Hanga skrev: ↑27. jun 2022, 14:57
Pastorius skrev: ↑27. jun 2022, 14:42
Yankee skrev: ↑27. jun 2022, 14:39
Pastorius skrev: ↑27. jun 2022, 14:38
Det er jeg sådan set enig i - men når nu situationen er som den er, kan man ikke gøre så forfærdeligt meget på kort sigt. Så længe det ikke bliver en erstatning for at arbejde langsigtet med de næste årgange, så ser jeg ingen problemer i det man prøver at gøre pt.
Tjo, man kunne vel også have hentet nogle toptalenter ind i stedet for en række spillere på fri transfer. Man kunne jo godt rent strategisk have valgt at investere x millioner i at købe nogle gode spillere til det U19-hold i stedet for en række misfits og prøvespillere. Ellers enig - det er bare vigtigt at forstå baggrunden for folk reaktion, som er berettiget nok. Folk i branchen er dybt forundrede over at AaB tager en spiller som Ali Almosawe på prøvetræning.
Det er jeg da også sikker på man havde gjort hvis man havde haft økonomien til at gøre det, uden at svække organisationen andre steder.
Selvfølgelig. Jeg tror blot Yankee forsøger at argumentere for, hvorfor nogle måske ikke køber 100% ind på det "skønmaleri" som AaB og Nordjyske lidt har malet her. Også i Rød Aalborgs interview med Figo blev der trukket tråde til måden FCM gjorde det på tidligere (Viktor Fischer etc.).
Jeg kender på ingen måde spillerne der er hentet ind, men det er ret tydeligt, at det er spillere som de afgivne klubber ikke har kæmpet voldsomt for at beholde. Det er super fint at vi gør det når vores egne årgange er så tynde som de er, men det er næppe den langvarige vej til succes - og ikke helt så stor en revolution som det bliver udlagt.
Jeg tror vi skal skilde det lidt af. Jeg synes de ting der er sket på akademisiden er interessante og, som jeg har understreget, tror jeg ikke på det skal ses som en direkte foranstaltning til at gøre førsteholdet stærkere. Det er mest et spørgsmål om at forbedre vores u-hold, og komme op på den hylde vi forventer at være med dem. Det øger muligheden for at et par af de næste årgangen kan være lidt bedre forberedt til voksenfodbold på topplan, men det er ingen gamechanger, så vi skal have forventningerne på plads. Vi har ikke lige pludselig lukket hullet op til de klubber der i længere tid har arbejdet målrettet med at skabe stærke akademier - og det er de klubber vi konkurrerer med i voksenfodbold. Vi har måske sørget for at hullet ikke bliver ved med at vokse eksplosivt, og forhåbenligt vendt retningen, så vi kan hale stille og rolig ind i de næste sæsoner.
Taler vi om Superligaholdet, så synes jeg også der er sket nogle interessante ting, men der skal ske meget mere, før jeg begynder at føle mig sikker på en top-6. Vi har hentet interessante erstatninger for Rinne og Kramer, men der er absolut ingen garanti for de begge indfrier forventningerne, og selv om de gør, bliver det i bedste fald status quo til det vi havde tidligere - og vi skal nok give det lidt tid inden det er sammenspillet med resten af holdet.
Så har vi en mulig forstærkning på højre back som er mere end tiltrængt, men det er heller ikke meget sikkert der. Sousa er hentet, men det er med garanti for at være klar til at enten Fossum, Prip eller Kusk kan forsvinde med kort varsel. Vi har stadig et par spillere som har fået nogle chancer uden rigtig at gribe den. Høgh, Ementa fx, og så nogle spillere der stadig er på kontrakt med egentlig afskrevet (alle de pæne ord til trods).
Så er vi nogle der har armene i vejret over et formationsskifte, men vi har jo ikke set det fungere endnu, og det er langt fra sikkert det bliver en succes, og endda yderst tvivlsomt det bliver det på kort sigt. Den slags tager også tid.
Det helt afgørende er at vi er istand til at håndtere alle de ændringer vi har sat igang i hele organisationen, og stadig holde os sikkert omkring top 6, så der ikke begynder at gå panik i vores omgivelser og senere os selv, som man har set det omkring AGF.
Konklusionen er at jeg synes man har gjort en masse ting, som indenfor rammerne ser ud til at være fornuftige, men som altid er det hele fuldstændig ligegyldigt, hvis ikke det sportslige følger med. Vi skal lave den her forandring, det har de seneste sæsoner tvunget os til, og vi skal på samme tid hente fornuftige resultater. Det er selvfølgelig ikke nemt. Det bliver voldsomt udfordrende.