Jesper Schmidt skrev:Martin Bak skrev:tror AaB skal tænke alternativt, hvis de er interesserede i at få folk på stadion - lav et pakketilbud - 3 hjemmekampe 250 kr.
tror de fleste herinde nok ville komme ligemeget hvad, men det bliver lidt sværere at få trukket hr. og fru danmark op af lænestolen til en hjemmekamp i blæst og regn mod rio ave i november...
De kan jo bare sørge for at der er noget at spille for i den kamp, så skal der nok komme folk. Det er trods alt kun 3 hjemmekampe det drejer sig om, og mon ikke den første hjemmekamp trækker masser af tilskuere, uanset hvad, fordi det trods alt ikke lige er hvert år vi kan se UEFA gruppespil i Aalborg.
Desuden ville det være totalt umuligt at få en lodtrækning med 3 virkeligt attraktive hjemmekampe. Vi kunne have trukket Tottenham (vel den mest attraktive modstander som var muligt), men så havde de to øvrige kampe været mod Partizan og Besiktas - to hold som næppe hæver sig over dem vi har fået... det samme kan siges om stort set alle andre grupper, og dem det ikke kan siges om, er grupper hvor vi med stor sandsynlighed ikke ville få en eneste sejr.
Personligt er jeg mest af alt glad for at vi er havnet i en gruppe hvor der er chancer for at der er noget at spille for hele vejen igennem, og hvor risikoen for at stå med et stort rundt 0 ud for pointtallet efter gruppespillet trods alt er markant mindre end i en del andre grupper.
Ved nærmere eftertanke må jeg give dig ret, Jesper. De andre puljer indeholder gerne et (lettere) interessant hold og så 2 hold, der er marginalt mindre uinteressante end vores modstandere. Det stod jo nok på forhånd klart, at der ikke ville spundet guld på entreen. Dels er vores stadion et lille lortestadion, dels skal vi altså op i CL-kaliber, før vi kan samle udsolgt til priser omkring 350 kr.
Derimod indeholder vores pulje reelle sportslige perspektiver i lighed med Esbjergs i fjor. Vi kan ende fra alt som nr. 2 til nr. 4, hvad der havde været helt utænkeligt i flere af de andre puljer, hvor vi endda i visse tilfælde kunne være endt som slagtekvæg (Wolfsburg, Everton, Lille). Mig bekendt modtager klubben godt 1,5 million kroner ved sejr, så der er bestemt mulighed for økonomisk at ligge til.
Steaua Bukarest er nok puljens stærkeste hold, men ikke så stærke, at vi ikke kan tage point fra dem på en god dag. Jeg tror også, der ligger muligheder hos Dynamo Kiev, der slet ikke er på niveau med de hold, vi uheldigvis rendte ind i halvfemsernes CL-kvalifikation, hvor de var sindssygt stærke. Tyngdepunktet i ukrainsk fodbold er rykket mod banditterne ovre østpå, herunder Shaktor Donetsk. De der Rio Bravo - folk kender jeg ikke noget som helst til, og de virker til at være kommet med på en slags fribillet via tabt pokalfinale - den vej har vi jo også yndet at snuppe til Europa nogle gange. Dog vidner deres kampe mod Elfsborg ikke om et niveau, der er uden for vores rækkevidde.
Desværre fulgte i dagens halvårsregnskab en de facto nedjustering på 8 millioner kr. i forhold til det tidligere udmeldte, hvorfor jeg ikke anser det som sandsynligt, at AaB handler på transfermarkedet, hvad der ellers var lagt op til i tilfælde af sportslig mulig pulje.