AllanPedersen skrev:
prøv lige selv at læse det der.. det er da forhelvede en universal sandhed at lavere priser sælger mere
ligemeget hvilket marked og hvilket produkt der er tale om...
Det passer jo ikke. Det er fup, som så meget andet af dit
fakta.
Tror du virkelig, at hvis man halverede prisen på den billige bordsalt, at der så blev solgt mere? Tror du, at der blev solgt mere håndkøbssmertestillende, hvis man halverede prisen?
Og nej, der blev hellere ikke solgt mere bagepapir, hvis prisen blev sat ned. Bagepapir er så billigt, at folk køber det de har brug for i forvejen.
Hvis man vil have marginaltilskueren på stadion, så handler det om, at marginaltilskueren får indfriet sin forventning om at få en god oplevelse. Det kan godt være ret svært at gøre noget ved på de sportslige parametre, idet man selvfølgelig ikke kan vinde hver gang. Det er dog helt sikkert, at hvis marginaltilskueren kommer ind og ser en røvkedelig 0-0 kamp mod "FC landsdel", så kommer han ikke næste weekend, når modstanderen er "FC en anden landsdel", og det er uanset om han så skal slippe 10, 50 eller 500 kroner for at komme ind.
Hvis han så ovenikøbet har måtte vente 20 minutter i regnvejr på en kold pølse og en varm øl, han skal stå i kø for at komme ind, igen for at komme ud, han kan ikke få bilen med derfra og billetsystemet bøvlede, da han købte billet.. Tja, så kan man vel godt forstå, hvis han vælger biografen næste gang, der kan han endda forudse sådan nogenlunde om filmen er en han vil kunne lide.
Hele stadionoplevelsen skal gøres mere smooth, lækker og underholdende for at fange marginaltilskueren. Det gælder alt lige fra billetkøb, køb i boderne til underholdning før kampen og i pausen.
Det kan eksempelvis gøres ved at:
- Hæve kapaciteten og antallet af boder voldsomt ved at hegne af ved hver tribune, og så bruge områderne under tribunerne til boder også.
- Se på muligheden for at lave en app af en art med følgende indhold:
1) Bestilling og betaling varer(både mad/drikke og halstørklæder, spilletrøjer osv.) i boderne allerede fra sin ståplads eller sæde, og notificering når bestillingen er færdig og klar til afhentning.
2) Billetkøb, så man lynhurtigt kan købe billet(til den næste kamp eksempelvis).
3) Interaktive kampprogrammer med fun-facts, video-interviews, highlights fra tidligere kampe osv.
- Wifi på stadion.
- Koncerter, stand-up, klovneshow, autografskrivning etc. med lokale(læs: gratis) artister udenfor stadion før kampene, det åbner også op for mersalg af varer.
Især en app ville være smart at få lavet, og kan vel ikke koste alverden at få lavet efterhånden, i og med en bumset teenager vel kan finde ud af det.