De nye "stemningscentre" starter måske glade sorgløst op, men vil efter noget tid have opnået præcis samme indstilling, som de nuværende stemningsgrupper har, og så vil de nye stemningscentre lave præcis samme boykot, er jeg sikker på. Der er ingen stemningscentre, som i længden vil finde sig i de forhold, man bliver budt uden at reagere.Klaus skrev:Det jeg mener er, at HVIS folk hypotetisk set valgte at boykotte i længere tid. Ja så ville der opstå nye stemningscentre.
For der er en grund til, at det er de få, engagerede supportere, som føler sig stødte, mens det er det store tavse flertal, som ikke ser noget problem. Det er de engagerede, som oplever konkret på egen krop, hvordan vilkårene er som aktiv supporter.
Ja, der er helt sikkert stort flertal for ikke at boykotte, men det vigtige er, HVEM der boykotter, og det gør dem, der skal døje med systemet, nemlig de mest dedikerede og HÅRDT ARBEJDENDE fans.
Det tavse flertal kan tænke "herregud, det er som at have et lånerkort", men det handler om, hvordan fodboldtoppen i årevis har trukket regler ned over hovedet på den aktive fankultur, mens de snakker om en dialog, der ikke eksisterer.
Når fans er ude af kontrol, så skal jeg ikke frifinde hærværks- og voldsmænd for deres svineri, men påpege, at fodboldtoppen selv har været med til at skabe et monster, når man i alle årene har været så usmidige i sin kommunikation og planlægning, mens man lader uligevægtige muskelbundter i selvlysende jakker om at håndhæve reglerne. Panikløsningen er kun med til at skærpe den situation, hvor vi har brug for det stik modsatte. For vores alle sammen skyld og for at undgå polarisering og for at kunne marginalisere dem, der vil bruge tribunen til noget destruktivt.
Så fordi stemningsskaberne ved bedst og tager ansvar for fremtidens udvikling på tribunerne, så har aktive supportere pligt til at reagere skarpt på den panikløsning, "De fem klubber" lavede i ugens løb. Boykot - eller et tilsvarende kraftigt signal - er det mest konstruktive og ansvarlige, man kunne gøre. Ellers kan vi lige så godt nedlægge alle stemningsaktiviteter og sige velkommen tilbage til de tavse 80'ere.
/Fabbe
Medstifter af det nuværende, AaBs første og eneste stemningscenter i april 1992.



