Superior skrev: ↑24. okt 2026, 23:20
Funky skrev: ↑24. okt 2026, 18:05
Superior skrev: ↑24. okt 2026, 17:56
nj27 skrev: ↑24. okt 2026, 17:53
Der vil komme små bump på vejen, men det går den rigtige vej , det satme nogen ordentlige huller , Tuxem Boll ? forhold dig nu til virkligheden
virkligheden er at vi ikke har en trup der er stærk nok til at kunne spille med om ,ja bare top 6 i den næstbedste række
Vi er langt fra , så stå og sige vi på vej den rigtige vej er jo løgn og latin, vi er i nedryknings fare , hvis vi bare forsætter som nu , så ryger vi ud af rækken med et brag
Nå ja, jeg glemte helt Tuxen Boll - klassikeren om at “være på rette vej “ som supplement til John Møllers fremhævelse af den “gode træning”.
Gud, hvor jeg savner Lynge!
Hvad er det, du forestiller dig, Lynge ville sige anderledes i denne situation, og hvordan ville det forandre AaB's situation?
Jeg ville vove den påstand, at en Lynge Jakobsen aldrig ville befinde sig i det nuværende AaB. Han var gået eller blevet fyret. Jeg kan ikke se for mig en Lynge fablende om “rette vej” eller “god træning”.
Jeg ser ikke Tuxen Boll og John Møller som andet end mikrofonholdere for en ejerkreds, der ikke foretager sig andet end at fralægge sig ethvert ansvar for dette trafikuheld ved at “trække sig fra den daglige drift “. Rend og hop og skid!
Jeg anerkender, at Tuxen Boll og John Møller ikke kan melde andet ud end deres verdensfjerne bavl, såfremt de ønsker at befinde sig i det nuværende AaB. De havde begge haft min fulde forståelse, dersom de havde sig i det sovjetiske politbureau under Stalin, om man må tillade sig en smule melodrama.
Imidlertid har begge de herrer valgmuligheder. Og når man som eksempelvis Tuxen Boll har befundet sig i klubben siden februar 2024, modtaget en millionløn og dertil en klækkelig bonus oveni i sin egenskab af administrerende direktør (hvilket i en normal virksomhed indebærer et tilsvarende ansvar!) - og samtidig har præsideret over katastrofe på katastrofe, som nådesløst lader sig afsløre i regnskab og stilling i Danmarksturnering med samme objektivitet som den runde jord og 4-tallet efter 2 + 2.
Så må man også kunne leve med en smule sarkasme på et debatforum i en fodboldklub. I modsat fald: sig op!
Tuxen
Tuxen er sælger og ansat til at tegne det kommercielle AaB udadtil. En opgave, han egentlig byggede ganske fint videre på, indtil nedrykningen blev en realitet. Det er bare sværere at sælge et dårligere produkt til en højere pris. Fred være med det.
Som det meste af fodbold-Danmark er han klassisk skolet i professionel kommunikation, hvilket gør, at interviews med ham er drønkedelige og fuldstændig blottet for karisma.
Alt i alt er jeg dog glad for Tuxen. Bonussen kan bestemt diskuteres, men jeg har svært ved at klandre ham for at tage imod penge, han må have opfyldt kriterierne for at få. Man kan sagtens kritisere systemet uden at bebrejde den enkelte for at benytte sig af det.
Møller
Møller har sagt ja til en særdeles vanskelig opgave. Forestil dig, at en stor, diarréramt schæferhund har skidt ud over samtlige gulvtæpper, hvorefter man udstyrer ham med en kost og beder ham rydde op. Det er selvsagt ikke nogen nem opgave.
På trods af de begrænsninger mener jeg faktisk, at han har foretaget en række gode indkøb. Han har ikke haft de bedste forudsætninger, men jeg synes, der er grund til at anerkende det arbejde, han trods alt har leveret.
Højer
Den lavthængende frugt må dog være at fyre Højer. Det behøver ikke være mere kompliceret end at stille fire helt grundlæggende spørgsmål:
Er der mere at hente i truppen? Ja eller nej.
Har vi fået de resultater, vi skal have? Ja eller nej.
Har vi udviklet os som hold? Ja eller nej.
Har den enkelte spiller udviklet sig? Ja eller nej.
Hvis svarene konsekvent peger i den forkerte retning, er det svært at se argumentet for at fortsætte uændret.
Og så er der hele spørgsmålet om træningskvaliteten. Helt ærligt, så er det mig evigt ligegyldigt, om de træner godt, hvis der ikke er nogen progression. Træning er et middel til at skabe resultater, ikke et mål i sig selv.
For min skyld kunne de drikke bajere på Mallorca samtlige ugens dage, hvis resultaterne var der. Jeg er interesseret i, hvad der sker på banen, ikke i, hvor flot træningsugen ser ud på papiret.