troelsh skrev: ↑17. apr 2021, 09:42
Yankee skrev: ↑17. apr 2021, 07:43
Jeg har bare stadig rigtigt svært ved at gennemskue planen og rollerne i den her hybrid-opstilling. Især oppe foran.
Man har en 10'er, som primært er presspiller. Fossum har løst den rolle godt, og det gjorde Rufo også igår. Så er der de to wingbacks, som ikke kommer ret meget til baglinjen eller i feltet. Reelt mener jeg opstillingen er en 5-3-2 og hvilke to typer skal man så bruge oppe foran? Kusk gør det jo glimrende uanset hvilken udgangsposition han har, men hvad forventes der af den anden angriber?
Er man tilfreds med at Vejle dominerer og kontrollerer kampen sålænge man skaber flere chancer? Igen synes jeg næsten alle AaBs kampe bliver nogle 50/50-opgør hvor det handler om skarphed i feltet og marginaler. Jeg savner at AaB tager ejerskab over kampe mod fx Lyngby og Vejle og dominerer de kampe - også selvom man kommer foran.
Denne opstilling er heller i Martí's ønskede opstilling, og var egentlig heller ikke Friis', men lige nu er det var den opstilling der passer vores spillertyper bedst, og det er den opstilling der giver os flest point.
Jeg savner også at dominere en modstander, jeg tror desværre den ærgerlige konklusion er, at vi simpelthen ikke bedre end eksempelvis Vejle eller Sønderjyske uanset formation.
Vi skiftede formation flere gange i går, hvilket Cifuentes også fortæller her:
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/AaB ... sibilitet/
Paradoksalt nok blev vi først gode da vi kom over i den 4 back kæde, der ellers slet ikke har fungeret for os.
Jeg er i øvrigt helt enig med Yankee - vi er stadig meget langt fra at ligne et hold der hænger sammen og jeg kan ikke se tegninger til et holdbart spilkoncept. Jeg har det fint med en vis grad af taktisk fleksibilitet, men vores hyppige skift i både formation og spillestil generelt er efter min overbevisning klart et udtryk for, at vi ikke kan finde fodfæste med noget.
Samlet set var det bedre i går end det var mod Lyngby, men det skulle det satme også gerne være. Alligevel dominerer Vejle os i perioder i kampen, og selvom vi fik lavet de fleste chancer, så var det ikke en kamp som jeg følte vi havde kontrol over.
Og så var det i øvrigt helt rart ikke at have Granli med, det gav mere ro i forsvaret.