Gnu skrev: ↑20. maj 2026, 13:17
jonas386 skrev: ↑20. maj 2026, 12:55
Gnu skrev: ↑20. maj 2026, 12:25
Vi taler ikke om spillere, som kan forvente at få en tilsvarende løn i den næste klub, men om spillere, som må forventes at få en ringere kontrakt. Og hvorfor skulle en spiller acceptere 35% af en kontraktværdi, når han har krav på på 100%?
Men jeg ser som sagt gerne konkrete eksempler på spillere, som har gjort det.
Du har kun krav på 100% så længe du er i klubben, og du kan ikke arbejde to steder på samme tid. Kontrakten låser begge parter. Hvis du får 30% af kontrakten udbetalt her og nu, kan du tåle at gå 25% ned i løn og stadig komme ud af det hele med flere penge. Dertil er det bare nemmere at få en bedre kontrakt i fremtiden hvis du faktisk spiller fodbold.
Jeg ved ikke om den slags oplysninger overhovedet bliver offentliggjort? Det er i hvert fald ikke noget jeg har bidt mærke i. Eks. var der stor mystik og uenighed herinde om hvilken ordning der var blevet lavet med Hiljemark da han blev opsagt og blev træner i stedet. Det har vel heller ikke været fremme hvor meget Posavec fik med eller nogle af de andre spillere vi har ophævet med inden for de sidste par år. Hvis det har, så er det ikke noget jeg har set, men bliver gerne klogere
Hvorfor skulle en spiller sige ja til at nøjes med at få 30% udbetalt? Set fra spillerens synspunkt må udgangspunktet for en forhandling da være at få så tæt på 100% procent som muligt uanset hvad han måtte få i den næste klub. Du overser, at det i dette scenarie er klubben, der vil ud af en ufordelagtig kontrakt, og det giver spilleren de gode kort på hånden i den forhandling.
Ja, han har alle kort på hånden. Han kan lade sin kontrakt løbe ud i AaB i 2028, men hvad så? Hvis han ikke har spillet bold i de år, vil hans næste kontrakt så være god eller dårlig?
Vi kan godt antage nogle ting om fodboldspillere: De vil gerne spille fodbold, de vil gerne være en del af noget, og de vil gerne bo et sted, hvor de trives. Derudover er de meget bevidste om deres kontraktlængde og positionerer sig altid i forhold til den. Derfor skifter unge spillere ofte ned eller til siden for at få spilletid.
AaB betaler en spiller 2 kr i løn, men bruger ham ikke. Ergo vil AaB gerne af med ham. AaB tilbyder derfor at betale 1 kr for at slippe af med spilleren – altså halvdelen af lønnen – og sparer dermed den anden halvdel.
En ny klub er interesseret i AaB-spilleren, men vil kun betale 1 kr i løn. Hov! AaB betaler den anden halvdel frem til 2028, så spilleren går ikke ned i løn. Samtidig kan han få spilletid og blive en del af et nyt projekt. Spille tiden i den nye klub er afgørende for hans kontrakt efter 2028.
Ovenstående eksempel kræver naturligvis, at en anden klub er interesseret, men alle parter vinder jo på det.
Jeg håber ikke, at nævnte spiller sidder med armene over kors og kræver 100 % af sin løn – jeg håber ikke, han er stædig som en gnu.