Jesper Schmidt skrev:Pastorius skrev:
Jeg mener at fonden dækker hele tilgodehavendet og de derefter er højst prioriterede kreditor, hvis der er noget til overs i boet.
Jeg gætter ikke. Spillerforeningen kan ikke gå på kompromis med beløbet. Udelukkende med tilbagebetalingshastigheden og kun hvis der kan stilles sikkerhed for tilgodehavendet.
Det har Øland også givet udtryk for (helt sagligt) flere gange i forbindelse med Brøndbysagen.
Der er altså ikke meget at diskutere medmindre AaB har en virkelig god og anderledes sag end Brøndby. Der skal betales det beløb som AaB ikke har betalt i første omgang i de forhold der minder om dem der er nævnt i Brøndbysagen (Feriepenge af pension, bonusser og sign-on fee) og der skal også betales bod og procesrente, medmindre de kan blive enige med spillerforeningen om at den er skyld i at det har taget så langt tid at komme til bunds i kravet - men det er også et long-shot, for klubberne har fra starten gjort hvad de kunne for at forhindre spillerforeningen i at opgøre det samlede krav korrekt. Prøv bare at læse hændelseforløbet op til voldgiftsagen (i dommen).
Sakset fra LG's hjemmeside:
LG kan højst udbetale et maksimumbeløb på 160.000 kr. efter skat. Beløbet er ikke inklusiv feriepenge og fritvalg.- meget heldigt de ikke skriver at det er
inklusiv feriepenge
Og så synes jeg altså det er for nemt bare at feje det af banen at der skulle være noget at diskutere, der kan sagtens være gråzoner som begge parter måske er i tvivl om hører under aftalen. Eksempelvis kunne der være sket udbetalinger af noget af det nævnte, hvor man har udbetalt korrekt, men ikke har haft kontrakterne udformet efter reglerne. Der kan være masser af scenarier der ikke er som Brøndbys tilsyneladende bevidste forsøg på at snyde spillerne. Hvordan stiller man sig hvis lønsedlerne siger én ting og kontrakten noget andet? Eller hvis der foreligger anden dokumentation på at man har fulgt reglerne, men ikke har ført det korrekt i standardkontrakten?
Vi aner absolut nada om hvordan tingene ser ud i AaB, udover at vi har både Lynge's og mange spilleres ord for at der ikke er nogen som ikke har fået hvad de har krav på i AaB.
Så jo, vi gætter allesammen. Men et faktum er det vel at de diskuterer et eller andet, for ellers var der næppe nogen grund til at forhandle hver dag - kan det være størrelsen på boden, og utilfredshed med at AaB skal betale for at Brøndby og spillerforeningen ikke nossede sig færdig i tide? Jamen det kan det da sagtens være, jeg gætter og gisner bare.
Dommen siger ret klart at selv hvis det var aftalt korrekt med spillerne, kan man ikke omgå lovens bestemmelser så uanset hvad der ellers står i kontrakterne skulle der have været indbetalt feriepenge. I dag var der så også en juraprofessor der udtalte at selvfølgelig var der præcedens i dommen, hvad enten man ville det eller ej fra divsionforeningens side.
Øland har flere gange været ude at sige at han ikke kan gå på kompromis med kravets størrelse (og det kan han rimeligvis heller ikke). Man kan jo ikke kræve alle pengene indbetalt for nogle af ens medlemmer og så nøjes med 50% for resten. Desuden er det er krav han har overtaget fra feriepengefonden, så det er ikke engang hans medlemmers egne penge han forhandler om. Skulle AaB gå konkurs pga lønkravet læser artiklen fra tipsbladet der blev linket til tidligere i dag, som at spillerforeningen så ville stå som priviligeret kreditor. Indgår de en afdragsordning og AaB så alligevel går konkurs, kan de stille sig op i køen efter alle de andre. (Jeg tager dig selvfølgelig på ordet med dækningen på maks 160.000).
Vi véd faktisk noget om forholdene i AaB, nemlig at der har været nogle inde og vurdere på kravets størrelse. Vi må håbe på de har vidst hvad de lavede, og det hensatte beløb ligger i den rigtige størrelsesorden. Alt andet kan risikere at blive rigtig grimt.
Nu er der heldigvis ikke så længe til vi får vished som der har været. Jeg skal da ikke helt afvise at jeg kunne tage fejl, men det lader altså til at AaB har lagt alle sine æg i divisionsforeningens hat, og håbet at kravet ville gå væk fordi det enten kunne være delvist forældet, eller så besværligt at opgøre (uden klubbernes samarbejdsvilje) at det ikke ville være helst så slemt som hvis det blev regnet helt igennem. Jeg bliver overrasket, hvis det ender med at AaB slipper billigere end at betale feriepenge af alle relevante beløb, men håber på at det så svarer til hvad de har hensat, eller at de har en plan B klar til at skaffe den nødvendige kapital (og lidt til) hvor de allerede har tilsagn om de første 20-30 millioner. (der skal mere til end at betale spillerforeningen ud, hvis vi vil noget i toppen at dansk fodbold på sigt).