Jeg synes faktisk, det kunne være interessant med en saglig diskussion om, hvorfor FCM fejlede totalt. Der er jo sikkert mange grunde til, at de smed et mesterskab, der var lige til at samle op, så lad os få årsager på bordet. FCM-tilhængere er velkomne til at byde ind. Vi ved jo, at I læser med.
Her er forskellige bud på, at det ramlede for FCM og mine kommentarer til dem:
Skader
Det er klart, at det koster, når profiler som Sviatchenko, Izunna og Duncan går ud. Omvendt spillede Duncan trods alt 30 kampe, og der var jo også skader og karantæner i AaB. Forskellen var bare, at AaB formåede at få det bedste ud af afløserne. Som Patrick Kristensen på Henrik Dalsgaards plads. Som Augu, da alle frygtede for konsekvensen af karantænen til Würtz mod Brøndby. Eller Anders Due i stedet for Ahlmann i Herning. Som Wichmann i stedet for Risgård i Farum og Kasper Pedersen i stedet for Kenneth Emil i pokalfinalen og mod AGF. Og så må vi ikke glemme, at vi i mange kampe var uden største offensive profil i Rasmus Jönsson, og at vi i vinterpausen solgte førstevalget i midterforsvaret.
Forskellen er trænerarbejdet. Glen fejlede i at klargøre truppen. Det havde Kent succes med. Jeg køber ikke påstanden om, at skader kostede guldet for FCM. I hvert fald ikke uden tilføjelsen om, at det skyldtes deres træners manglende evne til at klæde de næstbedste på til at levere varen. Og når man ikke kan det, vinder man ingen titler. Med mindre man er så urimelig heldig at gå igennem en sæson uden skader og karantæner. I øvrigt kunne FCM med fordel se indad i forhold til den med karantæner. De kommer som regel af en årsag.
Kultur
Det står rimeligt klart, at der er en udbredt vinderkultur i AaB. Det, der overrasker mig, er den lige så udbredte taberkultur i FCM. Og det på et hold, der trænes af en mand, som ynder at iscenesætte sig selv som det modsatte af middelmådighed. Jeg kender ikke FCM nok til at forklare denne taberkultur, men når man fra en position som nummer et taber de tre sidste kampe efter at have ført i to af dem, spillet mod ti mand i en stor del af den anden af de tre kampe og mødt et hold uden noget på spil i den tredje, så har man sgu noget at indhente på mentaliteten.
Økonomi
Den er med, fordi Glen forsøger at hive den med som faktor. Med flere spillerindkøb i vinterpausen var de blevet mestre, mener han. Ja tak, men med Jakob Poulsen, Femi og Dickoh ind, og de nærmeste konkurrenter svækket i vinterpausen, så er det vist ikke der, skoen trykker.
Marginaler
Glen er inde på noget med stolpeskud i kampe mod AaB, og her vil jeg gerne komme ham i møde. Marginaler betyder meget i fodbold, og AaB har haft dem mod FCM. Omvendt husker jeg ikke FCM hævde, at AaB's to sejre i de indbyrdes opgør var ufortjente. Og AaB manglede alene i foråret marginalerne i nederlag mod sønderjyskE, Esbjerg og Randers - ikke at to af de tre nederlag dermed var ufortjente.
Niveau
Et bud kunne selvfølgelig også være, at FCM simpelthen bare ikke er bedre. At man fik flere point i efteråret, end spil og niveau berettigede. Og at de 11 point mellem AaB og FCM i foråret er et mere troværdigt billede af forskellen på de to klubbers niveau, end de fire point FCM var foran ved vinterpausen.
Størrelse
Lidt i samme boldgade som den med niveau. Måske er FCM ikke den store klub, de gerne vil se sig selv som? De har eksisteret i 15 år og ikke vundet titler, men ikke nok med det: før det eksisterede Herning Fremad og Ikast FS siden henholdsvis 1918 og 1935 - og heller ikke de vandt nogensinde noget som helst. Måske er sandheden bare, at potentialet på Heden ikke er så satans stort, og at det holdes kunstigt oppe af deres afrikanske fidus? Det er jo heller ikke sådan, at Herning som by er frygtindgydende stor. Målt på indbyggertal er byen på størrelse med Silkeborg og Roskilde, så måske er det dem, man skal holde FCM op imod, nar man taler potentiale? Måske skal man i virkeligheden være imponeret over bronze til FCM i stedet for at lede efter forklaringer på, at det ikke blev guld?
Find selv på flere muligheder. Sandheden er jo nok en kombinationen af mange årsager.
