I det hele taget er der dømt topunderholdning når vi spiller på udebane. I vores foreløbige 11 udekampe i Superligaen er der scoret
46 mål (AaB har scoret 24 mål og indkasseret 22 i 11 udekampe)! Det må endegyldigt begrave Kents ry som en træner der satser på en betondefensiv
Kampen på torsdag bliver sikkert lige, men overordnet set vil det være en gedigen fiasko hvis vi ikke kvalificerer os til pokalfinalen. Vi skal slå Horsens samlet over 2 kampe, men derfor kan uafgjort alligevel være et ok resultat på torsdag så længe det ikke er en nulløsning, men nu spiller vi aldrig til nul på udebane
Sejr er selvfølgelig bedst, men 1-1 eller 2-2 vil også være et ok resultat, da vi så kan smadre Horsens i returkampen på fortet i Vestbyen. Jeg så Horsens´ kamp mod Vejle i går og de imponerede bestemt ikke. Bortset fra deres dødbolde hvor de overmatcher os klart og deres generelle fysiske styrke i duelspillet, så er der ikke det store at være nervøs for. Det skal da lige være banen, den så godt nok dårlig ud. Det er lidt svært at vurdere hvor seriøst Horsens prioriterer pokalen. Selvfølgelig går de efter at komme i pokalfinalen når de nu er så tæt på, men for Horsens er oprykning langt vigtigere end pokalen.
Da vi netop har påbegyndt et meget tæt kampprogram overvejer Kent sikkert at rotere lidt på holdet. Det er en svær balancegang da der skal stilles et slagkraftigt hold, men det er også vigtigt at hvile de spillere som har behov for det. Det er lidt svært at forudse startopstillingen, men jeg gør alligevel et forsøg:
Larsen
Patrick - Thelander - KEP - Ahlmann
Kusk - Würtz - Wichmann - Due
Spalvis - Curth
Jeg tror ikke at Jönsson starter inde, men han kan være en luksus joker at have siddende på bænken. Tvivler på at Jönsson kan spille 3 kampe på 8 dage, det vil være at gamble med hans skrøbelige bentøj. Thomsen kan sikkert også godt trænge til et lille hvil, han har allerede spillet mange kampe dette forår (inkl. U21 landskampe). Kent overvejer sikkert også at spare Risgård på torsdag. I front ser vi sårbare ud uden Jönsson og AK, men Spalvis brød heldigvis måltørken i går, det betyder sikkert meget mentalt at han kom på tavlen. Curth spillede sig bestemt ikke på holdet i går, men pladsen ved siden af Spalvis er godt nok ikke nem at besætte når valget står mellem Curth, SF og Toft.
Tror at vi spiller uafgjort, hvorefter vi sætter salamiholdet på plads i returkampen


