sulakvelidze skrev:Det er jo en af den slags evige diskussioner, der aldrig opnår enighed. Lige som den med, om man skal holde med andre danske hold i Europa eller ej. Derfor bliver det sikkert en omgang spredt hetz mod Kusk, når han kommer til Aalborg igen, mens andre vil insistere på deres ret til at hylde ham. Og begge dele er i orden med mig.
Jeg vil ikke selv hylde Kusk. Der er grænser for, hvor meget jeg vil svine ham til, men jeg får ikke ondt i røven over, at andre gør det. Så længe man nøjes med det verbale på stadion, er det helt fint med mig. For rent ud sagt: Manden har skuffet sine egne i flere omgange. Ikke så meget ved at vælge FCK frem for AaB, men ved at gøre det så hurtigt uden at søge andre muligheder i et langt transfervindue. Og som en anden er inde på: Ham og hans agents udnyttelse af AaB's dødedans på kanten af afgrunden, scorer heller ikke point på popularitetskontoen. AaB kunne snildt have tjent mere på ham, end den latterligt lave klausul gjorde det muligt, uden at det havde forhindret ham i at komme af sted.
Jeg vil altid huske ham for hans store bidrag til The Double 2014. Og jeg vil huske ham for at afvise Brøndby og FCM. Det tæller meget op. Men bagsiden af medaljen er bare ikke køn i tilfældet Kasper Kusk. Og den er grimmere, end den var med Silberbauer og Würtz. Jeg er så rationel, at jeg godt kan forstå og acceptere Kasper Kusks behov for at tjene penge, men han er sikkert også så rationel og inderst inde så meget AaB-mand, at han godt kan forstå, hvorfor så mange er skuffede over ham.
Holdningen herinde synes jo også at være et utvetydigt enten det ene eller det andet. Selvfølgelig skal manden ikke hyldes, når han er skiftet til en national konkurrent. Det ville være direkte absurd med taktfaste klapsalver og hallelujaråb mod himlens hvælvinger, fordi manden engang har optrådt på et AaB-hold, der blev mestre.
Derimod skal vi droppe diverse mishagsytringer, der blot er udtryk for provinsiel afmagt og absolut ikke vil blive opfattet som andet andre steder i landet. Derimod vil det skabe respekt og være et tegn på den storhed, vi forhåbentlig ønsker at tillægge os, hvis vi blot behandler Kusk som en hvilken helst anden spiller, der optræder i Aalborg. På den måde beviser vi, at vi virkelig
er noget.
Et vigtigt skridt i retning af at skabe en stor klub er opgøret med den underligt dobbeltbundne retorik, der har præget AaB siden doubletitlen i fjor; på den ene side er vi små og fattige, og på den anden side er vi så fantastisk en klub, at gud og hvermand vil spille for os for enhver pris. I virkelighedens verden oplever vi, at store profiler såsom Kusk og Kent Nielsen forlader eller fravælger klubben, og at vi ikke hele tiden udvikler unge spillere på mirakuløst niveau, der uden videre overtager - vi kan måske stille spørgsmålstegn ved, om det er AaB eller profilerne, der har et problem.