sulakvelidze skrev:Since skrev:Ja lad os endelig få nogle flere dårlige hold op. Så kan de spille en masse dårlige kampe for tomme tribuner. Det er skide spændende.
Jeg har aldrig forstået det der enorme fokus på tilskuertallet. Som om det er selve meningen med Superligaen, at der skal være mange tilskuere. Personligt har jeg ingen ide overhovedet, om snittet er nærmere 4000 end 8000. Jeg så tallet for sidste sæson for nogle måneder siden, men har glemt alt om, hvad det var, og det rager mig i grunden heller ikke. Det interesserer mig, om der er tilskuere, når AaB spiller på hjemmebane, og der er mange, når det godt - hvad enten ligaen er på 12 eller 16 hold.
Men for nogle er tilskuersnittet nærmest en altafgørende trumf at smide i bordet, hver gange nogen formaster sig til at så tvivl om strukturen:
"Jamen, tilskuertallet! Snittet vil falde med flere hold i Superligaen!!! Gud forbyde det!!!"
Jeg forstår det ikke. Om Køge spiller for 1200 eller 1900 - eller om OB spiller for 6000 eller 8000 tilskuere er da ikke uden betydning overhovedet, men det betyder heller ikke så meget, at det overtrumfer alle andre argumenter om strukturen.
Den er jeg enig i, særligt hvis man breder det ud på et mere ideologisk plan, og ser på at man får en gevinst i form af at topfodbold bliver mere tilgængeligt i et større geografisk område. Vi skal f.eks. ikke mange sæsoner tilbage for at se år hvor Fyn ikke havde et superligahold, eller at det mest sydlige jyske sted man kunne se topfodbold var i Århus eller Herning. Med et slutspil, eller en model hvor man indsnævrer toppen yderligere antalsmæssigt, får man forstærket den form for centralisering af toppen, og det mener jeg absolut ikke bringer noget godt med sig. Uden øvrig sammenligning (gud forbyde at man måtte kigge den vej for inspiration til ligastruktur) har man iøvrigt i dansk håndbold vist, at selv små byer i udkants Danmark kan samle en markant tilskuerinteresse... der behøver absolut ikke være et modsætningsforhold.
Og så er sæsonens, uden sammenligning, største fodboldhistorie i Danmark iøvrigt det hold som i sommer blev kaldt den dårligste oprykker nogensinde. Hvem siger der ikke kommer flere af den slags historier, hvis man udvider ligaen? Jeg siger at det gør der... Jeg siger der vil komme flere sensationer som dem Hobro har skabt i Parken og mod Brøndby, og at det kan skabe langt flere gode historier end f.eks. når aberne på tilskuerpladserne til "new firm" gang på gang gør deres bedste for at sætte dansk fodbold, og fanoplevelser på danske stadions, i dårligt lys.
Desuden er der det rent sportslige. Får de bedste hold i Danmark mere ud af at spille mod de andre bedste hold, i kampe hvor der typisk er langt mere plads til det angribende hold, end der er mod de hold som ikke har samme dygtige boldspilllere, men må skabe deres resultater på at sætte alt ind på at ødelægge modstanderens spil? AaB var uden tvivl det bedste fodboldhold i ligaen i sidste sæson, og i mine øjne er der ingen tvivl om at den modstander som var sværest at spille mod, og som krævede mest af os, var ligaens dårligste fodboldhold, FCV. Hvis noget har hjulpet danske hold europæisk i de senere år, så mener jeg i dén grad det er den variation der er i holdenes indgang til kampene. Man ser ikke som i Holland alle hold spille på stort set samme måde, bare med stor forskel i kvalitet... noget man også tidligere så i udpræget grad i Italien og Spanien. Man ser derimod de svage hold sætte alt ind på at spille udfra de præmisser de nu en gang har, det kan være at spille ekstremt fysisk, eller endda med talmæssigt overtalt i forsvaret. Sådan vil det også være selv om der er 4 hold mere i ligaen.
Jeg tror ikke et øjeblik på at en udvidelse til 16 hold vil betyde bundhold som er svagere end hvad vi er vant til at se. Jeg tror tværtimod at vi vil se nogle af de hold vi i øjeblikket regner som bund eller sub-bund løfte sig. Derudover vil risikoen for at se store traditionsklubber fra større byer som Esbjerg, Århus, Odense og Vejle blive tvunget til gang på gang at starte forfra og ikke være i stand til at bygge videre på en udvikling, fordi de må ned i de lavere rækker, være markant mindre... noget som uden tvivl i sig selv ville løfte niveauet i toppen eller sub-toppen af landets bedste række.