haghdk skrev: ↑20. maj 2025, 09:36
KongGulerod skrev: ↑20. maj 2025, 09:28
Hvorfor er det at folk tror at en flok lokale rigmænd kan gøre det bedre? Jeg er helt med på, at der er blevet foretaget nogle hovedrystende dispositioner, men de har trods alt hånden på kogepladen og en vis interesse i at forbedre tingenes tilstand. Jeg kan simpelthen ikke se fordelen ved at have Veiby-typer i bestyrelsen og ejerkredsen kontra tyskerne som rent faktisk har en fodboldbaggrund og en vis track record. Jeg vil lige minde om at Bernhard Peters faktisk var hovedpersonen bag Hoffenheims rejse fra den trejdebedste række i Tyskland til Bundesligaen.
Hvis vi konstant skifter ud på ledende stillinger, så kan I være helt sikre på, at tingene aldrig bliver bedre. De har dummet sig, det kan der ikke være to meninger om, men man skal også have mulighed for at lære af sine fejl og udvikle sig.
Jeg er altså også lidt i tvivl om hvad fordel det vil give at komme tilbage på danske hænder, medmindre de hænder holder en masse penge. Hvis der står nogle lokale investorer og køber tyskerne ud for 60 mio. eller noget i den dur, så er vi jo lige vidt. Så har vi den samme trup, et kæmpe underskud og manglende kapital til at investere i truppen.
Enig. Der skal selvfølgelig helst nogle penge med udover at købe klubben.
Jeg håber egentlig, at en evt. ny dansk/nordjysk ejer ville være interesserede i at have et fanelement i deres investering. Som menige fans kan vi jo selvfølgeig ikke kontinuerligt tilføre klubben nye finanser, men blev en supporters trust eller lign. en del af et nyt ejerskab ville jeg gerne putte sparepenge i det. Det er selvfølgelig forskelligt fra fan til fan, hvor meget man kan spytte i kassen, men er det så urealistisk at tro, at man kunne samle f.eks. 5 millioner ind som kunne indgå i at købe klubben tilbage eller give os likviderne.
En anden vigtig ting må være at få opsagt at aftalen med BPTC så snart SSE22 ikke længere er ejere. Så skal der ikke betales en øre mere til de klamphuggere.
Jeg har egentlig også være på kontinuitets holdet og havde det forløbet på en anden måde, men endt med nedrykning havde jeg nok også været det. Det der bare er det helt springende for mig er at:
- Sparekursen er uholdbar: Der er nødt til at være et vist sportsligt bundniveau
- Derfor er det fejlagtigt at prioritere så meget over på staben. Der skulle uden tvivl tænkes nyt og opgraders der, men ifht. hvor lidt vi bruger på spillere er det absurd, hvor meget vi bruger på konsulenter og stab.
- Hvilket leder mig til et andet problem. Man har undervurderet ligaens niveau på alle niveauer, hvad angår ansættesler.
Her snakker vi lige fra Kappmeiers loppetjanser i HSVs amatørafdeling, Julius Nagels manglende sportslige erfaring som scout hvor han før AaB kun har fundet spillere til marketing og James Gows arbejde i Liverpool på deres marketingakademier og med deres handicapfodbold. Det er jo sans for dyden nogle meget undervældende CV'er og de viste sig desværre at være nøjagtigt de trainees jeg frygtede de var da de kom til klubben.