Dette indlæg er helt væk.thomasjn skrev:Jeg har gået tænkt de sidste par dage. Handler det her dybest set ikke om, at spillerforeningen og lille griske Mads Øland skal finde et eller andet, som kan retfærdiggøre, at der overhovedet er behov for en spillerforening? Så skidt har det jo dybest set ikke været at være prof. fodboldspiller i DK efter de store TV-aftaler og lønninger har ramt superligaen. Hvad gør man så for at overbevise om sin berettigelse? Man finder selvfølgelig en måde, hvorpå man kan hive en masse penge hjem til sine medlemmer (ved at udnytte en teknisk fejl til egen fordel). Mon ikke det er det, som det dybest set handler. Kunne Mads Øland ikke tage at smutte over i den almindelige fagbevægelse, hvor der faktisk er brug for denne type arbejde i nogle brancher fremfor at malke fodboldbranchen på grådigste vis?
Der er intet specielt grisk ved Spillerforeningens direktør. Han varetager organisationens interesser fuldt ud som aflønnet leder. Han SKAL. Ellers gør en anden direktør bare. Mads Øland er heller ikke engang politisk leder af Spillerforeningen - det er Thomas Lindrup, og det er den politiske ledelse, som udstikker den retning, Mads Øland skal løbe.
At interessegruppen dermed gør alt for at styrke sig selv - that's netop the name of the game. Det er lige så latterligt som at beskylde banker for at være grådige: Banker er til for at profitere, så man kan for hulen ikke anklage hverken en bank eller interesseorganisation for at opføre sig som sådan én.
En interessegruppe behøver overhovedet heller ikke at retfærdiggøre, at den organiserer sig for at kæmpe for egne interesser. Der findes alle typer af interessegrupper: For stærke, for svage, for arbejdsgivere og for lønmodtagere på alle niveauer. DJØF og Lægeforeningen behøver altså heller ikke at retfærdiggøre, at de eksisterer, selv om deres medlemmer er højt lønnede arbejdstagere.
Så Spillerforeningen har gjort sin forbandede pligt som interesseorganisation. Alle interesseorganisationer med respekt for sig selv havde gjort det samme. Tilbage er det enkelte medlems selvstændige, moralske stillingtagen til kravet.
Der er altså intet som helst, der stiller spørgsmålstegn til Spillerforeningens eksistensberettigelse.

