I det indlæg, du svarer på med din oneliner af et uhyre uskarpt spørgsmål, henviser jeg til de amatøragtige referencer til Belgien. At du vælger at dreje det ind på, at jeg så skal kende præmisserne bag de hjernedøde referencer, må bero på, at du er en ægte internetkriger, der farer hovedkulds frem og glemmer overblikket.FCM skrev:Jeg ved ikke, om det ligefrem er et krav, men hvis man vil fremstå relativt reflekteret og nuanceret i sin argumentation, så vil det da ofte gavne, at man har sat sig en smule ind i tingene og kender præmisserne bag konklusionerne. For mig fremstår det sådan lidt hjernedødt (for at bruge dit eget udtryk) at du taler om, at du har set bedre refleksion i debatten rundt om på nettet, når du jo efterfølgende blankt erkender, at du ikke har læst Hypercubes rapport, og dermed jo absolut intet kender til de refleksioner der er lavet deri og de præmisser hvorpå deres anbefalinger bygger.sulakvelidze skrev:Nej, men jeg var heller ikke klar over, at det var et krav for at have en holdning til konklusionerne i den.FCM skrev:Har du læst Hypercubes rapport?sulakvelidze skrev:jeg har set betydeligt større og mere valid refleksion i strukturdebatter rundt omkring på nettet end i de amatøragtige henvisninger til Belgien. Og jeg kan virkelig ikke se, hvorfor det skal være nødvendigt at bruge en masse af klubbernes penge på et udenlandsk analyseinstitut, som endda har været biased fra starten.
Jeg har heller ikke selv læst rapporten, men samtlige de medie- og klubfolk som jeg har set udtale sig om rapporten og det arbejde Hypercube har udført, har haft meget store roser til processen og det produkt Hypercube er endt med.
Når jeg nu ikke selv har læst rapporten, så vælger jeg at tro, at de personer, der har været tæt på processen, har lidt mere forstand på hvad der er foregået, og dermed har bedre grundlag for at vurdere kvaliteten af det udførte arbejde end tilfældige internetkrigere, der ofte ikke gider gøre den mindste indsats for at sætte sig ind i tingene.
For nej: Jeg behøver ikke læse deres interne rapport for at danne mig en holdning til deres tåbelige henvisninger til den belgiske liga, som de selv står bag strukturen i. Jeg behøver heller ikke læse hele Finansloven for at have en holdning til hovedbudskaberne i den. Jeg sidder ikke med til de ellers åbne møder i Kommunalbestyrelsen, men jeg har alligevel mine holdninger til deres arbejde. Og jeg har faktisk heller ikke brug for at sidde med ved taktikbordet inden AaB’s kampe for at danne mig en mening om spillestilen.
Du har det tilsyneladende modsat, så held og lykke med en tilværelse, der forbyder dig at mene noget som helst om ret meget uden først at bruge bunker af tid på at tæske dig igennem rapporter og andet papirarbejde.
Hypercube er bullshit og varm luft. Seneste eksempel er fra i dag, hvor deres direktør er citeret for, at Danmark med en ny struktur kan gå 5-8 pladser frem på ranglisten – altså helt op til nummer 11, hvis vi bare laver strukturen om. Halløjsa for en festabe, vi har at gøre med her! Igen må jeg erkende, at jeg ikke har læst hans bevæggrund for at mene noget så tosset, men jeg tillader mig at opremse følgende nationer:
Spanien, England, Tyskland, Frankrig, Rusland, Ukraine, Italien, Portugal, Holland, Belgien, Schweiz, Tyrkiet, Grækenland, Østrig og Rumænien. Hvilke fem af disse nationer med større ligaer og meget rigere topklubber end herhjemme mener du, at Danmark kan overhale ved hjælp af en strukturændring? Er du virkelig så ukritisk og autoritetstro, at du sluger sådan noget bras så nemt? Det forklarer i så fald dine evige forsvar for alt, hvad der er foregået i FCM - og med din formulering om, at du "vælger at tro, at de personer, der har været tæt på processen, har lidt mere forstand", får du i hvert fald ikke givet indtrykket af nogen kritisk sans overhovedet.
Nej, jeg har ikke læst deres rapport, men jeg har hørt deres overvejelser om en struktur, der bringer nummer syv i Europa, deres absurde henvisninger til Belgien (og dermed deres pynten sig med lånte fjer) og nu også, at Danmark med en strukturændring har potentiale for top 11 i Europa. Det er rigeligt for mig til at diskvalificere dem.
Og igen: Mit budskab, inden du besluttede dig for at agere Captain Serious på et niveau, du aldrig selv har levet op til, var, at et sammenbrud i strukturændringen på målstregen ville være endnu en pinlig sag for Divisionsforeningens top.

