AaB Tifo Kaos samler ind!

Her debatteres alt generelt om AaB Fodbold.
Besvar
AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
Indlæg: 156
Tilmeldt: 27. feb 2006, 09:12
Kontakt:

AaB Tifo Kaos samler ind!

Indlæg af AaB Tifo Kaos » 2. apr 2013, 23:02

Trods hårde pointmæssige tider har præstationerne på banen været udmærket langt hen ad vejen. Og løbet er endnu ikke kørt i forhold til de europæiske pladser! Men for at opnå en af disse pladser har drengene brug for al den støtte de kan få. Vi håber derfor at se rigtigt mange på både Vesttribunen såvel som på udebane til sæsonens sidste kampe.

Vi lover i AaB Tifo Kaos at gøre vores for at støtte drengene. I Esbjerg medbragte vi eksempelvis et stort rulleflag med et twittertema, som blev vel modtaget blandt spillerne. Billeder af tifoen kan naturligvis ses i vores galleri på tifokaos.dk.

Flere andre projekter er i gang, men at udarbejde flere flotte tifo’er kræver også økonomisk råderum. Derfor samler vi ind til hjemmekampen mod Silkeborg på mandag d. 8 april!

Ethvert bidrag er naturligvis meget kærkomment og vil ubeskåret gå til finansieringen af nye projekter.

Vi håber derfor, at I vil tage godt imod vores indsamlere, som vil være på plads ved indgangene til Nordjyske- samt Spar Nord-tribunerne, både før og efter kampen.

Skulle det, af den ene eller anden grund, ikke lykkes dig at finde en af vores indsamlere, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos. Dette kan gøres ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407).

Du kan også altid støtte os gennem ”Ti Kroner til Tifo Kaos”, som du finder på facebook.

Vi ses på tribunen!

Mvh
AaB Tifo Kaos
AaB Support Club

AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos
Indlæg: 156
Tilmeldt: 27. feb 2006, 09:12
Kontakt:

Re: AaB Tifo Kaos samler ind!

Indlæg af AaB Tifo Kaos » 12. apr 2013, 23:31

Der skal hermed lyde en stor tak til de mange mennesker, der valgte at smide en skilling efter os, i forbindelse med mandagskampen mod Silkeborg. Indsamlingsresultatet endte på 11.452 kr., svarende til omkring 2,33 kr. pr. tilskuer. De mange skillinger har naturligvis altafgørende betydning for vores fremtidige handlemuligheder og vi vil forsøge at formidle pengene bedst muligt.

Fik du, af den ene eller anden grund, ikke fat i en af vores indsamlere, findes der selvfølgelig alternative metoder til at støtte AaB Tifo Kaos. Dette kan gøres ved bankoverførsel til vores Spar Nord-konto (reg.nr. 9280 og kontonr. 4566731407).

Vi ses på stadion!

Mvh
AaB Tifo Kaos
AaB Support Club

Besvar