Fantastisk med kvalifikationskampene til Europa League. Jeg har virkelig savnet europæisk fodbold på Aalborg Stadion!
Da vi træder ind i 2. kvalifikationsrunde kan AaB se frem til en meget travl indledning på sæsonen (i det mindste er AaB heldigere end Rosenborg og Malmø FF, som allerede træder ind i 1. kvalifikationsrunde).
Den kommende sæson starter med følgende heftige kampprogram, selvfølgelig med forbehold for kontinuerlig succes i kvalifikationen til
Europa League
http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_Bro ... rre-DM.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;
18. juli - Europa League, 2. kvalifikationsrunde, 1. kamp
21. juli - Superligapremiere*
25. juli - Europa League, 2. kvalifikationsrunde, 2. kamp
28. juli - Superligaen, 2. runde
1. august - Europa League, 3. kvalifikationsrunde, 1. kamp
4. august - Superligaen, 3. runde
8. august - Europa League, 3. kvalifikationsrunde, 2. kamp
11. august - Superligaen, 4. runde
18. august - Superligaen, 5. runde
22. august - Europa League, Play Off, 1. kamp
25. august - Superligaen, 6. runde
29. august - Europa League, Play Off, 2. kamp
1. september - Superligaen, 7. runde
*kampdatoer kan ændres pga. tv og europæisk deltagelse
Med mindre vi laver en "AGF" og ryger ud allerede inden eventyret er begyndt, så er det virkelig et heftigt kampprogram som venter. Med andre ord bliver det enormt afgørende at undgå skader, derudover bliver det vigtigt at rotere på holdet for at få flere spillere i aktion.
Europæisk fodbold er fantastisk, men det må ikke overskygge det primære fokus, som fortsat er Superligaen. Jeg kan godt tvivle lidt på om vi har truppen til et så heftigt kampprogram, men nu må tiden vise om det overhovedet bliver aktuelt. Selv om AaB er seedet så findes der allerede nogle hårde modstandere i 3. kvalifikationsrunde. Næste sæsons Superliga bliver også tæt og hård, det bliver derfor lige så vigtigt at få en god start i den "hjemlige andedam".