Jeg synes det her fortjener at blive gentaget!Rams skrev:Spørgsmålet er om de unge knægte på midten er for ens. Personligt så jeg gerne vi hentede krigeren Bjarke Jacobsen i Vendsyssel. Kanstrup med udløb til sommer ville være oplagt som den spillende stopper. Så kunne vi hente tyske Thomas Daehne i Helsinki som har udløb ved årskiftet, og derfor formentlig kan snuppes for et mindre beløb. Han er en klassekeeper, der har været igennem RB Salzburg-systemet.
Og så tilbage til Basso-millionerne. Dem kunne vi prøve at smide efter Hr Andersen i Schweiz og så se om der er nogle tilbage til en angriber, der er bedre end Pohl.
Jeg er nemlig 100% enig i at vores spillere der kommer op, især på midtbanen, er for ens. De er allesammen dygtige spillere, har en udmærket teknik og er villige til at løbe meget. Men det er sgu som om de allesammen er meget, meget lette udgaver af William Kvist. De har ingen spidskomeptencer. Ingen af dem er fysiske monstre der kan dominere en midtbane. Ingen af dem er Phiri-typer, der kan erobre og generobre bolde og sætte den hurtigt videre, ingen af dem er tekniske og hurtige som Marcondes eller Mukhtar, og ingen af dem kan slå bolde som Pirlo (på SL-niveau), ingen af dem kan være den rolige, spillende forsvarer, og ingen af dem er Thelander-typen der kan lukke en modstander fulstændig ned. Det virker som en grå masse, hvor der virkelig ingen "naturlige" spidskompetencer er, som Basso, Kusk, Dalsgård, Thomsen eller Spalvis eksempelvis havde i AaB. Den eneste jeg ser pt der har noget der minder om det, er Mæhle på backen.
Det er i min verden dét vi skal gå efter når vi kigger på nye spillere. De skal have nogle spidskompetencer vi kan bruge her og nu, og ikke blot være mere af den samme klump af "fornuftige" all-round spillere.

