RufusTheDog skrev: ↑20. aug 2024, 07:24
Klamt at se så mange bif-fans på Nordtribunen, det var især tydeligt efter kampen da de stod nede ved buret, og også ved scoringer.
De var også på Syd, men i mindre omfang.
Der var i hvert fald nogle stykker både på Nord og Syd. Der sad også en håndfuld indenfor få meters radius fra mig. Dog vil jeg sige, at de egentlig opførte sig pænt og jeg syntes ikke, at jeg følte mig generet af dem. Men officielt må de jo sådan set ikke udvise tilhørsforhold til udeholdet, medmindre de sidder i udesektionen.
Jeg har det nu også sådan, at jeg synes det er sundt, hvis der er plads til at fans fra forskellige hold kan sidde ved siden af hinanden. Sådan var det jo også i gamle dage. Jeg er egentlig ikke sikker på, at jeg synes, at det er så fed en kultur, at man f.eks. ikke kan sidde to venner i hver sin trøje og se en kamp sammen. Det siger for mig noget om, at fodboldkulturen måske er ved at blive en tand for rå og hardcore. Jeg vil så sige, at jeg helt forstår, at stemningssektionen skal være KUN for AaB-fans. Men på nord- og sydtribunen synes jeg ikke, at det nødvendigvis er et problem, at der sidder enkelte og holder med modstanderen.
Jeg har boet i Kbh. i nogle år. Og jeg kunne da også finde på at tage ud og se AaB på de københavnske stadions og så bare sidde mellem folk, der støttede hjemmeholdet. Fordi da jeg boede i Kbh., syntes jeg også, at det var lidt forkert, hvis jeg skulle stå sammen med hardcore AaB´ere i gæstesektionen, når det ikke var gutter, jeg som sådan havde omgang med til daglig. Derfor sad jeg bare stille og diskret blandt f.eks. Brøndby´s eller FCK´s fans. Jeg kunne høre på accenten, at nogle af de Brøndby-fans, som sad tæt på mig i søndags, faktisk var nordjyder. Det forklarer måske, at de ikke lige havde haft lyst til eller mulighed for at få en plads blandt Brøndby´s hardcore fans på gæstetribunen.
Men måske er det bare mig, der er gammeldags og ikke rigtigt synes, at det er det store problem, at der er enkelte på langsiderne, der holder med udeholdet. Selvom jeg godt ved, at det må de officielt ikke ifølge reglementet. Jeg kunne dog se, at stewards ikke gjorde noget ved det - selvom de pågældende personer ikke gjorde noget for at skjule, at de holdt med Brøndby. De sad godt nok i neutralt tøj, men når Brøndby scorede, så rejste de sig jo og jublede. Så det var ganske åbenlyst.
Som et kuriosum kan jeg sige, at jeg engang var til et lokalopgør på Brøndby Stadion mellem Brøndby og FCK. Der var meget tæt på udsolgt og eneste mulighed for at få en billet var at købe én til Sydsiden! Så det gjorde jeg! Det var også en lidt underlig oplevelse. Jeg blev nødt til at prøve at klappe på de rigtige tidspunkter...men jeg tror nok også, at der var et par stykker, der kiggede lidt skævt på mig. Men det var samtidig også en interessant oplevelse. Da Brøndby scorede, fik jeg begge gange hældt øl i nakken. Det var sikkert fordi, de godt kunne se jeg ikke var Brøndby-fan he he....men jeg tog det som en oplevelse og der var da heller ingen, der som sådan truede mig eller noget. Men jeg tænkte også bagefter, at det nok var første og eneste gang, jeg skulle stå på Sydsiden blandt hardcore Brøndby-fans! Kampen endte i øvrigt 2-2 og der var helt udsolgt med 27.000 tilskuere, så det var som sådan fedt nok at opleve. Det er vel ca. 15 år siden, vil jeg tro.
Nu ville jeg så heller ikke have stået blandt hardcore Brøndby-fans, hvis modstanderen havde været AaB. Men mod FCK kunne jeg gøre det, mente jeg. Fordi jeg trods alt har mere sympati for Brøndby end for FCK og derfor egentlig typisk hellere vil have at Brøndby vinder over FCK end omvendt, hvis alt andet er lige. Hvilket hænger sammen med, at Brøndby er en rigtig fodboldklub, der har bygget sig op fra de lavere rækker. Hvorimod FCK er en ren fusionsklub. Ok, Brøndby er også en fusionsklub, men de fusionerede trods alt tilbage i 60´erne, da de pågældende klubber stadig var små og betydningsløse. Det er lidt noget andet.