Det må jo så være kampen i Esbjerg i ligaen eller også i pokalkampen mod Lyngby. Det er de to eneste kampe han har spillet på højre back i dette efterår. Dalsgaard har siddet på den, og ind imellem har det været svært at se hvorfor. I forhold til spilletid er det meget begrænset hvad han har leveret, og jeg husker ham bedst for kampen mod Sønderjyske hvor han stod i flere sekunder og kiggede på, at de udlignede til 2-2 uden at dække op, og uden at komme væk fra positionen, der ophævede off siden. Havde det ikke været for en linjevogter, der valgte at vinke alligevel, havde han kostet os to point i den kamp, men han var heldig, og det samme var vi andre.Jesper Schmidt skrev:
Men Patricks problem er at han ikke længere virker til at være i spil til andre positioner. Jeg stillede sådan set ikke så meget spørgsmål til hans evner, men konstaterer at han ikke længere virker til at være førstereserve på andre positioner end højre back, hvor han udelukkende er røget op i hierakiet fordi Dalsgaard er væk. Han virker ikke rigtigt til at være i spil andre steder - på venstre back har Blåbjerg overhalet ham, centralt står Abildgaard og Jönsson før ham, på kanten Jönsson og Thrane senest... jeg kan ikke se andre positioner hvor PK kan få bare nogenlunde mængder af spilletid end på højre back, og taber han den kamp (hvilket jeg som sagt forventer) er det svært at se der er en plads til ham i truppen.
Iøvrigt er jeg nu ikke enig i at han altid har slået til når han har fået chancen på højre back, jeg mindes i hvert fald én dårlig kamp på højre back i dette efterår, og synes generelt at der har været rigtigt langt mellem snapsene efter han var skadet i længere tid. Jeg tror bestemt at PK skal til at spille fast hvis han skal tilbage på sit topniveau, og det tror jeg ikke på kommer til at ske i AaB. Desværre.
Men tilbage til Patrick, så vil det ikke undre mig at han kan komme i spil til den centrale plads på midten i skyggen af Rasmus Würtz, men holdet har brug for en stabil back, der kan andet end løbe hurtigt. En der kan tænke selv, en der kan deltage i spillet med bolden når vi skal spille mod Randers eller andre, der gerne vil stå seriøst dybt, og en, der ikke falder i søvn, når man er forsvarsspiller.
Med hensyn til at der har været langt mellem snapsene er jeg enig med dig. Det har der været, men det er fordi Dalsgaards navn har været fortrykt på holdkortet. Jeg er kommet med min indvending, og det er svært at være i opposition, når det er gået som det er. Blot kunne det have været dejligt, hvis vi allerede havde fået spillet Patrick ind igen på backen, i stedet for at have fortsat med Dalle, men jeg forstår det. Resultater har ikke indbudt til ændringer.



