Skadelisten er vokset noget så voldsomt igen: Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Donny Gorter, Rasmus Jönsson, Mathias Thrane, Frederik Børsting og Lukas Spalvis
Sidste sæson fik vi 2 point i 3 kampe mod FCV. FCV har ikke tabt på hjemmebane endnu. Vi har en 5-3-7 record med kampens dommer Peter Rasmussen ved fløjten i ligaen, dog sejr i seneste kamp tilbage i 2011. Peter Rasmussen har dømt to kampe denne sæson, begge med hjemmesejre til følge RFC-Hobro, Hobro-FCV.
Med det hold vi har, håber jeg vi stiller således:
KEP skal bænkes i min verden, vi skal have spillet et nyt midterforsvar sammen. Dalsgaard spiller mest af nød, da vi simpelthen ikke har andet - det var tydeligt at han mangler mere kampform end Helenius, hvilket self. også er forståeligt. Ham ville jeg gerne have set vi kunne skåne lidt, med da PK ser ud til at have det værre end først antaget, må Dalsgaard træde til. Resten af holdet er stærkeste opstilling, når RJ er skadet. Jeg håber vi kan få dem spillet sammen således at alle kan finde et af de højeste gear igen, og få fundet løbemønstrene. Ene er ved at komme i omdrejninger, så nu skal vi have Helenius med. Han må vise lidt fight!
Kom så op af hullet igen drenge!
/Søgaard



