Indlæg
af Mogens » 2. maj 2016, 09:38
En sikker og stor sejr over bif, vil ALTID give AaB et stort boost - uagtet at Würtz og Søndergaard er/var overrasket over bif´s lave niveau.
Efter en kamp, hvor et hold af og til er blevet udspillet, vil der ofte komme en snak om, hvorvidt det ene hold har været ringe eller det andet hold har været godt. Da jeg desværre ikke kunne se kampen, hælder jeg mest til en mellemting, hvor et ok/højt AaB-niveau vanskeliggjorde det for et tamt og tandløst (generelt) bif-hold at komme ind i kampen.
Uanset hvad, så er det glædeligt, at man nu atter fik vist (og selv fik set), at man stadig kan spille det flotte spil, som har gjort, at mange lettere neutrale fodbold-tilhængere i DK synes, at AaB er det bedst/flottest spillende mandskab. For det er vi sgu, når det kører. Det bør give selvtillid til slutspurten om medaljerne og de europæiske placeringer.
Nu bør al snak om at ende udenfor top-6 forstumme, ellers skal det gå grueligt galt. Og med klasseforskellen i går in mente, så er det også svært at tro, at bif skal overhale os i tabellen.
I øvrigt var der en af de såkaldte eksperter i går, der ligefrem mente, at vi nu ville tage 2. pladsen - sjovt som EN god kamp, kan vende op og ned på tingene (og folks meninger), men det er jo en af charmerne ved fodbold. Jeg tror på det, men er også så tilpas skeptisk, da niveauet har været så tilpas svingende, at man skal passe på med at tro noget som helst.
Og så vil jeg da lige slutte af med denne kommentar fra EB:
"...Men AaB-holdet på halv kraft var stadig bedre end Brøndbys udvalgte."
Unus vita, unus stipes...
95-99-08-14