AaB 85 95 99 08 skrev:Jesper Schmidt skrev:AaB 85 95 99 08 skrev:Jesper Schmidt skrev:AllanPedersen skrev:le Cid skrev:
For at score et stort sign-on fee! Længere er den vel ikke...
Og du tror ikke det sign on fee matches af eks at gå til 250.000kr i stedet for 150.000kr.. 1,5 år?
Hvis en spiller ikke vil være I AaB og vi fanger der i god tid som sidste sommer med AK.
Så bør han ret nemt kunne overtales til så at skrive med det sted han gerne vil være.. 1,5 år er lang tid ..
Jeg ved ikke hvad man tænker sidste sommer?. Nu bruger vi AK hele året og så håber han skifter mening.. Var det mon sådan noget?
Jeg har spurgt dig før uden du gider nedværdige dig til at svare... hvad skulle AaB have gjort? Havde det været en bedre handel at sælge AK for de peanuts han uden tvivl var værd sidste sommer, og gå glip af de vigtige mål han scorede i efteråret og som i høj grad var med til at give os europæisk succes? Er dine ambitioner så lave at du synes det ville være den rigtige løsning at svække holdet ved at sælge spillere som AK, Thelander og Dalsgaard op til et efterår med ekstremt vigtige kampe?
Jeg synes AK har været en dygtig spiller for os, og jeg er også sikker på at han har muligheden for at udvikle sig til en spiller som kan koste mange penge. Men jeg ser ham bestemt ikke som værende en spiller som på noget tidspunkt i hans AaB tid skulle kunne sælges for et to-cifret millionbeløb f.eks., og sidste sommer efter han havde haft et langt skadesforløb i foråret? Under 5 mio., det er jeg helt sikker på.
Jeg synes ofte, at dem, der er på det hold, at man slet ikke kan se, der er noget at kritisere i forhold til AaB's ledelses evner på transfermarkedet, i forhold til AaB's mange håbløst ringe salg og kontraktudløb med spillere slipper lidt for let omkring at sige, 1) når situationen nu var sådan og sådan, hvad skulle AaB så have gjort anderledes, og 2) hvad ville du selv have gjort?
I forhold til nr. 1 så er det en ganske rigtig observation, at AaB tit har stået i en situation, hvor en profil er gået latterligt billigt eller helt gratis, uden at man i den konkrete situation kunne gøre noget ved det. Det kræver jo ikke den udvidede studentereksamen at konstatere. Dem, som ikke besidder den store analytiske kraft kommer imidlertid ikke skridtet videre - nemlig til at spørge: Hvordan kan man undgå, at man gang på gang kommer i en situation, hvor man ikke kan gøre anderledes. Kan der være noget om manglende rettidig omhu, dårligt uformelt salgsarbejde osv., for ringe bearbejdning af spillere, man gerne vil forlænge med, som kunne spille ind
I forhold til nr. 2 er det jo tåbeligt pseudospørgsmål. Hvad en eller anden tilfældig fan og observatør med et stort AaB-hjerte (men sikkert med et liv fyldt med andre ting) ville have gjort, hvis der overhovedet har været tid til at reflektere over det, er jo irrelevant. Det interessante er, hvad den sportslige ledelse, som bliver lønnet af den tilsyneladende altid slukne klubkasse for at arbejde med dette full time, og som i en klub som AaB skal være blandt de aller bedste i landet. kunne have gjort anderledes, hvis de var kompetente nok og spillede deres kort rigtigt.
Det var dog noget af det værste vås jeg nogensinde har læst på debatsiden. En antydning af at forholde sig til realiteterne ville være ønskeligt. Du konstaterer at fordi endemålet ikke lever op til dine standarder må AaB have gjort noget forkert, og samtidig konstaterer du at der ikke er nogen af os som er "kloge" nok til at kunne sige hvad det er de har gjort forkert... Dog er du åbenbart undtagelsen, som kan se at noget MÅ de have gjort forkert.
Jeg spørger igen om det var en fejl at man ikke solgte Dalsgaard og ak sidste sommer, hvis man som gaarde har udtalt, fik besked fra spillerne om at de ikke ville snakke forlængelse. Og jeg spørger om det så også var en fejl, når man tilsyneladende lige præcist har gjort den manøvre med thelander.
Jeg er i tvivl om, om du ikke kan eller ikke vil se, at der er et mønster i, hvor dårligt AaB skiller sig af med spillere, og ved snart ikke, hvad der er mest trist. Men ros for at beskylde andre for vås for at pege på, at at generelt problem kalder på generelle overvejelser og ikke konkrete undskyldninger.
Jeg er enig så langt at man ofte har siddet med en lidt skuffet smag i munden når AaB har solgt spillere, men jeg er også bevidst om at det bare er sværere for en "ukendt" klub at sælge spillere til de beløb som vi ofte ser Brøndby og FCK sælge for, og jeg er nu også ret overbevist om at vi i det store hele sælger ca. lige så godt som sammenlignelige klubber som AGF, OB og Esbjerg, mens man i FCM har haft flotte salg under brugtvognssælgeren Ørgård, men det har altså også drejet sig om meget dygtige spillere som Winston Reid og Simon Kjær. Derudover er man også nødt til at tage hensyn til noget så kedeligt som hvordan vores økonomi var i en periode med rigtigt fine talenter som Lucas, Kusk og Helenius. Hvad angår profiler som ender med at gå på fri transfer kan jeg faktisk ikke komme i tanker om nogen, hvor det ikke har drejet sig om udlændinge med forskerreglen som modspiller.
Iøvrigt kan jeg jo da godt læse mellem linjerne og se at din agenda om at få en ny sportslig ledelse kører videre for fuld skrald mod Gaarde som den gjorde det mod Lynge, og at du skærer dem over en kam, og åbenbart har en eller anden mærkelig forestilling om at de er en og samme person som har stået for alle de elendigheder du mener at kunne se, er ikke specielt seriøst. Og jo, det må du jo faktisk gøre, når en stor del af din kritik går på at det er noget som gentager sig gang på gang, til trods for at der kun har været en enkelt spiller under Gaarde som har skiftet ved kontraktudløb (uden det skete i fælles forståelse), og der kun har været et enkelt salg hvor Gaarde reelt har haft mulighed for at have indvirkning på salgsprisen.
Der er da plads til forbedring når det gælder AaB's evne til at sælge spillere dyrt, så langt giver jeg dig en anelse ret, men vi skal måske også nogle gange have lidt mere realistiske forventninger til hvor meget vi
tror spillerne er værd. Det er jo ikke fordi de spillere vi har solgt i løbet af de sidste par årtier har vist sig at være kæmpeprofiler i den klub de er kommet til. Var Kusk f.eks. mere værd for Twente end de gav for ham? Var Helenius det for Villa, eller Lasse Nielsen for Nijmegen? Fik Salzburg mere for pengene end de gav, da de hentede Augo... og jeg kunne sagtens fortsætte med Prica salget til Sunderland osv. Det må være hævet over enhver diskussion at de købende klubber i samtlige de nævnte tilfælde absolut ikke kan mene de har gjort røverkøb!
Senest har vi solgt Thelander til en pris som jeg personligt synes er ganske pæn, hvis vi har fået omkring 4 mio. Jeg synes Thelander var en glimrende superligaspiller, og hans duelspil har især været rigtigt godt for os i de internationale kampe, men han er også en spiller med begrænsninger når det gælder spillet med bolden og i dueller med små hurtige spillere. Jeg nævnte allerede før han blev solgt, at jeg så det som et logisk tidspunkt at lade vejene med Thelander skilles denne sommer og sige tak for indsatsen hvis muligheden bød sig, efter vi så at vores unge talenter virker til at være klar til at tage over, og byde ind med nogle af de ting som var Thelanders achilleshæl. Hvis man i AaB har set på det på nogenlunde samme måde, og ikke så Thelander som fremtidens mand gennem endnu en kontraktperiode, kan jeg kun se det som det helt rigtige tidspunkt at lade vejene skilles og tjene et par kroner. Et andet scenarie kan være at man har forsøgt at forlænge med ham, og har fået samme besked som man fik fra AK og Dalsgaard sidste sommer, og så må man selvfølgelig reagere før eller siden... Thelander salget kan altså meget vel netop være en konsekvens af netop hvad du og Allan Pedersen har efterlyst.
Nå ja, og så synes jeg da forresten netop der blæser nye vinde over AaB denne sommer i forbindelse med sagen om Thomsens øje, hvor AaB åbenlyst nægtede at lade sig kyse af Nantes' forsøg på at få prisen på Thomsen ned.