutine, men som dog kan sættes ind i en længere periode. Det mener jeg vil være en bedre udnyttelse af bænken. Det er rigtig, at Augo ikke har en kampform pt, men hvordan skal han få det, hvis ikke det bliver i kamp? Der er ikke flere træningskampe og rerserveholdets kampe ligger for langt ud i fremtiden.

frederikshavneren
Allstar
Allstar
Indlæg: 6047
Tilmeldt: 12. jan 2011, 15:12
Favoritspiller: messi

Re: AaB - OB

Indlæg af frederikshavneren » 4. mar 2013, 14:15

Jeg ser med stor spænding frem til den ultravigtige udsatte kamp på onsdag. Efter det katastrofale nederlag i Silkeborg er der ikke råd til flere svipsere hvis medalje ambitionerne skal bevares nogenlunde intakt (især med tanke på det kommende kampprogram, hvor vi godt nok har hjemmebanefordel, men mod hold som vi notorisk har det svært mod i Aalborg). Desværre vandt både fcn og Randers i weekenden, mens AGF med stor sandsynlighed vinder i Esbjerg i aften. Det har således været en meget dyr premiererunde hvor vi allerede er blevet sat tilbage i medaljekampen. Derfor skal vi meget gerne vinde kampen på onsdag.

Jeg tror at kampen mod OB bliver en meget lige og tæt kamp, det plejer det at være når "rigmandsklubben" fra Odense gæster Aalborg. Der kan ikke herske tvivl om at der skal leveres en helt anden indsats hvis vi skal vinde kampen på onsdag, det der blev leveret især spillemæssigt/teknisk mod Silkeborg var under al kritik. Trods en dårlig bane spillede Silkeborg fornuftigt, mens vi derimod i store dele af kampen praktiserede "Prica bold", med et utal af adresseløse og upræcise afleveringer fremad. Helenius, S.F. og Kusk var på nogen af en uriaspost, de havde meget svære arbejdsbetingelser da de blev serviceret elendigt.
Forhåbentlig er græsset på Aalborg Stadion i nogenlunde forfatning årstiden i betragtning, hvilket gerne skal hjælpe på vores spil. I den forbindelse kan jeg godt være lidt nervøs ved tanken om, at der skal spilles 3 kampe på stadion indenfor 10 dage.

Nøglen til et godt resultat mod OB er at hæve det tekniske niveau og at få bolden ned på græsset. Hvis kampen udvikler sig til et fysisk slag så taber vi. Desværre har vi enorme problemer på den centrale midtbane når enten Würtz eller Augu er ude, afløserne PK, Wichmann, Hallur og Nikolaj Thomsen har ikke slået til når de har fået chancen.

Håber på følgende startopstilling mod OB:

N. Larsen
Dalsgaard - Lasse - KEP - Ahlmann
Wichmann - Würtz - N. Thomsen - SF
Kusk
Helenius

KEP er tilbage fra karantæne, mens Lasse forhåbentlig er klar igen. Augu er stadigvæk ikke klar til at starte inde, han får formentlig lidt spilletid som indskifter i løbet af 2. halvleg. Jeg kan godt tænke mig at flytte SF ned som venstre midtbane, han har kvaliteterne til at være en god kant. Da Ahlmann bidrager så lidt fremadrettet, er det vigtigt at vi har en venstre midtbane, der kan true modstanderen. Ellers er det alt for nemt at læse os.
For at bringe Kusk mere i spil tror jeg at det vil gavne ham, at få en lidt mere fri rolle bag Helenius, hvor Kusk vil få friheden til at finde hullerne mellem fynboernes midtbane og forsvar. Måske det kan hjælpe på det chanceskabende spil, som er et kæmpe problem nu hvor modstanderne har læst os.
På den centrale midtbane har jeg fravalgt Wichmann. Han har fået utallige chancer, men han fylder alt for lidt. Han er langsom i tanke og handling og bliver nemt overmatchet. Desværre virker det til at Wichmanns (og Ahlmanns) udvikling er stagneret. Han har virkelig problemer med tempoet.

Modstanderen OB tabte premieren mod FC København, men de gav københavnerne kamp til stregen. På papiret vil jeg mene at OB har superligaens næstbedste hold, der er ingen tvivl om at deres trup har et stort potentiale. Det mangler også bare med tanke på den gode økonomi som OB er begunstiget af! Heldigvis er OB ramt af en par markante svækkelser på onsdag. Silberbauer har karantæne, mens kreatøren Rasmus Falk er skadet. Det er virkelig et stort tab for OB at Falk er skadet, i topform er Falk én af ligaens allerbedste spillere. Hvis vi formår at stække fynboernes dødbolde/fysik samt deres offensive backs/kanter Ruud/Kadrii/E. Larsen er meget nået. Nu hvor Falk er skadet så anser jeg det offensive trekløver Ruud/Kadrii/E. Larsen som nøglespillere for OB, det er tre lynhurtige kantspillere som kan volde os store problemer.
Jeg kan godt blive nervøs for om vi løber ind i "kontrakniven", vi er generelt meget sårbare overfor hurtige omstillinger da vi har nogle langsomme spillere på den centrale midtbane/forsvar.

Tror desværre at vi taber kampen. OB har et meget stærkt hold, mens vi virkelig har problemer med at skabe chancer :(

Brugeravatar
mich1596
Allstar
Allstar
Indlæg: 1125
Tilmeldt: 4. dec 2007, 10:34
Favoritspiller: Peter Rasmussen, IB, minni og Lucas Andersen.
Geografisk sted: 9000
Kontakt:

Re: AaB - OB

Indlæg af mich1596 » 4. mar 2013, 17:08

Så slapper vi af..............vi har da Helenius han er da fast på landsholdet og det er et mindre mirakel at barca ikke har købt ham endnu :aabfan: :danmarkfan: :cheers:

sulakvelidze
Allstar
Allstar
Indlæg: 2455
Tilmeldt: 11. apr 2008, 18:51
Favoritspiller: Lukas Spalvis

Re: AaB - OB

Indlæg af sulakvelidze » 4. mar 2013, 20:22

OB er uden Silberbauer, der har karantæne. Og de har mere at slås med på skadesfronten:
http://onside.dk/superligaen/ob-med-sto ... -AaB-moede" onclick="window.open(this.href);return false;

Samtidig er der håb om at se Lasse Nielsen på banen for AaB:

http://onside.dk/superligaen/AaB-arbejd ... varer-klar" onclick="window.open(this.href);return false;

Brugeravatar
Yankee
Allstar
Allstar
Indlæg: 7151
Tilmeldt: 6. jul 2005, 15:25

Re: AaB - OB

Indlæg af Yankee » 4. mar 2013, 21:47

frederikshavneren skrev: Tror desværre at vi taber kampen. OB har et meget stærkt hold, mens vi virkelig har problemer med at skabe chancer :(
Jeg er enig i mange af dine mellemregninger, men dybt uenig i dine konklusioner.

For det første - ja, vi har nogle mindre hurtige folk centralt på banen. Ligesom alle andre Liga-hold. Men hvem skal udnytte det? Kristian Vadocz? Morten Skoubo? Mohamed Diarra? Ham den nye Darko? Nej, vel?

Wichmann er nem at flytte, og spillede dårligt i Silkeborg - ja. Men er Nicolaj Thomsen ikke bare endnu lettere at flytte? Wichmann er i modsætning til Thomsen en fremragende pasningsspiller og meget vigtig i en kamp hvor vi sandsynligvis kommer til at have bolden meget. Wichmann er dårlig i et slagsmål af en kamp som i Silkeborg, hvor begge hold spillede meget hen over midtbanen. Men han er glimrende i de situationer, hvor vi møder et knapt så aggressivt forsvar i etableret angreb, hvilket meget vel kan blive tilfældet i perioder af kampen mod OB. Husk nu også de mange hjemmekampe, hvor Wichmann har været absolut instrumental (FCM, Randers, SE, Horsens især). Han kan få en nøglerolle mod OB hvis banen og taktikken er til det.

Slutteligt synes jeg det vil være fuldstændig håbløst at bryde vores meget spændende angrebsduo SF/Nicklas. Kusk spillede altså en ganske fin kamp i Silkeborg og kommer i mange rigtig fine situationer fra sin højrekant.

Nej, de eneste ændringer bør være Patrick og så gerne begge midtstoppere.

Brugeravatar
Søgaard
Allstar
Allstar
Indlæg: 1985
Tilmeldt: 7. jul 2005, 22:42

Re: AaB - OB

Indlæg af Søgaard » 5. mar 2013, 00:46

Synes det virker meget enkelt, nyt midterforsvar og augo eller ej. Hvis vores spillere kommer ud med ild i øjnene og spillelyst, så sejrer vi, ellers går den til OB hvis vi bare går ud og tror vi er bedst. Jeg er ligeglad med hvem og hvor meget Helenius pakkes ind, så skal han bare kæmpe mere og vise sit værd. Manden snakker om landshold, så må han steppe op og vise han mener det. Mere af det glimrende spil af SF og en Kusk i spilhumør, så kører bussen.

/Søgaard

dyhrmaN
Allstar
Allstar
Indlæg: 1581
Tilmeldt: 14. jul 2009, 12:14

Re: AaB - OB

Indlæg af dyhrmaN » 5. mar 2013, 12:25

Jeg er forholdsvis skeptisk op til kampen.

Hvis OB spiller på samme måde, som de gjorde i første halvleg mod FCK, får AaB ikke et ben til jorden på Aalborg Stadion. OB pressede højt på boldholderen og stressede deres modstander, de kombinerede hurtigt og skabte mange chancer mod superligaens bedste hold. De gik ned i anden halvleg, men det tilskriver jeg snarere FCKs overlegenhed end OBs mangel på evner.
Det betyder altså, at AaB møder et hold, der ligesom Silkeborg, potentielt presser hårdt på boldholderen og er aggresive og fremadrettede i deres spil - vi så alle, hvilken indflydelse dette havde på ikke kun de unge drenges spil men hele holdet i Silkeborg. Jeg tror, OB går på banen med selvtillid og gejst, hvorfor AaB vil kæmpe for bare at overleve og ikke lukke mål ind, om ikke andet så indtil de får fodfæste. OB viste mesterligt spil i første halvleg mod FCK, og mod en dårligere modstander kan de meget vel vise dette spil over to hele halvlege.
AaBs spil i Silkeborg giver mig, desværre, meget lidt tro på, at de kan hamle op med superligaens vel nok næstbedste hold. Jeg ser det ikke som de unge amatørspilleres skyld, at AaB spillede såpas rædderligt i Silkeborg, men snarere som en kollektiv dårlig præstation - og spørgsmålet er, om det er nok til at løfte hele holdet, at de to amatørspillere erstattes af erfarne spillere? Endda kun en, hvis skaderne ikke går den rigtige vej.

Jeg kan knap sige, hvad jeg tror, AaB skal gøre for at kunne vinde over OB - spille bedre over hele linien?... Løbe og kæmpe mere?

Det kan godt være, at der er nogen, der har gjort noget grumt ved min sukkermad her til morges, men jeg sælger gladeligt denne kamp for et X.

Since
1. div
1. div
Indlæg: 406
Tilmeldt: 2. aug 2009, 21:03

Re: AaB - OB

Indlæg af Since » 5. mar 2013, 13:28

Det gør jeg oss :)

Brugeravatar
Yankee
Allstar
Allstar
Indlæg: 7151
Tilmeldt: 6. jul 2005, 15:25

Re: AaB - OB

Indlæg af Yankee » 5. mar 2013, 13:40

dyhrmaN skrev:Jeg kan knap sige, hvad jeg tror, AaB skal gøre for at kunne vinde over OB - spille bedre over hele linien?... Løbe og kæmpe mere?
Vi kan jo prøve at gøre som de sidste 4 gange vi har mødt dem...

Brugeravatar
Tifosa9000
Drenge
Drenge
Indlæg: 48
Tilmeldt: 3. feb 2010, 11:54

Re: AaB - OB

Indlæg af Tifosa9000 » 5. mar 2013, 15:19

Nordjyllands Politi er også klar til kampen - og med på noderne - ifølge nordjyske.dk:
http://www.nordjyske.dk/nyheder/politi- ... 2/112/1513" onclick="window.open(this.href);return false;

jensemand57
Allstar
Allstar
Indlæg: 2060
Tilmeldt: 12. feb 2008, 21:49

Re: AaB - OB

Indlæg af jensemand57 » 5. mar 2013, 16:09

Lasse Nielsen er ikke med mod OB. Augo starter på bænken, men OB tager alle deres tvivlsomme spillere med til Aalborg, for at se om de kan spille.

Brugeravatar
Erasmus Montanus
Allstar
Allstar
Indlæg: 1846
Tilmeldt: 2. feb 2013, 22:45
Favoritspiller: Kasper Risgård

Re: AaB - OB

Indlæg af Erasmus Montanus » 5. mar 2013, 16:31

Nordjyske hævder at startopstillingen kommer til at se ud som følger:

Larsen
Dalsgaard - KEP - Kasper P. - Ahlmann
Kusk - Würtz - Thomsen - Kristensen
Helenius - Frederiksen

Hverken Due, Thelander eller Lasse er fit for fight.

Kilde: http://nordjyske.dk/sport/AaB/lasse-nie ... 71/27/1549" onclick="window.open(this.href);return false;

frederikshavneren
Allstar
Allstar
Indlæg: 6047
Tilmeldt: 12. jan 2011, 15:12
Favoritspiller: messi

Re: AaB - OB

Indlæg af frederikshavneren » 5. mar 2013, 16:39

jensemand57 skrev:Lasse Nielsen er ikke med mod OB. Augo starter på bænken, men OB tager alle deres tvivlsomme spillere med til Aalborg, for at se om de kan spille.
Virkelig noget lort at Lasse ikke bliver klar, det må betyde at KEP får en nøglerolle i midterforsvaret. Fornuftigt at spare Augu, han er ikke klar til at starte inde. Hvis Augu får spilletid i morgen aften og på lørdag som indskifter, så er han måske klar til at starte inde mod fcn d. 16. marts.

Håber på flot fremmøde i morgen. Desværre er billetsalget pt. meget sløjt. Vejret er flot, det er en topkamp og endelig er det den første hjemmekamp i ualmindelig lang tid!
Når det er sagt tyder alt på at jeg desværre selv må blive hjemme for, at pleje en nasty forkølelse/influenza
:'(

jensemand57
Allstar
Allstar
Indlæg: 2060
Tilmeldt: 12. feb 2008, 21:49

Re: AaB - OB

Indlæg af jensemand57 » 5. mar 2013, 16:45

frederikshavneren skrev:
jensemand57 skrev:Lasse Nielsen er ikke med mod OB. Augo starter på bænken, men OB tager alle deres tvivlsomme spillere med til Aalborg, for at se om de kan spille.
Virkelig noget lort at Lasse ikke bliver klar, det må betyde at KEP får en nøglerolle i midterforsvaret. Fornuftigt at spare Augu, han er ikke klar til at starte inde. Hvis Augu får spilletid i morgen aften og på lørdag som indskifter, så er han måske klar til at starte inde mod fcn d. 16. marts.

Håber på flot fremmøde i morgen. Desværre er billetsalget pt. meget sløjt. Vejret er flot, det er en topkamp og endelig er det den første hjemmekamp i ualmindelig lang tid!
Når det er sagt tyder alt på at jeg desværre selv må blive hjemme for, at pleje en nasty forkølelse/influenza
:'(
Først og fremmest: god bedring og med håb at du er "spille klar" til lørdagens kamp mod Esbjerg. Jeg vil nu godt se Augo inde fra start på trods af, at han ikke kan spille en hel kamp. Men det er altå utroligt vigtigt, at vi starter i så stærkest, rutine og fysisk startopstilling som muligt.

Brugeravatar
astonvilla
Allstar
Allstar
Indlæg: 2607
Tilmeldt: 26. jul 2007, 10:28
Favoritspiller: Jozo
Geografisk sted: 9000 !!!!

Re: AaB - OB

Indlæg af astonvilla » 6. mar 2013, 08:34

Uhada, jeg har godt nok flossede nerver før kampen i aften....
Det er lidt overraskende for mig at Wichmann ryger ud på bænken (iflg. Nordjyske), da han godt kunne bidrage med sit stærke pasningsspil. Vi skal nemlig håbe på at vi kommer til at stå med bolden mest så vi kan presse spillet op på deres halvdel. Hvis OB tager taktstokken og får gang i deres hurtige kombinationer (som man så i glimt mod FCK), så tror jeg vi bliver savet over.
Umulig at spotte kampens udfald på forhånd. Men vi SKAL bare vinde. Det er uhyggeligt vigtigt af flere årsager.
Taber vi, så kan vi droppe derned i midterfeltet og vi vil også gå glip af en del TV penge (som vi godt kan bruge).

Kom så for pokker. Alle mand på Communale i aften. Skrig drengene til sejr! Vi ses....

Brugeravatar
Kenneth K
Allstar
Allstar
Indlæg: 6854
Tilmeldt: 7. jul 2005, 09:07
Geografisk sted: Århus

Re: AaB - OB

Indlæg af Kenneth K » 6. mar 2013, 08:46

astonvilla skrev: Taber vi, så kan vi droppe derned i midterfeltet og vi vil også gå glip af en del TV penge (som vi godt kan bruge).
Nå ja, for helvede, de uddeles jo igen lige om lidt.

Men jeg går godt nok også ind til denne kamp med bange anelser. Hvor vi i efteråret var rimelig forskånet for skader og karantæner, så er det tydeligt nu, at vores trup er ekstremt smal og urutineret. Omvendt, så ser OB heldigvis ikke ud til at have fordums styrke, hverken fysisk eller spillemæssigt.

Tyskeren
Allstar
Allstar
Indlæg: 2021
Tilmeldt: 18. jul 2005, 12:26

Re: AaB - OB

Indlæg af Tyskeren » 6. mar 2013, 11:20

Kenneth K skrev:
astonvilla skrev: Taber vi, så kan vi droppe derned i midterfeltet og vi vil også gå glip af en del TV penge (som vi godt kan bruge).
Nå ja, for helvede, de uddeles jo igen lige om lidt.

Men jeg går godt nok også ind til denne kamp med bange anelser. Hvor vi i efteråret var rimelig forskånet for skader og karantæner, så er det tydeligt nu, at vores trup er ekstremt smal og urutineret. Omvendt, så ser OB heldigvis ikke ud til at have fordums styrke, hverken fysisk eller spillemæssigt.
Er ikke helt enig med dig omkring OB's kvaliteter. Jeg syntes det er et decideret skræmmende godt hold.. De viste mod FCK at de kunne spille næsten lige op med dem - hvem kan ellers det i Superligaen? Jeg syntes OB har lavet gode indkøb, især Bodul ser skarp ud. På midten har de vel en af ligaens bedste i Vadocz og en godt spillende Emil Larsen.

Jeg er overbevist om, at vi taber i aften.. Hvis ikke vi vinder på lørdag over Esbjerg, så er vi altså tæt på bunden!

Brugeravatar
jernskjorten
Allstar
Allstar
Indlæg: 1307
Tilmeldt: 7. feb 2009, 11:43
Geografisk sted: Aalborg

Re: AaB - OB

Indlæg af jernskjorten » 6. mar 2013, 11:27

Kenneth K skrev:
astonvilla skrev: Taber vi, så kan vi droppe derned i midterfeltet og vi vil også gå glip af en del TV penge (som vi godt kan bruge).
Nå ja, for helvede, de uddeles jo igen lige om lidt.

Men jeg går godt nok også ind til denne kamp med bange anelser. Hvor vi i efteråret var rimelig forskånet for skader og karantæner, så er det tydeligt nu, at vores trup er ekstremt smal og urutineret. Omvendt, så ser OB heldigvis ikke ud til at have fordums styrke, hverken fysisk eller spillemæssigt.
OB har været meget vanskelige at forudse de seneste sæsoner, men jeg synes godt nok, at de virker som om, de har fået luget ud i de fleste gamle nisser, og at det nu er et hold, der kan kæmpe med om mesterskabet til næste år. Selvfølgelig skal vi lige se dem an her i foråret, men takterne mod FCK vidnede om, at Troels Bech har et mandskab med masser af potentiale mellem hænderne.

Noget, der især bekymrer mig, er OB's fokus på de to AaB-kampe, som de kalder for de to finaler for dem dette forår, da vi er direkte konkurrenter til 3.-4.-pladsen. Vi har altså at gøre med et selvtillidsfyldt OB-hold, der kommer buldrende ind mod vores unge drenge. Føj.

Jeg håber virkelig, at vi kan straffe dem hurtigt i kampen med f.eks. hurtige omstillinger og et par gode chancer - selvfølgelig gerne med et mål - men i det mindste, så OB bliver lidt forsigtige og påpasselige, og at vi derved kan slippe for et eller andet hel-bane-pres, som vi ikke kan spille os ud af.

STE
2. div
2. div
Indlæg: 128
Tilmeldt: 27. nov 2012, 17:04

Re: AaB - OB

Indlæg af STE » 6. mar 2013, 13:06

Jeg er enig i, at OB ser stærke ud, men jeg ser generelt optimistisk på det.
Hvis vi kan få et par gode tempofyldte angreb ført igennem inden for de første minutter, kan det helt sikkert give spillerne den tro på det, som gør, at de tør at udfordre lidt mere. Det kan lynhurtigt ryste nerverne og præmierenederlaget af drengene, få gang i tribunerne og det hurtige omstillingsspil, som jeg er overbevist om bliver udslagsgørende.

Kusk i gear fra første fløjt (det tog ham for lang tid i Silkeborg), SF med speed i støvlerne og dybe løb og Helenius, der formår at holde på bolden, til der kommer støtte. Og naturligvis en langt mere pasningssikker Würtz og en KEP, som vi så det i efteråret.

2-1 til de røde. Jeg rister min kasse.

Besvar