Du behøver ikke føle med mig. Jeg klarer mig nok, som jeg har gjort de mange år på debatten. Kunne bare ikke lade være med, at lade en bemærkning falde. Man ser det, man leder efter, sådan er det.Patmand skrev: Det er svært at være Freddie til tider. Jeg føler med dig...
Men det er et vanvittigt foreslag du er ude i, at fjerne Enevoldsen fra angrebet hvor han netop har kæmpe succes. Ja hele AaB holdet rider på en bølge, alligevel vil du gerne have presset en Helenius ind i angrebet. Han viser en dårlig attitude og scorer ikke mange mål i åbent spil. Hvad er det man siger? Gammel kærlighed ruster ikke.
Det er selvfølgelig et nederlag, mest af alt for Helenius, der hentes tilbage efter at være blevet solgt til en Premier League klub for et stort beløb. En tidligere Superliga topscorer der nu pludselig har mistet sin skarphed og som tydeligvis er utilfreds med tingenes tilstand.
Det er rent omvendtslev det du er ude i. At tage en yderst velfungerende Enevoldsen i angrebet, for så at finde en ny position til ham.
Hvad er din motivation? Din kærlighed til Helenius er enorm? Eller er du bange for at AaB og Helenius her bliver udstillet som "tabere"?
Nogen gange skal man også give slip.
Du mener at Helenius' attitude er dårlig, akkurat ligesom en lang række andre. Jeg mener, at han skal mene, at han er mindst god nok, eller måske den bedste.
Jeg har set Enevoldsen i mere end ti år, og jeg er begejstret over den træsikkerhed han har vist især i de sidste 5 kampe. Men jeg kender ham så godt, at jeg ved, at han aldrig kommer til at holde det snit, jeg er ked af at sige det. Hans afslutningsmønster har ikke ændret sig på nogen måde, bortset fra det allersidste mål på hovedstød mod Viborg. Hvorfor er det at alle tror, at den stime varer evigt? Jeg håber det, men jeg kan bare ikke se det komme.
Desuden vil gerne spille med to fuldblods angribere, og jeg synes det er brandærgerligt, at vi for tiden gør alt hvad vi kan for at smadre Helenius, for han har det varierede afslutningsmønster. Som jeg ser det, er der mange, der lever lige præcis i nuet, men jeg forsøger altså at se lidt længere fremad. Jeg kan sagtens fornemme, at der ikke er ret mange andre, der er enig med mig, men det må jeg jo så finde mig i. Det er ikke første gang, og sikkert heller ikke sidste.
Enes rolle er, som jeg ser den i fremtiden, at afløse Thomsen på den plads, der altid har været hans bedste. Her vil han få akkurat de samme chancer, og så kan han gøre mine ord til skamme ved at banke dem ind. Det vil glæde mig. Man skal være mere end almindelig naiv hvis man tror, at AaB vil købe dyrt ind for at erstatte Thomsen, Ene er den ideelle afløser, og hvis vi får en målfarlig mand på den plads, bliver vi meget offensivt giftige i det nye år.


