Indlæg
af AaB 85 95 99 08 » 26. sep 2013, 10:20
Hvor er der mange debatørere herinde, som ikke er bange for at udstille sig selv som mindre bemidlede.
Det var mig, som herinde lancerede udtrykket "reelle mål", som en del af jer himler over, og en del af jer ikke har fattet indholdet af på den måde, det i den sammenhæng, det er brugt, blev defineret. Og når man forsøger at ironisere over noget, man ikke selv har fattet, kommer man hurtigt til at virke smådum.
For lige at få det på det rene. Alle mål tæller lige meget (bortset fra udebanemål i pokalkampe, som afvikles over to kampe, og hvor holdene i øvrigt står lige). Og det hold, der scorer flest mål i en fodboldkamp, fortjener som altovervejende hovedregel at vinde, med mindre de snyder.
Når jeg lancerede udtrykket "reelle mål" var det i forhold til at vurdere vores haltende offensiv, som har meget svært ved at omsætte spilovertag til mål. Jeg vil tillade mig at holde fast i, at når f.eks. en sportsdirektør skal vurdere, om vores angribere har den fornødne klasse, kynisme og målfarlighed, bør han ikke tro, at alt er godt, hvis modstanderne i en periode har for vane at banke et par klokkeklare selvmål i kassen eller lave deciderede målmandsdrops, mens vores angribere i samme periode ikke kan ramme en ladeport fra to meters afstand eller tæmme en badebold, som modtages i en blød aflevering. Det var i den forbindelse, at udtrykket "reelle mål" blev lanceret - altså som et parameter til vurderingen af vores angriberes (eller offensive kræfters) niveau... Og så sidder jeg og tænker, om der stadig er nogen, der ikke har fanget den..:!
Men på de nævnte parametre var truppen - med ineffektive typer som Curth, Toft og Frederiksen som vores bud på angribere - simpelthen ikke på plads fra sæsonstart offensivt, og det kostede bl.a. os alle sammen nogle potentielt store oplevelser i Europa (som Esbjerg f.eks. får). Det har jeg fortsat svært ved at tilgive de ansvarlige efter så lang tids venten.
Vi er nu kommet et stykke af vejen med vores offensiv, hvor en tredjedel af sæsonen er ved at være afviklet, og vi er ude af Europa. Men vi hænger stadig på en forpligtelse til at spille Klaus Allofs fejlkøb i form i stedet for at udvikle noget langsigtet, så vi ikke står i samme situation næste sommer. Jeg har i hvert fald pt. ikke tillid til, at de ansvarlige til den tid kan løfte den opgave.
Fodbold skal ses med hjertet!