Dampbarn skrev: ↑21. apr 2025, 03:14
Det er efterhånden snart ligegyldigt om AaB rykker ned i år eller ej.
Man udskyder blot det uundgåelige 1 år, hvor superligaen bliver endnu stærkere og AaB endnu svagere.
Man mister en del til sommer og så er der måske kun 2-3 stykker tilbage, som er gode nok til startopstillingen, resten er fyld eller ikke gode nok.
Man skal vel af med 10+ spillere (med dem der stopper, har udløb, ikke gode nok osv)
Og så skal man hente tilsvarende mange nye, men hvis ikke SSE22 kan rejse mere kapital, så skal vi købe i samme niveau som man har det sidste år, og det er næppe nok til at overleve i superligaen.
Jeg tror desværre sidste år i 1. division ikke var en enkelt tur. Jeg tror vi bliver elevator hold de næste del år desværre,
Det er svært at sige om SSE22 har undervurderet superligaen, eller de pga mangel på kapital, er tvunget til at køre AaB som de gør.
På den positive side, så har de fået styr på nogle ting og meldt klar ud om strategi mm, men som tiden går, så virker de ord ikke til at stå mål med virkeligheden.
De overtager en rodebunke, som er på randen af konkurs, og starter med en stor oprydning,
Man vælger at bruge året i 1. division på at bruge de gamle spillere og spille pindsvinefodbold.
Det er som sådan ok, hvis man kun gik efter oprykning, men så får man en ny træner og sælger alle de gamle spillere, og skal bygge et helt nyt hold op.
Man forspildte chancen for at bygge det op i 1. division. og have tiden til det. Man hyrer en hel uprøvet træner, som snakker om fodbold filosofi, men de spillere der hentes er slet ikke gode nok til den spillestil. Man prøver så at sadle om (meget sent), men det ændrer ikke på kvaliteten af spillere, og det er ligegyldigt at man prøver forskelige opstillinger.
SSE22 har fejlet stort på deres nye spillere. For mange er ikke gode nok, og der er alt for meget ansvar på de unge, og ikke nok rutinerede at læne sig op af. Hvis kvaliteten af de unge spillere de henter var som FCN spillere, så kunne man kompensere for manglende rutine, men det er ikke tilfældet.
Det er derfor altafgørende at SSE22 kan rejse mere kapital, ellers ser det sort ud for AaB. Det er dyrt at være fattig, og AaB har ikke mange muligheder, hvis ikke SSE22 lykkedes med deres projekt.