Indlæg
af ASCKBH » 25. nov 2009, 17:35
Hej alle!
Egentlig kan man sige, at tråden jo efterhånden er tilbage på rette spor, så derfor ved vi egentlig ikke, om det havde været bedst at lade den sygne hen. Men omvendt, så er det vel i et eller andet omfang en tråd, som kalder på vores respons, så here goes...
Først og fremmest, Lindvang: Det er ikke fordi vi/ASC KBH ikke vil melde ind. Vi er jo blot nogle gange nødt til lige at tale sammen inden der laves udmeldinger, idet vi jo har en hel forening at stå på mål for. Derfor må i finde jer i, at der ikke kan svares herinde i løbet af et splitsekund, men det betyder ikke, at "ASC ikke vil byde ind".
Det er nu engang sådan, at ASCs aktiviteter primært finansieres af kontingent-kroner. Og sådan er det, hvad end det er Supporteren, HALFTIME, Busture med for få tilmeldte, overnatning i forbindelse med julefrokosten og alle de mange andre aktiviteter, som er i ASC.
Vil man være med, så er det en frit for. Alle er velkomne. Men det må vel altså også være fair nok, at aktiviteterne, som betales af kontingent-kronerne, på en eller anden vis kommer de til gode, som betaler kontingent.
Derfor har det i en årrække været sådan, at snart sagt alle ASC-arrangementer (både i Aalborg og i lokalafdelingerne, som har været) om det er busture, julefrokost eller indestævne, er forbeholdt ASC-medlemmer. Simpelthen fordi, at det er mest fair at de, der betaler til festen også er dem, som deltager.
Det er fair nok, at der er nogen som ikke har lyst til at betale 175 kr. for et års medlemsskab inkl. alle de fordele, som der nu engang kommer heraf, men så må man også samtidig kunne acceptere, at man ikke kan deltage i arrangementerne, som afholdes af ASC og altså således også ASC KBH.
Nu er det sådan, at denne julefrokost ikke er et ASC-arrangement. Således er alle AaB'ere velkomne. Og det er helt fint for os. Virkelig intet problem. Det er herligt, at der er så mange ildsjæle i AaBs fanskare, og det vil vi ikke modarbejde. Det samme gør sig jo i øvrigt også gældende i Aalborg. Omvendt må det kva ovenstående selvfølgelig også være sådan, at ASC KBH holder fast i princippet om, at vores kontingentkroner skal gå til aktiviteter for vores medlemmer. Derfor har vi valgt at sige, at kontingentkronerne ikke skal bruges til præmier her, men derimod til andre ASC-arrangementer.
Mvh
AaB Support Club KBH