Indlæg
af Arendt » 8. jan 2015, 15:46
Med denne artikel fra AaB og Allan Gaarde kan det udledes, at en positiv økonomisk drift er det vigtigste fundament for AaB fremadrettet. Jeg kan se, at det bliver diskuteret heftigt mellem debattører herinde på debatsiden, hvorvidt hvilken strategi, som skal benyttes.
Det kan argumenteres for at være fornuftigt at satse på billige spillere samt vores talentudvikling, da perioden fra 2010 til 2014 har opfostret Rasmus Thelander, Lucas Andersen, Nicklas Helenius, Lukas Spalvis, Jakob Ahlmann, Nikolaj Thomsen, Frederik Børsting, Andreas Bruhn, Jakob Blåberg, Kasper Kusk, Kasper Pedersen, Nicolai Larsen og til dels Viktor Ahlmann, som var ukendte for omverdenen, men i forskellige omfang har slået igennem på AaBs førstehold. Dette er imponerende, intet mindre. På den anden side kan der argumenteres for, at vi skal forsøge at udvikle os fremadrettet til at være et tophold. Til dem tænker jeg, at investeringer ikke nødvendigvis er en succés. Vi har siden 2011/2012 sæsonen bevist, at vi kan opnå flotte resultater med en kombination af rutine og spillere af egen avl. Jeg tror på denne strategi som AaB forsøger at integrere uden at være jubeloptimist efter sidste sæson. Jeg forventer, at vi ender i top 6 i denne sæson, men ikke meget mere.
De kolde facts med egne subjektive kommentarer
kontraktudløb 30/6-2015
Carsten Christensen
En solid 2. keeper, som er tilfreds med tilværelsen. Jeg har ikke informationer omkring hans løn, men hvis vi finder et yngre og mere lovende alternativ, så kan det ikke afvises, at han bliver byttet.
Thomas Augostinussen
Vores anfører og et AaB koryfæ, som er et forbillede for alle de unge spillere med hans træningsdisciplin og hvordan han indfinder sig med en bænkplads, selvom han naturligvis gerne vil spille. Med Gaardes udmeldning i forhold til, at han vil tage beslutninger, som ville vække ramaskrig i offentligheden, så kan dette være et farvel til denne mand. Jeg tror det.
Thomas Enevoldsen
Har efter lang tid uden spilletid spillet et halvt år, hvor han stort set ikke har været ramt af skader. Har primært været anvendt som hængende angriber som bindeled mellem midtbane og angreb, hvor han har formået at lave to vigtige mål i Euro League og et mål i Superligaen. Skal ud og bevise at han skal tilbydes en kontrakt ved hans kontraktudløb den 30. juni med Mechelen. Jeg tror og håber på, at han kommer tættere på sit topniveau i dette efterår, nu hvor rusten er blevet banket af.
Donny Gorter
Har gjort det rigtig flot i efteråret, men blev desværre korsbåndsskadet i kampen mod Rio Ave. Dette er et naturligt farvel til sommer.
Nicklas Helenius
Har desværre ikke ramt fordums styrke, hvorfor det kun er blevet til 4 mål i efteråret. Jeg har læst i en artikel i går, at Helenius har selvtrænet meget i ferien og ser meget trimmet ud. Dette er forhåbentligt tilfældet, hvorfor jeg tror og håber på, at vi Helenius i en bedre udgave med Rasmus Jönsson som angrebsmakker.
Viktor Ahlmann
Er ubestridt en af de dygtigste angribere i sin årgang, men vejen fra talent til gennembrud på AaB's førsteholdstrup er lang. Skal ud og bevise Gaarde i foråret, at han er værd at satse på fremadrettet. Hvis Liverpool vil have ham til prøvetræning, mens Inter tidligere har været interesseret i ham, er der et stort talent, som skal forløses.
I forhold til Jakob Blåbjerg, Anders K. Jakobsen, Henrik Dalsgaard og Gilli Sørensen med udløb 31 december 2015, håber jeg på, at vi kan forlænge med de tre førstnævnte, mens Gilli bliver siet fra. Har været meget skadet og vist for lidt. Vi må erkende, at færinger har svært ved at slå igennem i AaB.
Vi må slutteligt acceptere, at hvis vi modtager et bud på 5 mio. kr. på Rasmus Thelander til sommer, så bliver han sandsynligvis solgt. Han har kontraktudløb 30. juni 2016. Vi må ligeledes acceptere, at hvis der bliver budt 12-14 mio. kr. på Nikolaj Thomsen til sommer, så bliver han sandsynligvis ligeledes solgt, da han har kontraktudløb 31. december 2016.