Enig.. Det er sgu ikke super opløftende, og jeg krydser alt jeg kan for at Ross og Granli kan træde i karakter i fraværet af Thelander. Jeg har en grim fornemmelse af, at Faghir får en fest overfor Granli, der virker klart bedst når vi har bolden.Pastorius skrev: ↑14. mar 2021, 09:35Nogen der har et bud på hvad vi gør, hvis vi får en skade i midterforsvaret - udover at krydse fingre?
Det eneste jeg kan se, som ikke er helt uprøvet er Palle i midten og Børsting på back, men det scenarie giver godtnok ikke meget ro i sjælen.
Starteren er vel som sådan fin nok, selvom jeg også er noget overrasket over at Van Weert prioriteres igen. Jeg synes ikke at han bidrager med særlig meget i det opbyggende spil, og som afslutter synes jeg han er blevet helt håbløs. Jeg ved ikke om han kunne have mere succes i et to-mands angreb, men alene i front synes jeg han mangler nærmest alt for at være brugbar. Han er ikke optimal som boksspiller, og han er heller ikke alverden i spillet udenom boksen. Ud over enkelte sekvenser af fint samspil med Kusk, så synes jeg alt for ofte at han er helt væk i 90 minutter.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Mick Van Buren i Esbjerg der også virkede som et regulært scoop i starten, men efter en sæsons tid mest af alt lignede en spiller fra den tungere den af 1. division.
Som altid håber jeg selvfølgelig på en sejr, og der skal da ikke være nogen tvivl om, at tre point kunne lune gevaldigt og holde os inde i kampen om top-6. Jeg under Cifuentes at få lidt ro på, efter en alt andet end optimal start, og meget vil være vundet hvis vi kan skrabe os med, og agere spoilerhold i mesterskabskampen. Dels er det en 'gratis' omgang for os, og vi får maksimal modstand i hvad der egentlig kan ses som 10 træningskampe frem mod næste sæson, hvor spillere som Hannesbo, Prica, Højholt osv. kan få nogle minutter, Hiljemark og Lucas kan spilles stille og roligt ind på holdet, og Cifuentes kan få et bedre blik for hvilke mangler truppen har (hent nu en højre back..).



