Jeg har hele tiden opfattet dette forår som en mere eller mindre gratis omgang. De 2 kampe mod Club Brügge var ligegyldige oplevelser, pokalen blev omgående dræbt, og selvfølgelig har vi muligheder for europæisk deltagelse, men skal jeg være ærlig, har jeg svært ved at hidse mig op over udsigten til 4 kvalifikationsrunder for at komme i Europa League.Fabbe skrev:Ikke nødvendigvis uværdigt, hvis alternativet er at fortsætte et samarbejde, som er svært at tro på. Ikke fordi jeg slår fast, at det er sådan. Men det er den afvejning.Hovedet skrev:Det ville være en uværdig afsked med en central figur i AaB gennem flere svære år.
Vi kunne så helt definitivt have elimineret et nedrykningsspøgelse ved i det mindste at have nosset os til et point i Slagelse. Dog mener jeg, at det nedrykningsspøgelse befinder sig så langt væk, at jeg heller ikke rigtigt kan hidse mig op over det. Jeg har trods alt svært ved at forestille mig, at AaB ikke kan rage en håndfuld point til sig i de resterende 8 kampe.
Men ja; hvis FCV får vinger, og AaB kun får 1 point i de næste 3 kampe, skal vi tænke ny træner. Men mon ikke Kent Nielsen kan motivere sig til at undgå trænerfyring og nedrykning i sin sidste sæson for AaB?

