KlaskmyggenNoah skrev: ↑22. apr 2021, 14:09
Julgranen skrev: ↑22. apr 2021, 12:08
Martino skrev: ↑22. apr 2021, 12:01
I hvertfald top 2 hos mig.
Han er ved at koste et mål der bliver underkendt for offside, og afleverer for meget bagud. Når jeg har det ambivalent med det i upressede situationer, så er det fordi vores forsvarere er ringe med bolden, og ofte kommer under pres med den slags afleveringer.
Jeg så gerne at han (og hvem ellers der spiller derinde, for Ferreira har samme problem), forsøger at afvikle bolden hurtigere og bringe den ud på siderne. Vi har et problem med at smide bolden for meget væk i de bagerste rækker, og det bunder i mangelfulde evner på bolden.
Top 2 kan han i hvert fald umuligt være - der var en række spillere der var væsentligt bedre. Men han spiller en kamp over middel, og det havde holdet (og Magnus selv) brug for.
Hvis vi formår at bringe vores reserver på niveau, så de bidrager positivt - så har vi et positivt problem. Uanset om de er på vej væk eller ej.
Derfor var det glædeligt at han havde løftet sit niveau. Det samme kan man sige om Tom.
Al kredit til træneren for det.
Og flot af Magnus at han trods med et vist pres fra Inges side, kæmper videre og viser at han stadig vil og kan bidrage for AaB. Det beviser samtidigt at man ikke behøver at være vokset op i Serbien med en kniv mellem tænderne for at have viljen til at præsterer.
Problemet med MC er jo ikke, at han aldrig spiller gode kampe, eller har gode aktioner, men at det for ofte går for stærkt til at han kan følge med. Når vi møder hold der er bedre end OB, SønderjyskE eller Horsens, så kommer han for ofte i problemer eller er dårligt placeret ved en scoring imod os. Magnus har enkelte gode kampe og laver indimellem nogle fine ting, men vi har også set eksempler på hvordan at gode spillere som Kudos eller Mukthar har haft en decideret fest over for ham og som konsekvens har ejet banen. Over en sæson er MC desværre for dyrt et bekendtskab uanset at han også har gode kampe fra tid til anden.
Jeg tror sådan set godt at Magnus kunne blive en god spiller i første division, måske Hobro, og efter et par sæsoner blive en spiller med en habil superligakarriere i den nedre halvdel, men han bliver aldrig nogen topspiller i ligaen. Jeg kunne godt se ham lave en udvikling ala Andre Rømer der også er gået hen og blevet en hel habil spiller, men uden at have niveauet til de bedste klubber i ligaen.
Magnus er stadig kun 23, så der er stadig muligheder for at løfte sig spil, men jeg tror ikke det bliver i AaB. Han har brug for spilletid og ansvar, og det ser jeg ham ikke få i AaB. Jeg håber vi ser ham smutte videre til sommer. Både for vores skyld, og at vi kan hente en ny mand til den centrale midtbane der kan flere af de ting vi mangler, men også for Magnus' egen skyld, så hans karriere ikke går nærmest i stå.