Fuldstændig korrekt og godt skrevet.MarkyMark skrev: ↑12. mar 2026, 10:17AaB’s økonomi er ikke bare presset – den er ved at kollapse. Og jeg har den onden hylemig set mange lorteregnskaber fra AaB, men det her slår jo alt.
Driften alene taber enorme beløb, og overskuddet fra 2025 eksisterer udelukkende, fordi klubben solgte spillere i stor stil og fik en nedrykningsbetaling. Det svarer jo til at sælge alt inventar i sit hus, inklusive lokummet, og derefter påstå fundamentet er intakt...
Likviditeten falder, selv efter et af de mest profitable transfervinduer i nyere tid. “Kapitaludvidelsen” bliver solgt som en redning, men kun omkring 14 mio. kroner er rigtige penge – resten er gammel gæld klædt ud som frisk kapital. Det løser intet.
Der blev tidligere talt om et kapitaludvidelse på omkring 75 millioner kroner. Man endte på 14 millioner i reelle nye penge. Det svarer til at lande på knap 20 procent af det oprindelige mål. Det er en rendyrket fiasko – uanset om man omdøber selskabet bagved og indsætter en ny kransekagefigur på toppen.
2026 byder på et varslet underskud på 30–50 millioner kroner, forudsat at AaB igen sælger spillere for 30 millioner. Sker det ikke, kan underskuddet ramme 60–80 millioner mod en egenkapital på cirka 60. Det er vanvid!
Nordjyske kalder AaB “en syg patient”. Det er en underdrivelse. Hvis transferindtægterne fejler, for hvem kan vi sælge for 30 mio.?, og driften fortsætter som nu, er AaB reelt døende som virksomhed. Og vi er nummer syv i den næstbedste danske række...
AaB kommunikerer ambitioner om fremtidig topfodbold. Det er strategisk dissonans så det klasker. En fortælling om top, mens regnskab og drift peger mod bund. Når overskud kun opstår via engangsindtægter og (tvungne) spillersalg, når likviditeten skrider, og næste år allerede budgetteres med stort underskud, så er der ikke grobund for topfodbold i AaB. Der er i øjeblikket ikke engang grobund for topfodbold i 1. division.
At kalde AaB en syg patient er nemlig en underdrivelse, patienten er jo nærmere terminal, og der skal et mirakel til hvis klubben ikke går konkurs.





