jonas386 skrev: ↑4. aug 2026, 15:51
Superior skrev: ↑4. aug 2026, 15:26
Den nedrykning var en hundredeårsbegivenhed, før hvilken mere end tre årtiers nonstop Superliga havde fundet sted. Hverken OB eller AGF er gået i opløsning af endda flere nedrykninger . Og navnlig AGF har haft elendige ledelser i årtier. Langt værre ledelser end AaB historisk har haft. Og det er slet og ret en gang fis at AaB skulle have været bare marginalt ringere ledet end gennemsnittet af danske klubber historisk set.
Til gengæld er det helt ubestrideligt at AaB har været underlagt decideret mareridtsagtig “ledelse “ i form af SSE, og det er decideret beskæmmende at blive ved med at skulle høre på forsvar, undskyldninger og bizarre apologier for dette rakkerpak!
Kig på stillingen i Danmarksturneringen, se på regnskaberne i almindelighed og spillerbudget/personaleudgifter i særdeleshed, se på tilskuertallet, se på sponsorater. Med andre ord: ÅBN ØJNENE!!!
Så ville det svare til, at den runde kugle som Jorden tager sig ud fra rummet, indikerer: at jorden er rund! Ikke flad, firkantet- RUND!
Når du skriver 100-årsbegivenhed, mener du så at det var en ufortjent/uheldig nedrykning? For det mener jeg godt nok ikke. Den var da klokkeklar, og fuldt fortjent, spillet og resultaterne taget i betragtning. Selvfølgelig kunne meget have set anderledes ud hvis ikke Sousa var blevet skadet og vi ikke skulle spille pokalfinale, men sådan er det jo altid.
"AaB skulle have været bare marginalt ringere ledet end gennemsnittet af danske klubber historisk set"
Historisk set er også lang tid. Men siden 2016'ish har vi utvivlsomt været blandt de ringest ledede klubber i landets to-tre bedste rækker. Det er bl.a. derfor vi endte med at formøble en unik mulighed for at bide os fast allerøverst i dansk fodbold, og i stedet nu døjer med overhovedet at komme tilbage i den bedste danske række.
Jeg forstår ikke hvad du vil have mig til at se. Jeg hører dog gerne uddybningen. At vi historisk set er en stor'ish klub i dansk fodbold er da rigtigt nok, men dårligt relevant.
Helt enig - i forhold til 2016ish, som jeg dog vil tillade mig at rykke tilbage til 2014 - og først og fremmest pga. det fremragende udgangspunkt, som AaB havde på daværende tidspunkt. Prøv bare at sammenligne AaB i sensommer/efteråret 2014 med FCM og AGF; intet menneske ville i deres mest sindssyge febervildelser have forestillet sig den udvikling, vi har set siden i almindelighed - og siden 2023 i særdeleshed!
Det er bedøvende ligegyldigt, om den nedrykning var fortjent eller ej. Ligesom et mesterskab aldrig kan være ufortjent, kan en nedrykning ligeså heller aldrig være det. Det er derimod yderst problematisk, at den nedrykning - for helvede, den eneste gennem små 35 års Superligahistorie - bliver ved og ved med at danne grobund for en dolkestødslegende i forhold til SSE. Trods dårlig ledet overtog samme SSE en klub, der i alle henseender var gearet; ikke blot til Superligaen, men til den øverste halvdel af samme, jf. sæsonen før.
At SSE ikke var villig til at investere seriøst, siger jo netop alt om, hvor store klaphatte der var tale om - og hvor totalt et mangel på kendskab til både AaB og dansk fodbold, de besad trods ubegribelige mængder tid til due diligence. Ingen har tvunget dem til at gå ind i AaB! At de samtidig har præsteret helt ufatteligt elendigt i forhold til de penge, der trods alt har været (ja, vi har nonstop kørt med et personalebudget til den øverste halvdel af Superligaen!), udgør blot en af en veritabel flodbølge af skærpende omstændigheder, som det efterhånden ville kræve et romanformat at skulle beskrive uddybende.
Og SSE har jo ikke "bare" vist sig som komplet uduelige og uansvarlige. Det svineri siden maj 2025 med at gå i flyverskjul efter et års total katastrofe siger også noget om, hvor ubegribeligt uordentlige de mennesker er.
Hvis man nu endelig skulle gribe til klassikeren om de sagnomspundne "tidligere ledelser"; så er jeg med, for så vidt vi begrænser dette til Thomas Bælum og Co. Hvad fanden i hede hule helvede har de mennesker tænkt på, da de involverede sig med dette ros? Prøv igen at sammenligne med FCM i 2014 og for den sags Horsens nu om stunder; i begge tilfælde klubber med et mange gange dårligere udgangspunkt end det, AaB havde og har. Hvordan har disse klubber været i stand til at tiltrække seriøse investorer, mens AaB efter flere års tilløb er kommet rendende med en bande moralsk anløbne tredjerangs telefonsælgere, der ikke kan slå et søm gennem en lort uden at ødelægge en hel bygning!