Simon skrev:Ja, skuffet er vel det eneste vi kan være hvis vi ser alene på resultatet.
Flere af spillerne leverer, efter min mening, en meget uheldig indsats i kampen.
Kasper Kusk får lavet et glimrende oplæg til 1-0 målet men falder, desværre som resten af holdet, ud af 2. halvleg. Tager mange håbløse beslutninger som ender i boldtab. Flere gange på grund af manglende evne til at skærme bolden og sætte sig igennem fysisk med den nu engang splejsede krop knægten er udstyret med.
Situationen med KEP og NL mener jeg er et udtryk for dårlig kommunikation mellem de to. Hvis Emil forsøger at skærme bolden til Nikolaj, som jeg synes det ser ud til, skal han råbe Larsen ud eller afvikle bolden før faren opstår. Det får han ikke gjort her, hvilket ender i kasse. Efter min mening, også fordi NL tøver en anelse både i handling og kommunikation. Enten skal han ud noget før og skærme målet eller også skal han bede Emil om at skyde bolden af helvede til.
Jeg savner at Ahlmann kan spille mere stabilt. Hvor er det spil han leverede i hans Man of the match - kamp hjemme på arenaen??
Bedste mand i går mener jeg sagtens kunne være en RW der igen i går arbejdede stenhårdt overalt på banen. Han er en mand der går forest og viser vejen. Ret mig hvis jeg tager fejl.
Nu skal vi have sejr i næste kamp!!
Jeg var også sur på KEP og Lasse i går - og Kusk i 2. halvleg, men vi må nok se i øjnene at vi ikke har spillere der er helt komplette hele vejen rundt. Vores midterforsvarer har deres svagheder i det hurtige spil omkring midten, hvis modstanderne får lov til det. Det er svagheder vi som hold bliver nødt til at kompensere for. Derfor skal der være plads til at der smutter en markering hist og her, og så må der være en der kan bakke op - det var der ikke i går. Hverken da Bjerregaard smuttede, eller da Aslam rykkede inden hovedstødet.
Det samme med Kusk. Han er god, når han får en smule plads - og i går viste han at han virkelig kan sætte fart på i vendingerne, hvis ikke han bliver markeret rigtig hårdt. Det kan man selvfølgelig ikke forvente han får lov til, når han dominerede som han gjorde i får i 1. halvleg (ellers ville fodbold være nemt). Nåste step er så at han finder løsninger på hvordan han skal agere, når han ikke får plads til at modtage bolden og vende rundt, eller at resten af holdet bliver bedre til at udnytte den ekstra plads de får, når Kusk bliver markeret tæt. Dalsgaard gør også rigtig mange ting godt, men han er altså lidt satset i sin forsvarsspil, og så er det altså ikke mange chancer han får sparket ind. Havde han været god i de situationer også, så tror jeg ikke vi havde haft ham meget længere og landsholdet havde haft en anden back end Lars Jacobsen.
Pointen er at selvom vores spillere i nogle situationer ikke ser så heldige ud, så giver det ikke meget mening at kritisere dem for enkeltsituationerne. Det er holdet der skal løfte sig og kompensere for vores individuelle svagheder, indtil vi har et budget til at hente spillere uden svagheder. Heldigvis har vi også rigtig mange stærke sider, og jeg er slet ikke så negativ som jeg var i går aftes længere, når jeg tænker på spillet og de ting vi gør godt.