Der er slet ingen tvivl om, at vi mangler kvalitet på dødbolde. Med undtagelse af de 2 magiske uger i maj går der bogstavelig talt måneder mellem, vi scorer efter hjørnespark eller frispark. Det har været fatalt i en sæson, hvor det etablerede spil af de årsager, du nævner (+skader, vil jeg tilføje) ikke har fungeret.Yankee skrev:Spørgsmålet er også, hvor meget Jönsson reelt havde rykket. For mig at se er vores udfordring i efteråret, at vi har mødt langt mere defensive modstandere end tidligere. Det ses blandt andet ved at vi har haft bolden langt mere end sidste sæson og også lukket meget færre mål ind, da de fleste hold simpelthen har været fint tilfreds med 0-0 selv på egen bane.
De ting, vi har gjort galt, har for mig at se været:
1) For mange opspilsfejl. Vi har generelt mange flere lange angreb, hvor T+KEP fører bolden frem. Dette har ikke været nogen succes, og har også kostet nogle dumme mål imod.
2) For dårlige indlæg. Vi har færre angreb "i løb" og det gør at vi kun sjældent har mulighed for frie indlæg til en løbende angriber ved forstolpen (a la AK mod FCM). Meget oftere har vores indlæg skulle slås fra stående, og så bør de 8/10 gange slås mod bagstolpen, hvor en høj angriber kan vinde en luftduel fra stående (a la Cornelius). Disse indlæg har vi dog været utroligt dårlige til at lykkedes med, selvom vi oftest har haft to ret store og stærke angribere at slå dem efter. Fejlen ligger både hos kanter og angribere - men Due+Spalvis havde været guld værd her.
3) For dårlige dødbolde. Vi har haft ufatteligt mange hjørnespark og frispark på mellemdistancen, men vi bliver alt for sjældent farlige på disse. Dødbolde er våben nr. 1 mod en defensiv modstander, men vi har vel kun scoret ét eller to mål efter hjørne.
Det ville være de tre "lette" måder at forbedre vores resultater på. Ingen af dem havde Rasmus Jönsson som sådan hjulpet på, og jeg ser ham stadig mere som en kontraspiller end en "dåseåbner".
Foreslår du så, at vi henter en Prica/Strandli - type i vinterpausen for at give os en styrke i luftrummet, vi i realiteten ikke har haft siden 2008?


